Daily Archives: December 23, 2013

Dit brugte elektronik er et depot af værdifulde metaller, arbejdspladser og innovation. Det konkluderer en række eksperter og fagfolk i forlængelse af miljøministerens nye ressourcestrategi, der vil have danskerne til at genanvende mere affald – herunder brugte mobiltelefoner, fjernsyn og mikrobølgeovne.

Ifølge de nyeste tal fra FN smider Danmark hvert år 125.000 ton elektronik ud. Gjort op på hver enkelt dansker er det 22,4 kilogram elektronikskrot. Men fordi vi eksporterer de 45.000 mest værdifulde ton om året, går Danmark glip af arbejdspladser og innovation på den eneste reelle affaldsfraktion, det stadig giver mening at satse på.

Jacob H. Simonsen, der er direktør for Dansk Affaldsforening, uddyber:

»Der er brug for politisk styring. Hvis man vil have fat i fremtidens ressourcer såsom sjældne jordarter i elektronik, bliver man nødt til at satse på det her område. Den behandling af brugt elektronik, vi foretager i Danmark, foregår nemlig på en rigtig god måde,« siger Jacob H. Simonsen.

Hans holdning bakkes op af Ole Leinikka Dall, der er konsulent, cand.techn.soc., på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet:

»Vi kan blive meget bedre til at sortere. Også centralt. Her er elektronikområdet et godt eksempel. Men der er ikke rigtig blevet satset på det her område tidligere. Med den nye ressourcestrategi kan man håbe på, at politikerne er ved at vågne op,« siger han.

Foruden Jacob H. Simonsen og Ole Leinikka Dall, peger også Dansk Kompetencecenter for Affald (Dakofa) på, at området for elektronik rummer muligheder.

Bunkerne af elektronik vokser

Et af de største bump på vejen for virksomheder, der behandler danskernes brugte elektronik er udbudsregler. Som situationen er i dag, udbydes behandling af elektronik inden for EU over perioder på to år – og det er alt for kort en tidshorisont til, at danske virksomheder tør investere, hvad der skal til for at vinde et sådant udbud.

Der findes ellers i Danmark sorteringsanlæg, som kan splitte brugte computere ad, så eksempelvis metaller som kobber, guld og aluminium kan gå direkte ind i et smelteværk og laves om til nye printplader. Et af dem er Averhoff i Aarhus, hvor fabrikschef Jørgen Hansen udmærket kender konsekvenserne af de to-årige udbudsrunder. Averhoffs højteknologiske anlæg gnasker sig hvert år igennem 18.000 ton dansk elektronik men ville gerne udvide kapaciteten:

»Vi har ekspertisen og viljen til at forvandle elektronikskrot til værdier, men med en udbudsrunde på to år, kan vi simpelthen ikke være sikre på, at vi kan afskrive en investering i et nyt anlæg. Her drukner Danmark i den europæiske konkurrence. Og dermed vinker vi farvel til arbejdspladser og indtjening,« siger fabrikschefen.

Minister lover flere penge

Alt det sker på trods af, at bunkerne af elektronikskrot vokser. På verdensplan vurderer FN, at der i 2017 vil blive smidt over 65 millioner ton elektronik ud. I 2012 vejede bunken af kasseret elektronik 48,9 millioner ton.

Et mere jordnært, dansk eksempel findes hos Københavns Kommune. Her er man på blot et år gået fra at indsamle nærmest nul kilogram brugt elektronik fra opgange og gårde til i november måned 2013 at runde 178 ton. Det understøtter, at brugte telefoner, mikrobølgeovne og udtjente computere rent faktisk vil kunne udgøre et forretningsgrundlag for virksomheder i Danmark. Dertil kommer også elektronik fra virksomheder.

Som situationen er i dag, eksporterer Danmark 45.000 ton elektronikskrot, som derfor kommer udenlandske virksomheder til gode. Miljøminister Ida Auken (SF) mener dog, at regeringen allerede arbejder for at sikre bedre betingelser for danske virksomheder, der har specialiseret sig i at håndtere elektronik.

»Danmark arbejder aktivt for at få nogle høje, fælleseuropæiske krav for behandling af elektronikaffald. Vi arbejder også målrettet med at forbehandle for eksempel elektronikaffald i Danmark. Allerede i år er der afsat penge på finansloven til at udvikle nye teknologier, og regeringen er klar til at afsætte 200 millioner kroner på den kommende finanslov til at forbedre genanvendelsen over de næste fire år,« siger Ida Auken.

Mere konkret bliver miljøministeren dog ikke i forhold til, hvor mange penge der skal afsættes til forskning og udvikling af branchen for elektronikskrot.

Privat samarbejde vil tage fat på problem

Men hvis Danmark skal blive bedre til at forske i behandlingen af elektronikskrot og sikre, at flere værdifulde ressourcer ikke blot bliver eksporteret til udlandet, skal udviklingen også drives af private.

