Daily Archives: December 6, 2013

Stormen ‘Bodil’ rammer også udbringningen af den trykte udgave af Ingeniøren. Lukkede broer og det voldsomme blæsevejr har gjort det umuligt at distribuere aviserne til alle dele af landet.

Men fortvivl ikke, hvis postkassen skulle være tom fredag morgen, for du vil i stedet kunne læse avisen som epaper her på ing.dk og evt. downloade den som pdf.

Venlig hilsen
Redaktionen

Efter hyppig ballade med betonentreprenøren på metrostationerne, portugisiske Cinterex, er Copenhagen Metro Team, som anlægger Cityringen, nu blevet presset af Metroselskabet til at fyre entreprenøren.

Cinterex havde kontrakt på at anlægge metrostationerne Nørrebros Runddel og Nuuks Plads og skakten i Nørrebroparken og leverede organisation, ekspertise og maskiner, mens CMT havde ansvar for at levere stål og beton til byggeriet.

Det drastiske skridt til at afslutte samarbejdet med Cinterex sker, efter at både bygherre og hovedentreprenør længe har haft søgelys på virksomheden, der tidligere har tabt to sager i det fagretslige system om fejl i lønudbetalinger til metroarbejdere.

Med en tredje sag af samme art på vej udbad Metroselskabet sig i november dokumentation for, at reglerne om løn- og arbejdsforhold overholdes. Men den dokumentation var ikke overbevisende, fortæller selskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen:

»Vi har generelt et godt samarbejdsforum med de faglige organisationer, Dansk Byggeri og hovedentreprenøren, hvor vi tager de bekymrende sager op. Her har Cinterex været drøftet. Og da vi har et ufravigeligt krav i kontrakten om, at metroarbejderne skal aflønnes efter danske regler, så vi os nødsaget til at bede Copenhagen Metro Team om at afslutte samarbejdet med Cinterex.«

Cinterex har tidligere afvist mere end 100 danske ansøgere til job på metrostationerne, fordi de skulle have for høj løn og importerede i stedet billig portugisisk arbejdskraft. Virksomheden har også ulovligt indkvarteret sine ansatte i et nedlagt hospital. Cinterex og 3F har tidligere indgået et forlig, som betød, at virksomheden skulle betale en bod på 375.000 kroner.

Ansatte hjælpes til andre job

Af hensyn til metrobyggeriets fremdrift er Cinterex blevet bedt om at afslutte to betonarbejder. Virksomhedens sidste arbejde på Cityringen finder sted midt i januar. Så skal CMT finde en anden underentreprenør til at overtage opgaven.

Copenhagen Metro Team vil forsøge at hjælpe de af Cinterex’ knapt 30 ansatte, som fortsat vil arbejde på Cityringen, til at blive beskæftiget hos sine andre underentreprenører.

Cinterex blev valgt på både tekniske beskrivelser, men også deres pris, blandt seks bydere. Virksomheden havde ikke tidligere løst opgaver i Danmark og havde heller ingen metroanlæg i sin portefølje, men erfaring med store betonkonstruktioner til bl.a. et finsk atomkraftværk.

Også det italienske metrofirma Trevi har tidligere brudt overenskomsten.

Ifølge eksperterne fra de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS, vil en optimal udnyttelse at det danske potentiale for skifergas kræve 9112 boringer på land. Sådan lød det tirsdag eftermiddag under præsentationen af den nye analyse om det danske potentiale for skifergas.

Men ifølge franske Total, der efter planen skal bore den første skifergasboring i Nordjylland løbet af sensommeren 2014, er tallet ikke realistisk.

»Nu skal vi først se, om der overhovedet er gas, og om den gas i givet fald kan produceres. Men selv om det er tilfældet, kan jeg ikke se et projekt med tusinder af boringer for mig. Det tror jeg ikke på i Danmark, og det vil heller ikke være nødvendigt,« siger Totals danske koordinator, Henrik Nicolaisen.

Han peger på, at en udbygning vil komme over lang tid i etaper, hvis der viser sig gas i prøveboringen. Men selv der vil vi ikke se Texas-lignende forhold, hvor der bare i området omkring Fort Worth er boret over 20.000 brønde.

»Vi har ikke lavet estimater endnu, da det er for tidligt, men jeg har svært ved at forestille mig mere end nogle få hundrede brønde i hele licensen på 3.000 kvadratkilometer,« siger Totals danske koordinator, Henrik Nicolaisen.

Han siger samtidig, at det er for tidligt i processen til, at han kan blive mere konkret om det forventede antal af brønde.

