Monthly Archives: February 2014

Det offentlige er ikke kompetent nok til at stille test-krav til leverandøren, når der skal sættes it-projekter i søen. Det resulterer i løsninger, der ikke fungerer optimalt samt i store ekstraregninger.

Pia Fagerlund Vøgg er testleder hos Sogeti med mange års erfaring i at bistå offentlige myndigheder i forbindelse med it-projekter og har blandt andet regioner og sygehuse på kundelisten.

Version2 møder hende til TestExpo 2014 i Bella Center på Amager, og ifølge hende er der foruroligende tendenser, når offentlige institutioner indgår it-kontrakter med private leverandører.

»Der er en stigende tendens til, at man lader leverandøren varetage hele testfasen. Og det svarer altså til, at man lader ulven vogte fårene«, siger Pia Fagerlund Vøgg og forklarer, at den omtalte praksis giver leverandører alle muligheder for at leve op til den indgåede kontrakt, selvom produktet ikke nødvendigvis er det, kunden havde håbet på.

»Når leverandøren selv får lov at styre testen, modellerer man bare sine testcases sådan, at man ved, at man består. Og de testcases, man frygter ikke at kunne bestå – de kommer bare ikke med«.

Dobbeltbetaling

Fortællingen om mangelfulde testfaser bakkes op af Anders Wernblad, der er it-jurist og har erfaring med at rådgive både kunder og leverandører i forbindelse med større offentlige it-projekter. Ifølge ham er det ikke den bedste idé, at overlade hele testfasen til en leverandør.

»Det man ofte ser er, at myndigheden ikke har kompetencerne og ressourcerne til at varetage test. Men når man lægger det hele over til en leverandør, så kan de jo have en tendens til at forme testen på en måde, så man ved, at produktet består«, siger Anders Wernblad til Version2.

Pia Fagerlund Vøgg forklarer, at det offentliges meget tillidsfulde ageren over for sine it-leverandører, både skyldes manglende kompetencer i forhold til test, men også, at det er svært at få flere penge op af det offentliges slunkne kasser.

Det giver ringe muligheder for at stille kvalificerede krav til, hvordan en given it-løsning skal testes. Og det er dyrt at hente ekstern hjælp.

»Når man ikke har test-kompetencen i huset, så skal man jo hyre den ind udefra. Og det koster penge, der ikke er en del af udbudet. Og det er besværligt at bede om flere penge i det offentlige. Det er meget nemmere at lægge det over til leverandøren«, siger Pia Fagerlund Vøgg, og understreger, at det i sidste ende er en dyr løsning for det offentlige, da man ofte ender med alligevel at skulle betale for eksterne hjælp senere hen.

»Resultatet er, at man får produkter, der ikke fungerer optimalt. Og når man så skal rette det, så ender man altså med at betale for test to gange«.

Pia Fagerlund Vøgg har bedt Version2 om ikke at navngive relevante myndigheder, men hun insisterer på, at praksis med at lade it-leverandører godkende deres egne produkter finder sted i store statslige institutioner.

Domæneviden er viden om anvendelsen af den software, du udvikler: Hvem der skal bruge den, hvad deres behov er, hvad de gerne vil opnå med softwaren m.m. Det betyder også, at det stort set er umuligt at udvikle den helt rigtige løsning, hvis man ikke har adgang til domæneviden, eller som minimum at udviklingsprocessen bliver væsentlig langsommere, fordi man hele tiden skal spørge andre til råds.

Hvis du skal opbygge domæneviden, er det en fordel at være tæt på ”kilden” til viden, og af den grund er der mange, der tror, at man ikke kan opbygge domæneviden, når man som virksomhed outsourcer sin softwareudvikling. Og det kan jeg godt forstå, for hvis man ser helt sort/hvidt på det, er grundlaget for at opbygge domæneviden på et udviklingsteam ikke optimalt, når man outsourcer.

For det første sidder de sourcede udviklere ikke fysisk hos dig, og de har derfor måske sværere ved at opbygge en relation til din virksomhed og til de personer, de arbejder sammen med på distancen. For det andet kender de sourcede udviklere ikke nødvendigvis den kulturelle kontekst, som den software, de udvikler, skal fungere under. For det tredje er der en tendens til, at sourcede udviklere ikke bliver på opgaver for den samme virksomhed i længere tid ad gangen, og derfor starter du hele tiden forfra med domæneviden på teamet.

Men selvom det måske ikke ligger lige til højrebenet at opbygge domæneviden på et udviklingsteam i forbindelse med outsourcing, er det altså ikke umuligt, så længe du sørger for, at rammerne er på plads.

Opbyg relationer fra første dag

Allerede fra dag ét skal du have fokus på, at de sourcede udviklere skal kende din virksomhed, det team, de skal arbejde sammen med, og ikke mindst hvad softwaren skal udvikles til. Her anbefaler jeg, at du får de sourcede udviklere på besøg i din virksomhed i forbindelse med opstart af udviklingsopgaven. Den personlige relation, de opbygger ved at møde virksomheden og de andre teammedlemmer, er, ud fra min erfaring, i høj grad med til at forbedre samarbejdet om udviklingsopgaverne.

