Daily Archives: December 6, 2013

Den virtuelle valuta Bitcoin er foreløbigt i ingenmandsland, når det gælder dansk skattelovgivning. For er Bitcoin i skattemæssig sammenhæng eksempelvis at betragte som en valuta på linje med kroner og dollars, eller er det mere et værdipapir, eller eventuelt en begrænset ressource som guld?

Senest har de kinesiske myndigheder slået fast, at Bitcoin ikke er at betragte som en valuta, og bankerne i Kina har fået forbud mod at handle med Bitcoin.

Bitcoins skattemæssige fremtig i Danmark bliver formentlig klarlagt inden nytår. I en mail til Version2 oplyser pressekonsulent ved Skat Anne Marie Berså i hvert fald:

»Skatterådet er blevet anmodet om et bindende svar omkring de skattemæssige forhold for Bitcoins. Sagen forventes behandlet i Skatterådet inden årets udgang. Afgørelsen vil herefter blive offentliggjort.«

Ifølge Skats hjemmeside, så indebærer det følgende: ‘et bindende svar fra os er din dokumentation for, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomheds betaling af skat, moms eller afgifter.

Eller deltag i debatten her:

Trods forberedelser på at undgå overbelastning af webserverne, måtte Rejseplanen fredag morgen ty til nødplanen, da danskerne vågnede op til resterne af stormen ‘Bodil’.

»Fredag morgen var den gal igen. Klokken 6:30 begyndte danskerne at tænke på, hvordan de kom på arbejde, og klokken 7 måtte vi gå på den tekstbaserede version. Vi gik tilbage på vores normale side ved 9-tiden, og forventer at køre videre på den resten af dagen på trods af, at vi sikkert får mange brugere igen i eftermiddag og i aften, når de skal hjem fra julefrokost,« skriver driftschef Jørgen Sinding fra Rejseplanen i en e-mail til Version2.

Rejseplanen oplevede også en massiv stigning i trafikken i forbindelse med stormen i oktober, hvor mange strandede ved busstoppesteder og på stationer, da den kollektive trafik blev indstillet på grund af blæsten.

Derfor havde Rejseplanen denne gang forberedt sig ved at tage ekstra serverkapacitet fra nogle ledige server i brug, ligesom internetforbindelsen var blevet opgraderet.

Samtidig havde Rejseplanen lagt en slagplan for at fjerne elementer fra hjemmesiden for at lette presset, hvis der skulle opstå problemer.

»Torsdag ved middagstid kunne vi se belastningen stige, så vi lavede nogle justeringer for at undgå nedbrud. Det lykkedes, og vi klarede torsdagen,« skriver Jørgen Sinding.

Noget af det, der kom bag på Rejseplanen ved stormen i oktober, var brugen af mobilapplikationer til at søge på Rejseplanen. Applikationerne benytter GPS til at søge på en adresse, og det er mere krævende for webserverne end et opslag på hjemmesiden fra station til station.

Ja, ja, ja, bitcoin mig her og bitcoin mig der…

BitCoin bliver knust, enten under egenvægten af alt det hype den skaber, eller af de magtstrukturer den truer.

Tiden hvor man kunne blive millionær på bitcoin uden at risikere alt for meget er slut, fra nu af bliver det stadig stigende bølgegang hvor stadigt mere udspekulerede og professionelle aktører malker de amatører der ansporet af ukritisk pressedækning sætter spareskillingerne i spil.

Og længere er den historie egentlig ikke og det var sjovt så længe det varede.

Lad os tage den helt fra bunden:

Et financielt instrument er det, og kun det, værd den anden part i transaktionen mener den er værd.

Derfor kan en 10øre fra 1959 være tusinde gange mere værd end en 50øre fra sidste år.

Forskellen på en valuta og på et spekulativt investeringsobjekt er at “nogen” kæmper med næb og klør for at holde værdien af en valuta konstant.

Ergo er BitCoin et spekulativt investeringsobjekt.

Et investeringsobjekt køber man i forventningen om at det bliver mere værd med tiden.