Seniorforsker ved Geus, Niels Schovsbo, der har bidraget til analysen fra USGS påpeger, at 9.112 brønde er et udtryk for en modellering fra USA, der ikke nødvendigvis kan overføres direkte til danske forhold, men blot angiver et estimat. Derfor indeholder tallet en stor usikkerhed.

»Det præcise antal boringer kommer blandt andet an på de konkrete geologiske forhold. Hvor ligger gassen, og hvor god er alunskiferen til at sprække op ved frakturering, så gassen kan komme til brønden. Desto større og mere udbredte opsprækninger, desto mere gas pr. brønd,« fortæller Niels Schovsbo.

Med andre ord skal hverken nord- og midtjyder, sjællændere eller københavnere frygte for at have hundreder af borepladser i baghaverne. Som tingene er i dag, hvor der stadig mangler fakta om undergrunden fra prøveboringer, anslår Total, at de få hundrede brønde vil blive fordelt på op 20-30 produktionspladser kaldet wellpads.

I Texas, hvor Total er partner i flere licenser, er er der typisk seks til otte brønde pr. wellpad, selv om der kan laves op til 20 i enkelte tilfælde.

Problemet er, at man risikerer at komme for tæt på andre brønde, hvis man borer for tæt. Derfor vil der være et maksimalt antal pr. wellpad, der eksempelvis kan være 100×100 meter. Det er det samme problem, man har på en platform i Nordsøen, hvor man heller ikke bare kan plastre til med brønde, forklarer Nicolaisen.

»Vi vil uden problemer kunne bore 20 brønde, men sådan vil det næppe ske. Vi kommer til at starte med én brøndklynge med to-fire brønde, som så etapevis vil blive udbygget, hvis der er grundlag for det,« siger Henrik Nicolaisen.

Han afviser samtidig, at Nordjylland eller Nordsjælland vil blive overfyldt at borerigge, mens de laver brønde. Det handler især om befolkningstætheden er stor, hvilket gør det svært at have for mange rigge i gang på samme tid.

»Vi vil ikke have mere end højst fem rigge i gang på samme tid på noget tidspunkt,« siger Henrik Nicolaisen, der understreger, at mere præcise forklaringer må afvente prøveboringen:

»Du kan ikke bare bore, hvor du vil. Sådan hænger tingene ikke sammen.«

I løbet af 2013 har politikerne og embedsværket i Energistyrelsen færdiggjort den nye energirenoveringsstrategi, der forventes præsenteret inden for de næste måneder.

Strategien er blevet født i mønstersamarbejde mellem Energistyrelsen og byggebranchen. Den samlede byggebranche har leveret 156 oplæg med ideer og tanker, og i den modtagne ende har Energistyrelsen faciliteteret og ledet processen i en konstruktiv og tværgående koordinering. Tilbage er der blot at vente på præsentationen af den færdige strategi.

Men en strategi er kun lige så god som dens egentlige implementering. Hvis ikke strategien følges ordentlig op og får lov at leve i byggebranchen, så kan den vise sig ikke en gang have værdi af det papir, den er skrevet på. Det vil naturligvis være et worst case scenario, som blandt andre politikkerne kan hjælpe med at sikre imod ved at lade strategien ledsage af løbende opfølgning og tilstrækkelige midler til vejledning og rådgivning af byggebranchens aktører.

Men politikerne er ikke alene om ansvaret. Den samlede byggebranche har også et betydeligt ansvar. For byggebranchen rummer implementeringen både udfordringer og muligheder. Blandt andet vil strategien lede til en øget beskæftigelse og omsætning i branchen, der meget let kan vise sig at være umagen og udfordringerne værd.

Vores bygninger repræsenterer i dag 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Byggebranchen har anbefalet, at det overordnede mål for den nye strategi bliver at nedbringe det tal til det halve i 2050, hvilket betyder at størsteparten af den eksisterende bygningsmasse skal renoveres inden for en 36-årig periode. I dag renoveres 1-1,5 pct. af bygningsmassen årligt. Det tal skal fordobles, hvis målet skal nås.

Der skal foretages betydelige investeringer, og det vurderes, at bygningsejerne skal investere op mod 4-500 mia. kr. i renovering over de næste 30 år. Derfor er det vigtigt, at investeringerne gøres dér, hvor de skaber størst værdi for dem, der investerer – bygningsejerne.