Forstå den kulturelle kontekst

Uanset om dine sourcede ansatte skal udvikle software til virksomhedens egne eller jeres kunders løsninger, er det vigtigt, at de kender til den virkelighed, softwaren skal udvikles til. Hvis udviklerne fx skal udvikle softwareløsninger til sundhedsvæsnet i Danmark, har de behov for at vide, hvordan sundhedsvæsnet arbejder i Danmark. Det er nemlig ikke sikkert, at det billede, de sourcede udviklere har af et ”sundhedsvæsen”, stemmer overens med den måde, sundhedsvæsnet arbejder på i Danmark. Her vil jeg helt klart anbefale, at softwareudviklerne besøger den virksomhed og gerne den afdeling, de skal udvikle software for, så de får en tilbundsgående forståelse af – og viden om – hvordan softwaren skal anvendes.

Fokus på dedikerede teams

Når du outsourcer softwareudvikling, kommer du længst med dedikerede teams, altså teams hvor det er de samme softwareudviklere, der arbejder på din virksomheds opgaver. Jo længere tid teamet bliver sammen, jo mere domæneviden bliver der opbygget, og det betyder, at du får en bedre ROI på dine udviklingsprojekter. Det gør du blandt andet, fordi det er de udviklere, der har lavet løsningen, som også kan stå for løbende vedligehold. Men for at få dedikerede teams kræver det, at dine sourcede udviklere bliver på dit team. Hvordan du får dem til at blive det, kan du læse i mit tidligere blogindlæg om motivation og fastholdelse her på Version2.

Tæt samarbejde på teamet

Din virksomhed er uden tvivl kilden til domæneviden, og derfor kan der godt opstå problemer, hvis jeres udviklere ikke sidder fysisk i virksomheden. Her er det vigtigt, at det danske team og det sourcede team arbejder tæt sammen om de opgaver, de løser. Det danske team er tæt på kilden (virksomheden) og dén viden, de får, skal føres videre til de sourcede udviklere, så de altid har en klar fornemmelse af, hvad der sker i virksomheden i Danmark. Her vil jeg foreslå, at I fx kører udviklingsopgaver som scrum-forløb, hvor teamet har daglige standup meetings via Skype. Her kan I planlægge dagens opgaver, og teamet kan gennemgå, hvad der er gået godt, hvad der er gået skidt, og hvilke udfordringer de måske kan løbe ind i.

Rammerne for domæneviden skal være på plads

Min erfaring er altså kort og godt, at man godt kan opbygge domæneviden, selvom man outsourcer en del af sin udvikling til et andet land. Bare sørg for at have rammerne på plads!

For 35 dollars kan man købe et lille fikst stykke hardware, som forbinder dit tv med Netflix, Youtube og andre videotjenester.

Men Googles Chromecast, som dimsen hedder, har indtil nu været helt kontrolleret af Google, og foreløbigt er der kun 14 forskellige applikationer, der kan samarbejde med den. Det ændrer sig nu markant, for Google har netop frigivet et SDK til Chromecast, så alle udviklere nu kan få adgang til Chromecast-streaming. Det skriver Wired, ud fra Googles officielle melding.

Ved at bruge det nye Google Cast Software Development Kit kan apps og websider få tilføjet adgang til Chromecast, så for eksempel musik og video kan blive vist på tv-skærmen. Det kræver ikke en særskilt app, men blot at udviklerne tilføjer Chromecast-opkobling til den eksisterende app eller tjeneste, skriver Google i et mere nørdet blogindlæg til udviklerne. SDK’et kommer til iOS, Android og Chrome-browseren, og konceptet er, at streaming-indholdet bliver sendt direkte fra nettjenesten til en særlig udgave af Chrome-browseren, der kører på Chromecast, mens app’en på for eksempel en telefon fungerer som fjernbetjening.

Med den lave pris for hardwaren – i hvert fald i USA – og understøttelse allerede fra Netflix og andre populære tjenester kan Chromecast ende med at få stor udbredelse, hvis udviklerne kaster sig over muligheden. En konkurrent, Roku, understøtter til sammenligning over tusind applikationer, hvoraf en del dog er værdiløse ifølge Wired. Apple TV er en anden konkurrent, men den er i vanlig Apple-stil under fuld Apple-kontrol og tillader ikke andre end særligt udvalgte partnere at koble sig på.

Høre mere om, hvordan Chromecast bliver understøttet, i videoen herunder.

Hvor kom den besøgende på din hjemmeside fra, og endte han eller hun med at købe et produkt? Og hvad var gennemsnitstemperaturen i lagerrummet i sidste måned, hvor osten var særlig godt modnet?

Det er spørgsmål, der kan være svære at besvare, hvis ikke den slags data bliver gemt. Så gem som udgangspunkt de data, der bliver tilgængelige for virksomheden i løbet af en dag – det kan være, du får brug for dem.

Nogenlunde sådan lød budskabet fra konsulent Stig Torngaard, partner i Information Management Konsulenthuset Platon, da han på en presseseance, afholdt af Microsoft Danmark, kunne fortælle om, hvordan det ellers lidt udvandede begreb Big Data, faktisk kan være et nyttigt værktøj i virksomheden.