Derfor er der brug for flere projekter som for eksempel det, der starter 1. januar 2014 i et samarbejde mellem Dansk Industri (DI), Foreningen af producenter og importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA), DI Itek, DI Handel, Branchen Forbruger Elektronik (BFE), Elretur, European Recycling Platform (ERP) og Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF).

De otte organisationer har samlet en fem millioner kroner sammen til hvert år frem til 2017 at sætte fokus på nye teknologier til adskillelse, finsortering og udsortering af elektronikskrot til videre oparbejdning og genanvendelse.

Projektet skal i sidste ende munde ud i løsninger, som er koordineret med internationale erfaringer. De skal så overføres til resten af EU og andre EU-lande, hvor det såkaldte WEEE-direktiv fastsætter krav til genanvendelsesprocenter for elektronikaffald.

Der er dog tale om en frivillig aftale blandt organisationer, men miljøminister Ida Auken har godkendt samarbejde og lovet ikke at pålægge branchen nye skatter eller afgifter i relation til behandling af elektronikskrot.

Som Version2 kunne berette tidligere i december, har KMD og Telenor været i fuld gang med at få en stor outsourcingaftale på plads. Og nu er der sat kruseduller på kontrakten, så de to parter kan melde officielt ud og bekræfte aftalen.

KMD overtager dermed drift og udvikling af alle Telenors over 100 forretningsapplikationer. Outsourcingen sker ifølge Telenor, fordi teleselskabet skal igennem en større omlægning på it-området. Ved at overlade det meste af it-opgaven til KMD, bliver der overskud til at planlægge ændringerne, lyder rationalet i en pressemeddelelse om aftalen.

87 it-folk fra Telenor bliver overtaget af KMD fra 1. januar, hvoraf de 66 af dem vil blive flyttet til KMD’s afdeling i Aalborg.

Der er ikke sat pris på aftalen, men Version2 erfarer, at der er tale om et trecifret millionbeløb.

Den største private leverandør af kritisk it-infrastruktur i Danmark, CSC, er endnu en gang genstand for alvorlig kritik af sin omgang med sikkerheden i forlængelse af hackerangrebet på virksomheden i 2012.

Denne gang kommer kritikken fra Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed, Center for Cybersikkerhed, der ikke var i stand til at udføre sit arbejde og vurdere sikkerheden hos CSC oven på det, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens største hacker-sag.

Centeret kunne nemlig ikke indhente den nødvendige dokumentation for, hvilke sikkerhedstiltag CSC havde gjort for at sikre it-systemerne oven på hacker-angrebet. Det fremgår af en afklassificeret rapport udarbejdet af netop Center for Cybersikkerhed, som Version2 har fået aktindsigt i.

I slutningen af juni, kort efter at hacker-angrebet var blevet kendt, udarbejdede Center for Cybersikkerhed rapporten, der søgte at gøre status over sikkerheden hos CSC. Men det viste sig at være en umulig opgave.

»Det er ikke muligt at fastslå, om de sårbarheder, der muliggjorde den konstaterede kompromittering, på nuværende tidspunkt er fjernet, ligesom det ikke er muligt at fastslå, om CSC vil kunne forhindre forsøg på lignende kompromitteringer,« lyder det i rapporten, der fortsætter:

»Det er ligeledes ikke muligt at fastslå, om der i dag generelt er et passende sikkerhedsniveau i CSC’s mainframemiljø,« lyder en af rapportens konklusioner.

“Der er tale om en foreløbig rapport”

Chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen påpeger, at man skal kigge på, hvornår og i hvilken kontekst rapporten er blevet til.

»Der er tale om en foreløbig rapport, som først og fremmest gik ud på at finde ud af, hvad der var sket, og hvad man kunne gøre for at begrænse skaderne. Det er klart, at rapporten er udarbejdet på dels en kort tidsperiode, og dels på et tidspunkt, hvor man ikke har haft mulighed for at analysere alle data igennem,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.

Men det fremgår jo af rapporten, at det er fordi CSC ikke har stillet den nødvendige dokumentation til rådighed for jer.

»Det kan man ikke alene sige. Der er ingen tvivl om, at når man kommer som sikkerhedsmyndighed og beder om en masse data, så lægger man også et stort arbejde over på den virksomhed eller myndighed, som man beder om dataene fra. Ting tager tid,« siger Thomas Lund Sørensen og uddyber:

»Derudover kunne der jo være andre data, der ikke nødvendigvis lå hos CSC, som vi havde behov for at kigge på for at kunne forstå, hvad der var sket,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.

Der står i rapporten: ‘Center for Cybersikkerhed har endnu ikke fra CSC fået udleveret dokumentation for, hvilke tiltag CSC har gennemført for at sikre it-systemet…’ Betyder det ikke, at CSC ikke kunne svare på, hvad de havde gjort for at lukke hullet?