Værdi er i den forbindelse en reduktion af energiforbruget, men det er også udvikling af bedre og sundere bygninger. I dag har hele 30 pct. af vores bygninger et så utilstrækkeligt indeklima, at det er skadeligt for vores helbred og kan lede til bakteriedrevne sygdomme, astma og allergi.

Lykkes strategien, vil det også skabe værdi for samfundet. Et internationalt studie fra Copenhagen Economics i 2012 viser, at renovering af bygninger i Europa kan skabe en årlig værdi på mellem 104-175 milliarder euro (776-1.305 mia. kr.) i Europa fra 2020 og frem – afhængig af størrelsen af investeringer fra 2012 til 2020. Heraf repræsenterer de helbredsmæssige gevinster hele 42-88 milliarder euro årligt.

Det er et svimlende stort økonomisk potentiale, som vi simpelt hen er nødt til at udleve. Og vi bør starte nu. Byggebranchen har et særligt ansvar. Det er byggebranchen, der skal producere, sælge og installere bæredygtige produkter. Samtidig er det byggebranchen, der er i dialog med bygningsejerne og rådgiver dem i deres valg, og netop derfor ligger der et enormt ansvar på branchens skuldre.

Men byggebranchen er ikke klar til at løfte udfordringen, medmindre der sker forandringer. Det er en nødvendighed, at branchen som helhed dygtiggør sig inden for rådgivning og i fællesskab udvikler værktøjer og metoder, der kan synliggøre værdien af en energi og indeklimarenovering overfor de danske bygningsejere.

I den forbindelse spiller branchens organisationer en særlig rolle. Sammen med arkitekter, konstruktører og håndværkere bør organisationer som eksempelvis Ingeniørforeningen gøre deres for at sikre den nødvendige efteruddannelse af branchens aktører, så de får de rigtige kompetencer til at rådgive bygningsejerne om bæredygtig renovering.

Branchen bør stå sammen om at udvikle relevante og simple værktøjer og skabe en platform, der sikrer, at vi lærer af hinandens erfaringer. Det kan eksempelvis ske ved, at der udvikles en række målrettede kurser i samarbejder med andre i branchen, herunder SBi, DTU og AAU.

Vores nye renoveringsstrategi skal blive god, men det gør den kun, hvis den følges op med konkrete initiativer. Den del skal politikkerne sikre, men det er byggebranchen, der skal implementere og gøre strategien til en god forretning for alle parter.

Miljøstyrelsen har investeret mange millioner i to nye fyrtårnsprojekter – Fremtidens renseanlæg og Fremtidens vandforsyning. Krüger er med i begge projekter, og det har ført til 31 nye ansættelser i den danske vandspecialistvirksomhed, hvoraf 13 er nyuddannede. Samlet set er det en stigning på otte procent i antallet af ingeniøransatte på et enkelt år.

»Der er ingen tvivl om, at vi har ansat relativt flere nyuddannede end før. Det er vores opfattelse, at vi har fået nogle rigtig gode kandidater. Vi har en rigtig god kontakt til universiteterne, og vi er altid med på jobmesser som DSE Messen,« fortæller Anne Abraham, kommunikations- og HR-chef hos Krüger.

Søger du job inden for energi, forsyning og miljø? Se jobopslag på Jobfinder her

Med en åbenhed for at tage nyuddannede ind, har virksomheden ikke haft svært ved at skaffe de rette kandidater til stillingerne.

»Den største udfordring er måske i virkeligheden, hvis vi vil have det hele fra dag et. Hvis vi vil have en rigtig erfaren projektleder, som også ved meget om vores fagområde, er det selvfølgelig svært. Men accepterer vi, at de ikke ved alt fra starten, har der været rigtig gode kandidater,« fortæller HR-chefen.

Hun forklarer, at den primære årsag til, at de har ansat så mange nyuddannede, er, at Krüger oplever dem som et frisk pust, der kommer med masser af ny viden og nye måder at løse opgaver på.

Læs også: DSE Messe: Sådan får du en fod indenfor

»Det er også vigtigt for os at være med til at løfte opgaven med at sikre, at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet,« tilføjer hun.

Der er mange unge mennesker, der i dag synes, det lyder bedre at arbejde med klimatilpasning, end kloakker.
Anne Abraham, HR-chef, Krüger

Søgningen til flere af stillingerne har været stor, og det kæder Anne Abraham sammen med, at der er kommet rigtig meget fokus på energioptimering, klimatilpasning og ressourcegenanvendelse.

»Det har vi selvfølgelig også arbejdet med før, men jeg tror, der er mange unge mennesker, der i dag synes, det lyder bedre at arbejde med klimatilpasning, end kloakker. Det giver en anden tilgang til branchen, end vi så før i tiden,« siger Anne Abraham.