Det kan det enten blive fordi en masse tosser, muligvis nogle man selv kan tilskynde dertil, forventes at vurdere prisen højere engang i fremtiden, eller fordi der faktisk er en egentlig værdi bag investeringsobjektet, f.eks et solidt firma med en fornuftig ledelse og en sund forretningside.

BitCoin har ingen egentlig substans, kursen afspejler alene forventningen til at endnu flere tosser hopper på vognen i fremtiden, en forventning der stort set alene er drevet af presse-dækning der i bedste fald kan siges at være overfladisk og sensationel.

Det kaldes, mens det står på for “den ny virkelighed” og efter det 100% forudsigelige crash, kaldes det “en bobble”.

Man kan blive stinkende rig, hvis man spiller på bobbler og får sin timing perfekt og man kan tabe præcis ligeså mange penge det skal være til folk med bedre timing end en selv.

Kinas politiske ledelse har lige indset at BitCoin er den reneste bobble nogen siden, der er i modsætning til alle tidligere bobbler overhovedet ingen substans bagved, ingen “wall-street kan kun stige”, eller “ejendomspriserne kan kun stige” mytologi, men kun forventningen om at der kommer flere idioter til bobblen senere.

Lige nu er de sædvanlige professionelle investorer, BoFa, JPM og andre kriminelle syndikater i fuld gang med at fodre pressen, så denne forventning går i opfyldelses og de kan høste nogle hurtige og nemme millioner eller milliarder på vej op.

Når strømmen af idioter aftager hopper de ud og bobblen kollapser og pressen begynder at skrive “hvorfor var der ingen der forudså det/advarede om det/stoppede det.”

I et land med så mange overbelånte huse som Danmark, burde de fleste være vaccineret imod den slags.

phk

Hvad gør man som kommune, hvis teleselskaberne ikke kan se en forretning i at sørge for bedre mobil internetdækning? Man prøver at hjælpe dem på vej ved at betale en del af udgifterne til at sætte nye master op.

Men heller ikke den strategi har virket i Lemvig Kommune, hvor de fire store teleselskaber i februar blev præsenteret for kommunens tilbud: Gratis jord, gratis master og gratis udstyr, hvis teleselskaberne ville udvide nettet med ti udvalgte placeringer i kommunen, hvor der i dag ikke er brugbar dækning. Det skriver KIT-magasinet, som foreningen af kommunale it-chefer står bag.

Ifølge Lemvigs it-chef Thomas Hyldgaard har teleselskaberne sagt nej tak, fordi det ikke passede ind i deres udbygningsplaner.

»Det er rystende, at det er teleselskabernes udbygningsplaner, der skal afgøre, hvor bosætning af mennesker, virksomheder og skoler skal placeres. Som kommune kan vi reelt ikke gøre mere, fordi der ikke er lovhjemmel til, at vi selv etablerer den mobile dækning. Og i øvrigt mener vi heller ikke, det er kommunernes opgave at etablere den infrastruktur,« siger Thomas Hyldgaard til KIT-magasinet.

Ifølge TDC har man ikke sagt nej, men ser positivt på tilbuddet. Men siden tilbuddet blev givet til teleselskaberne i februar, har der ifølge it-chefen ikke været nogen henvendelser fra TDC eller andre selskaber.

Lemvig Kommune har – sammen med to andre vestjyske kommuner – for nyligt måttet stoppe et telemedicinsk projekt, hvor patienter skulle bruge det mobile internet til videokonsultationer i hjemmet. Men hos mange af de 16 patienter, der var udvalgt som de første brugere, var der ikke adgang til brugbart mobilt internet.

En iPad med mobilt internet skulle gøre det nemt at få projektet på benene. Men nu betyder valget af mobilt internet som forbindelsesvej, at planen om genoptræning via videokonsultationer bliver droppet. Der er nemlig ikke tilstrækkelig mobildækning til den slags hos mange af de udvalgte patienter. Det skriver KIT-magasinet, som foreningen af kommunale it-chefer står bag.