»Det digitale fodspor, vi slæber efter os, de rummer fantastisk mange muligheder,« kunne Stig Torngaard blandt andet fortælle.

Men for at at tilgå den værdi, som ligger gemt i data, er det altså nødvendigt at samle datane op i første omgang og putte dem i det, Stig Torngaard beskrev som en kasse. Alternativt bliver de bare tabt på gulvet, som han sagt.

»Man indsamler data i oprindeligt form, så kigger man i kassen, når man skal bruge dem. Det er en ny måde at tænke på for it-afdelingen. Så laver man (databehandlings)modellen, når man skal bruge dem Det er meget nemmere, end man tror,« sagde Stig Torngaard.

Og hvis ikke it-afdelingen umiddelbart har mulighed for at hjælpe i forhold til dataindsamling og behandling, så kan det være en god idé at se på cloud-baseredeløsninger, mener Stig Torngaard:

»Big data-projektet er sygt, når man begynder at spørge it-afdelingen: Hvad er vores Big Data strategi? It skal understøtte det, men Big Data foregår altså ude i forretningen.«

Han pointe var, det Big Data er et spørgsmål om virksomhedskultur og om at sætte sig forretningsmæssige mål for, som dataindsamling kan hjælpe med at opnå.

»For mig er det et holdningsspørgsmål. Det er en ny måde at forholde sige til virkeligheden i et informationssamfundt i stedet for, som da man levede i et industrialiseringssamfund.«

Skal teleselskaberne selv kunne bestemme og prioritere trafikken i deres internetkabler, eller har forbrugerne krav på en netforbindelse, hvor alt indhold bliver behandlet på lige fod?

Sådan kan debatten om netneutralitet i meget korte træk ridses op, og i januar vandt teleselskaberne i USA en overraskende sejr i det store, principielle slagsmål om netneutralitet, der udkæmpes i disse år. De amerikanske telemyndigheder FCC tabte nemlig i en appeldomstol til teleselskabet Verizon, som fik rettens ord for, at reglerne om netneutralitet ikke gjaldt.

Nu forsøger amerikanske politikere at få en lov igennem, der igen skal gøre netneutralitet til et krav. Det skriver Ars Technica.

En række demokrater i Repræsentanternes Hus har sendt et lovforslag ud, der skal genindføre netneutralitet midlertidigt, indtil FCC får ændret reglerne mere permanent.

Spørgsmålet er så, om lovforslaget kan blive vedtaget, for repuplikanerne har flertal og har generelt været på teleindustriens side i spørgsmålet om netneutralitet.

I Europa er EU i øvrigt på vej med regler, der sikrer netneutralitet. Men der er mange stridspunkter, og resultatet kan ende med at blive så udvandet, at teleselskaberne måske kan finde smuthuller, for eksempel at de gerne må indføre positiv særbehandling af trafik på nettet, men ikke decideret blokere for andre typer trafik.

Da verdens topledere mødtes i Bella Center i december 2009 til klimatopmødet COP15, var de amerikanske agenter fra NSA lutter øre og fik for eksempel adgang til de danske værters ’plan B’, et hemmeligt kompromisforslag, hvis forhandlingerne gik i hårdknude. Det afslørede Information i sidste uge.

Men der var ingen spionage mod danske politikere og diplomater, melder Forsvarets Efterretningstjeneste efter at have undersøgt sagen. Det skriver Politiken.

At NSA fik fat i det hemmelige forhandlingsoplæg, som den amerikanske efterretningstjeneste har skrevet om internt i papirer, Edward Snowden har lækket, må der være en anden forklaring på, for eksempel at NSA overvågede andre landes delegationer, lyder meldingen.

Lederen af Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, understreger, at udmeldingen ikke bare er en bevidstløs gentagelse af tidligere benægtelser. FE følger løbende med og undersøger de afsløringer, der kommer i pressen, og har løbende en ’god og tæt’ dialog med efterretningstjenester i andre lande om, hvad der er sket.

»Det er på baggrund af den dialog, at vi fra tjenesternes og regeringens side kan fastholde de udtalelser – nemlig at vi ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark,« siger han til Politiken.

’Rettet mod Danmark’ er af FE defineret som direkte spionage mod danske politikere og embedsmænd og altså ikke mere bredt spionage, der skader danske interesser.

At det er Forsvarets Efterretningstjeneste og forsvarsminister Nicolai Wammen, som fra regeringens side forholder sig til afsløringerne, er bemærkelsesværdigt, skriver tre journalister på Information. Det er nemlig Politiets Efterretningstjeneste, som har ansvaret for landets kontraspionage, altså at forhindre spionage i Danmark.

Informations journalister blev henvist fra Statsministeriet til Forsvarsministeriet, da de bad om kommentarer til afsløringerne, og dermed blev det Nicolai Wammen, som udtalte sig. Forsvarets Efterretningstjeneste samarbejder med NSA om indsamling af information i udlandet, hvilket stiller ministeren i en slags dobbeltrolle.