Krüger har lige nu fem stillingsopslag og flere er på vej.

»Der er ingen tvivl om, at vi oplever en rigtig god ordreindgang på de her projekter, på intelligente styringer af drikkevandsforsyningen, afløbssystemer og spildevand. Det går rigtig stærkt – ikke blot i Danmark, men også i udlandet« siger Anne Abraham.

»Eksempelvis er visionen med et af de to projekter, som miljøstyrelsen har givet støttet til, at vi kan demonstrere, at et renseanlæg er en energifabrik i stedet for et affaldssted. Det er afgørende for eksporten og dermed danske arbejdspladser, at vi kan vise, at det fungerer i stor skala, og vi kan allerede fornemme, at det kommer til at skabe rigtig meget interesse fra ind- og udland,« forklarer hun.

Læs også: Kronik: Verden skriger på vand – vi skriger på jobvækst

Da Danmark blev ramt af den kraftige storm i slutningen af oktober, førte væltede træer og nedrevne køreledninger til omfattende forstyrrelser i den offentlige transport. Det fik hundredetusindvis af danskere til at bruge Rejseplanen.dk til at finde ud af, hvordan de kunne komme hjem.

De mange brugere belastede webserverne, og de, der kom igennem, blev frustrerede på grund af den manglende information fra trafikselskaberne.

Torsdag ventes Danmark at blive ramt af endnu en kraftig storm, og denne gang håber Rejseplanen A/S at være bedre klædt på.

»Vi har øget serverkapaciteten med nogle ledige servere. Sidst gik vi ned, fordi serverne blev overbelastet. Det har vi aldrig prøvet før, så det var en lidt speciel oplevelse,« fortæller driftschef Jøren Sinding fra Rejseplanen til Version2.

Rejseplanen har også øget kapaciteten på internetforbindelsen med cirka 25 procent for at kunne klare de mange brugere, som formentligt vil bruge Rejseplanen til at finde ud af, hvordan de kommer hjem, hvis stormen giver større afbrydelser i den kollektive trafik.

»Vi har også lavet det, så vi kan fjerne nogle af tingene fra siden, men vi har ikke kunnet fjerne søgningen på kort. Det er ellers en ting, der belaster serverne meget. Vi har en nødplan, hvor vi har lavet en side, ligesom vi gjorde sidst. Den var ikke så køn, men den virkede,« forklarer Jørgen Sinding.

Efter stormen i oktober kørte Rejseplanen i flere dage med en begrænset side, som webserverne lettere kunne levere til de usædvanligt mange brugere.

Mange brugere vil formentligt benytte sig af Rejseplanens mobilapplikationer, og det var i oktober formentligt en del af forklaringen på, at serverne bliver overbelastet. Selvom mobilapplikationerne ikke skal have vist en webside, men kun have data fra webserveren, så er en forespørgsel fra en mobil mere belastende end på web.

»Mobilapps belaster faktisk mere, fordi der laves en søgning på GPS, som skal finde en adresse. Det bruger flere ressourcer. Det var én af årsagerne til, at det gik ned sidst, fordi halvdelen af søgningerne kom fra apps,« fortæller Jørgen Sinding.

Selv da Rejseplanen kørte igen med den skrabede hjemmeside, så var mange rejsende stadig frustrerede over, at konkrete aflysninger og ændringer ikke var med. I stedet fik brugerne blot generel besked om driftsforstyrrelserne på de forbindelser, de fik vist som resultat på en søgning i Rejseplanen.

Det skyldtes, at de lokale trafikselskaber ikke sendte enkeltaflysninger videre til Rejseplanen. Denne gang er trafikselskaberne dog bedre forberedt.

»Vi har haft en god snak med DSB. De har forberedt deres togplaner, og planlægger allerede nu aflysninger af tog og omlægninger af s-togene,« forklarer Jørgen Sinding.

Det betyder, at torsdagen og fredagens planlagte ændringer er med i Rejseplanen. Hvis der sker yderligere forstyrrelser, så vil de rejsende dog igen kun kunne få en generel meddelelse om driftsproblemer.

Rejseplanen får information om forstyrrelser fra Banedanmark og trafikselskaberne, men kan ikke omsætte en meddelelse om generelle forsinkelser eller aflysninger til resultater i søgningerne, medmindre trafikselskaberne leverer enten opdaterede køreplaner eller fortæller Rejseplanens system om de enkelte aflysninger.