Lemvig, Holsterbro og Struer kommune var gået sammen om et projekt, hvor patienter i stedet for genoptræning på plejehjem eller besøg af fysioterapeuter derhjemme kunne få hjælp via videokonsultation. Dermed blev der sparet en masse transport for enten patienterne eller fysioterapeuterne, og så kunne én fysioterapeut hjælpe langt flere patienter.

Men blandt de 16 KOL-patienter, som var udvalgt som de første, der skulle gøre brug af video-muligheden, var der mange, som ikke havde tilstrækkelig mobildækning. Og derfor valgte kommunerne, at projektet skulle droppes helt.

Det skulle ikke være borgernes adgang til mobilt internet som afgjorde, hvilket tilbud om service, de fik, lyder begrundelsen.

Lemvig kommunes it-chef Thomas Hyldgaard forklarer, at der i nogle af kommunens postnumre slet ikke er forbindelse til mobilt internet.

Et lignende projekt, som blandt andet Aalborg kommune stod bag sidste år, blev også ramt af problemer med at skaffe god nok internetforbindelse til patienternes hjem. Her blev i gennemsnit hver tredje videokonsultation afbrudt, men projektet blev gennemført.

Engang var blåt lys i det store tower-kabinet toppen af poppen i nørdland – så man rigtig kunne se den muskuløse hardware gennem kabinettets ruder.

Den slags case-modding er gået lidt af mode, men et nyt produkt gør det nu nemt at få masser af kulørt lys koblet til din computer: Lightpack, som består af ti små LED-striber, der monteres bag på skærmen eller tv’et.

Projektet er blevet finansieret via crowdfunding på Kickstarter, hvor folkene bag bruger en hel del plads på at fortælle om, hvordan lys omkring skærmen er godt for dine øjne.

Men – uanset hvor sundt eller usundt farvet lys måtte være: Det vigtigste er da, at det ser godt ud!

Grundprincippet er det samme som i Philips’ Ambilight-fjernsyn, hvor indholdet på skærmen bliver analyseret og farverne bliver ‘forlænget’ via LED-lyset monteret bag skærmen. Men Lightpack kan du bruge med din computer også, og alt er open source.

Det er også nemt at styre lyset manuelt fra sin smartphone eller tablet, hvis der er brug for lidt diskolys, når vennerne skal imponeres.

Softwaren bag er døbt Prismatek, er skrevet i Qt og kører på Windows, Android, Linux og OS X. Man kan også bruge den med små computere som Raspberry Pi og lignende, ligesom den kan bruges med alle former for små mediecentre, der kører på Linux.

Lightpack-folkene indsamlede i maj måned en halv million dollars til projektet i Kickstarter-kampagnen, og nu er de første eksemplarer begyndt at blive sendt ud til dem, som troede på projektet og støttede det.

Men der går tilsyneladende lidt tid, før det er i fri handel. Lightpack-hjemmesiden er også lige nu ret skrabet, indtil produktet bliver klar til salg. Det er dermed også usikkert, om man overhovedet kan nå at købe den før juleaften.

Prisen var i Kickstarter-perioden på 50 og 60 dollars for de hurtige, uden forsendelse, altså mellem 275 og 330 kroner.

Læs mere på projektets Facebook-side.

Den store udviklerkonference Goto i Aarhus får nu igen en lillebror i København.

Det sker efter at have sprunget et år over, da den foreløbigt sidste Goto Copenhagen-konference blev holdt i maj 2012, mens den næste finder sted i juni 2014.

»Vi afholder en Goto-konference der, hvor vi har et Trifork-kontor. Det gør vi i Aarhus, Amsterdam, London og Zurich – så det er kun naturligt, at vi også holder en i København,« forklarer Peter Rørsgaard, direktør for den københavnske afdeling af it-firmaet Trifork, som står bag Goto-konferencerne.

Efter pausen satser Trifork nu altså igen på, at københavnerne har brug for en udviklerkonference. Det sker også fordi, at Triforks københavnske forretning vokser, forklarer direktøren.

»Vi oplever, at der faktisk er et ret stort marked her i København, og Trifork er i en positiv udvikling. Så nu gør vi et større nummer ud af vores tilstedeværelse her,« siger han til Version2.

Goto-konferencen i Aarhus vil med over 1.100 deltagere nok altid være den største af konferencerne, mens Goto Copenhagen er planlagt til at rumme 500 deltagere i 2014. Og det vil ikke bare være en mindre udgave af Aarhus-konferencen.

»Vi laver aldrig bare en kopi af en konference. Vi har også lige holdt Open Space, hvor vi inviterede folk ind for at lytte til, hvad udviklere i København har på agendaen,« siger Peter Rørsgaard.

Han frygter ikke, at det er for meget med to Goto-konferencer i Danmark, selvom der er en del fra Sjælland, der tager turen til Goto Aarhus.

»Jeg tror, der er mange københavnere, som vælger Goto fra i Aarhus, fordi det er i Aarhus. Der er jo altid risiko for kannibalisering, men så har man omvendt også hele Sydsverige tæt på, hvor vi forventer en del deltagere fra,« siger han.

Læs mere om Goto Copenhagen

Version2 har tidligere skrevet om Warm Crocodile-konferencen, arrangeret af Daniel Frost, hvor han fik udråbt den til at være den eneste udviklerkonference i København. Det var altså ikke korrekt.

I del 2 af mailserver-serien efterlod jeg et hængeparti som Baldur Norddahl med rette efterlyste.
Spam kan bekæmpes i to ender – ved afsendelse og/eller ved modtagelse.
Ud over de klassiske metoder med spam-filtrering, så er der et interessant trekløver
SPF, DKIM og DMARC jeg beskriver nedenfor.

SPF handler om at vi fra DNS for dmænet beskriver hvilke maskiner, der lovligt må sende emails for domænet.
Kommer en mail fra mit domæne “petertoft.dk” fra en kinesisk IP-adresse, så synes jeg man skal smide emailen væk.

DKIM strammer skruen lidt mere ved at alle emails, der sendes fra domænets mail-server får en digital signatur i mail-headeren.
Signaturen kan checkes ud fra informationer som gemmes i DNS for domænet. Passer eller mangler de digitale signaturer, så kan modtager smide mailen væk.

DMARC bygger ovenpå SPF og DKIM ved at man kan publicere råd om hvordan modtager af emails fra min domæne “petertoft.dk” skal behandles ud fra hvor langt man er med DKIM.

Et overblik kan findes på dette link

Tidligere i min mail-server serie har jeg skrevet om et fiktivt domæne. I denne artikel skifter jeg til et faktisk domæne “petertoft,dk” – mit domæne, der har styret DNS-mæssigt hos GratisDNS.dk

SPF

En stor del af problemet med email-spam er at som udgangspunkt, så kan alle lege “pto@petertoft.dk” som afsender.
Vi kan blokerere for at andre end mail-serveren for “petertoft.dk” domænet sender emails lovligt.

Ideen er at en modtager kan slå op i DNS for domænet og bede om min “Sender Policy Framework” (SPF)
og se hvilke afsender-maskiner er lovlige. Det er op til hver mail-server om det anvendes.

I DNS for domænet tilføjer jeg for domænet “petertoft.dk” et TXT felt:

Dvs. at det kun er MX (mail-servere) for domænet som kan få lov til at sende emails fra domænet.
“~all” betyder at emails, som kommer fra andet end “petertoft.dk” (vores mail-server – den der har MX-recorden i DNS) er nok spam.

Jeg kan stramme den ved at anvende “-all” fremfor “~all” – det er en anbefaling af, at man smider emails fra domænet “petertoft.dk” væk med mindre de kommer fra mail-serveren.

En fuld syntax kan læses her.

Bemærk at mit nye SPF felt også gør, at jeg ikke bare kan anvende Gmail eller andre web-services for domænet hvor jeg tidligere skødeløst ændrede identitet.
Det er netop den slags tricks jeg vil modvirke. There is no free lunch…

DKIM

Der er mange vejledninger på nettet om at få sat DKIM op og de fleste jeg har prøvet virker ikke længere på Debian Linux.
Jeg har dog fundet en glimrende vejledning til at sætte OpenDKIM op – og den er fin og det giver ingen mening at jeg “genskriver den” her.
Det er en lille software-server man installerer og starter op. Den kan bl.a. signere emails, der sendes ud fra maskinen.

Læs selv http://linuxaria.com/howto/using-opendkim-to-sign-postfix-mails-on-debian – og husk at “example.com” skal erstattes med dit eget domænenavn over alt i hans eksempel.

Dog skriver skribenten at man i DNS skal opsætte

Jeg havde mere held med at udelade “h=rsa-sha256;” i min DNS-record (som også nævnt her) når jeg har testet mit setup (se nedenfor).

Dvs. jeg har for petertoft.dk

DMARC

DMARC er en DNS-record man publicerer til andre mail-servere. Der er en fin beskrivelse f.eks. på dette link fra Google og en lille intro her

Jeg er selv lige gået i gang med DMARC, dvs. jeg skal til at stramme skruen som anbefalet af Google-linket.
Det som også er smart med DMARC er at man kan anmode modtager-mailservere om at sende rapporter tilbage om mails afsende kan valideres korrekt. Når alt er vel kan man stramme reglerne.
Har I kære læsere flere erfaringer med dette?

Check og samlet DNS opsætning af DKIM, SPF og DMARC

Jeg har haft stor glæde af at kunne teste SPF og meget andet på http://www.dnsinspect.com/ – se dette link for petertoft.dk

Og DKIM er nemt testet på http://www.brandonchecketts.com/emailtest.php

Til sammen har jeg pt. følgende DNS opsætning i TXT-felterne – billedet er fra gratisdns.dk (tak til Peter Larsen for en fantastisk (og gratis) service

Næste afsnit kommer til at handle om SSL-sikret webmail, IMAPS og sikker SMTP.

Kommentarer er meget velkomne

/pto

Oracle vil hive Google i retten og søge erstatning på 5,5 milliarder kroner. Det skriver Bloomberg.

Oracle har bedt en amerikansk appeldomstol om lov til at genoptage en sag mod Google, som de ellers har fået underkendt to gange før.

Sagen drejer sig om, at Oracle mener, at Google har krænket Oracles patentrettigheder, virksomheden skabte styresystemet Android – der i dag er det mest udbredte blandt mobilenheder.

I den oprindelige retssag fik Oracle egentlig medhold i, at Google havde forbrudt sig mod ophavsretten, da de havde brugt de overordnede strukturer i Oracles programmeringssprog, Java, til at bygge Android. Men da det kun var de overordnede strukturer vurderede domstolen altså, at det ikke var nok til at pålægge Google et erstatningskrav.

Oravle krævede oprindeligt mere end 36 milliarder kroner i erstatning. Det blev senere sænket til 6 milliarder, inden sagen blev tabt. Men nu ser det altså ud til at sagen ruller igen med et krav om 5 milliarder kroner.

Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren den 6. december 2013

2013 er blevet et år, hvor virtuelle valutaer for alvor er kommet på den finansielle dagsorden. Siden nytår er prisen på de såkaldte Bitcoins, der skabes matematisk af et åbent netværk af computere, steget flere tusinde procent – størstedelen i løbet af den seneste måneds tid.

»En del af forklaringen er den hype, der er skabt – blandt andet i medierne. Det har fået efterspørgslen til at stige. Det er ligesom med kursen på aktier eller guld. Jo højere efterspørgslen er, des større bliver prisen,« siger Jan Damsgaard, professor på CBS og leder af IT Management-instituttet.

Grafik: Her er systemet bag Bitcoins

Da Ingeniøren taler med ham, kommer han lige fra Finansrådets årsmøde, hvor formanden nævnte Bitcoins i sin tale. Og i november var virtuelle valutaer generelt, herunder Bitcoins, genstand for en amerikansk senatshøring. Her blev valutaerne betegnet som legitime finansielle services – hvilket sendte prisen på Bitcoins mod nye rekordhøjder.

Derudover var der for nylig historien om en nordmand, der havde glemt alt om de 5.000 Bitcoins, han i sin tid købte for næsten ingen penge. For så at finde ud af, de i dag er så meget værd, at han havde råd til en lejlighed.

En Bitcoin kan i skrivende stund sælges for ca. 1.100 dollars svarende til 6.000 kroner. Det er med andre ord gået stærkt for cybervalutaen, siden den blev introduceret i 2009, hvorefter den i årevis var stort set ukendt og ingenting værd.

Leder af ledelsesfilosofigruppen på CBS, lektor Ole Bjerg forsker blandt andet i, hvad penge egentlig er, og han er enig i, at en del af forklaringen på Bitcoins’ heftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel skabt af hype.

»Bitcoins minder på den ene side lidt om guld, fordi der er et begrænset udbud. Men de minder også lidt om kontanter, fordi de er nemme at håndtere,« siger Ole Bjerg.

I sidste ende afgøres værdien af Bitcoins af tillid:

»Værdien af penge er generelt et mysterium. Den værdi, der er bag almindelige penge, er statens evne til at opkræve skat. Alle penge er immaterielle – eller virtuelle om du vil. Selv de valutaer, der er dominerende i dag, er der reelt ikke andet end tillid bag,« siger Ole Bjerg.

Bitcoins dukkede op efter finanskrisen i 2008, hvor tilliden til de etablerede finansielle systemer var lille.

»Jeg tror, man skal se Bitcoins’ succes i lyset af andre penges fiasko. Desuden er Bitcoins rent teknologisk et velfungerende system. Potentialet er der til, at det kan blive et ret effektivt betalingssystem.«

Men før det sker, forudsætter det accept hos andre end teknologinørder, kriminelle, idealister og spekulanter.

»Hvis Bitcoins skal blive fremtidens betalingssystem, så skal der også være en efterspørgsel. Hvis ikke de kommer til at kunne bruges bredere i eksempelvis onlinebutikker, så minder Bitcoins om et pyramidespil,« siger Ole Bjerg.

Blandt finansielle analytikere er der delte meninger om Bitcoins. Flere har peget på, at valutaen, den heftige prisstigning taget i betragtning, bærer præg af at være en boble, som, når den springer, vil gøre Bitcoins så godt som værdiløse. Joe Weisenthal, Executive Editor på finanspublikationen Business Insider, har været blandt kritikerne af Bitcoins. Han kaldte i starten af november Bitcoins en joke, men skrev så 1. december:

»Jeg ændrer min holdning til Bitcoins. Jeg plejede at mene, det var en joke eller i bedste fald en valuta for klovne. Det mener jeg ikke længere. Jeg ved ikke, hvad dens fremtid er.«

Professor Jan Damsgaard tvivler på, at Bitcoins som sådan har en fremtid. Han peger på, at der er tale om en tidlig generation af virtuelle valutaer, og at den formentlig derfor indeholder fejl eller uhensigtsmæssigheder på samme måde som den første bil eller den første dampmaskine.

»Jeg tror, at Bitcoins vil fejle, men jeg tror også, at ideen om en virtuel valuta består. I kraft af, at en stadigt større del af vores forbrug flytter over i det immaterielle – eksempelvis det at se en film eller læse en bog – får vi lettere ved at acceptere virtuelle valutaer som noget, der kan have en værdi og dermed bruges som betalingsmiddel.«

Selvom Bitcoins skulle fejle, er der dog allerede kommet noget godt ud af det, mener Ole Bjerg:

»Jeg kan rigtigt godt lide, at Bitcoins tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad penge egentlig er. Af en eller anden grund er det lykkedes os at bilde os ind, at penge er en apolitisk størrelse. Uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal have et system som det nuværende.«