»Det kan man ikke umiddelbart sige. Det ligger jo langt tilbage, så det er svært at huske præcis, hvad den formulering dækker over, men det kan betyde, at vi skulle have hentet nogle ting ud fra systemerne eller en teknisk dokumentation, som ikke umiddelbart var tilgængelig,« siger han.

Rapporten er den første af tre planlagte rapporter, og hos Center for Cybersikkerhed er de i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på rapport nummer to, der forventes at være færdig i starten af det nye år.

Thomas Lund-Sørensen understreger, at de er blevet klogere siden den første rapport, men kan ikke løfte sløret for, hvad der kommer til at stå i den nye, der ligesom den første er blevet til i tæt samarbejde med CSC.

Om samarbejdet fortæller han, at dialogen har været god og konstruktiv, og er det fortsat.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv har de så opført sig professionelt?

»Det kan jeg simpelthen ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Der er rigtig mange aktører blandet ind i det her, og det er meningen med rapport tre, at vi skal kigge på, hvordan man sikrer en fornuftig dialog, som ud over det indholdsmæssige også omhandler sikkerhed,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.

Det har inden for redaktionens deadline ikke været muligt at indhente en kommentar fra CSC.

Nogle fletter julehjerter, andre limer papirkirker og så er der dem, som hænger rumkapsler på juletræet. Til den sidste kategori hører raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals, der har produceret en klip-ud-og-lim-sammen-kopi af rumkapslen Tycho Deep Space til drømme og slik, lyder det fra ophavsmanden og medstifteren af CS Kristian von Bengtson.

‘Kapslens løfteevne for slik er dog ikke blevet beregnet og kan afhænge af kvaliteten af det papir, som du agter at bruge,’ lyder instruktionen fra kapselbyggeren i hans blog på Wired.

‘Glædelig jul til støtter, venner og folk der følger os. Nyd denne specielle tid med familie og venner, men glem aldrig, hvad rummet har at tilbyde dig, og hvad det har givet dig indtil videre. Klip og lim denne skala 1:20 rumkapsel til juletræet. Det er en perfekt beholder til drømme og drømme om, hvad der venter …’ skriver Kristian von Bengtson, der opfordrer alle til at sende billeder af deres rumkapsel.

Download klippearket i A3-format her.

I omkring ti år har enzymvirksomheden Novozymes i relativ ubemærkethed også arbejdet med at finde og sælge naturligt forekommende mikroorganismer til landbruget. Mikroorganismerne har særlige evner til at beskytte planter mod sygdomme og insektangreb, eller de kan øge plantens evne til at optage næringsstoffer fra luften ogorden.

Med en ny alliance med frøgiganten Monsanto – kaldet BioAg Alliance – træder Novozymes for alvor ind på et hastigt voksende marked for netop mikrobielle løsninger til landbruget. Et marked, som drives af stigende efterspørgsel på bæredygtige metoder til at øge udbyttet aforden og dermed øge produktionen af fødevarer.

»Novozymes kan udvikle mikroorganismerne og producere dem i stor skala. Monsanto er uovertrufne i feltforsøg og har et stort forhandlernet, som vi bliver en del af,« siger administrerende direktør Peder Holk Nielsen om alliancens fordele.

Konkret skal Novozymes’ mikroorganismer enten anvendes til præparering af såsæden, som tilsætning ved såningen, eller de skal tilføresorden i vækstperioden. Hvilket vil reducere landmandens forbrug af kunstgødning og sprøjtemidler.

Ingen lillebror-mentalitet

Novozymes omsatte i 2012 for i alt 11,23 milliarder kroner, hvoraf enzymer og mikroorganismer til husholdningsbrug og til mad og drikke udgjorde næsten to tredjedele af salget. Enzymer til bioenergi og mikroorganismer til agerbrug og dyrehold udgjorde resten af omsætningen.

Fremover forventer virksomheden vækst på fire platforme: Den ene er de omtalte mikroorganismer til planteavl. De tre andre er omdannelse af biomasse til energi og materialer, foder og sundhed til dyr samt biopharma, der er enzymer og mikroorganismer til medicinalindustrien.

Novozymes beskæftigede 6.041 medarbejdere pr. 31. december 2012.

Og selvom Monsantos omsætning er seks en halv gange større end Novozymes’, så er der ikke nogen lillebror-mentalitet at spore hos Novozymes:

»De seneste syv år har vi opkøbt seks virksomheder inden for Bio-Ag og er nu blandt de ledende virksomheder inden for mikroorganismer til landbruget på et boomende verdensmarked. Vi forventer 15 procent vækst de næste ti år,« siger Peder Holk Nielsen og tilføjer, at også andre store koncerner inden for kunstgødning og sprøjtemidler nu har fokus på området. I dag ligger markedet på 12,5 milliarder kroner på verdensplan, mens Novozymes selv solgte for 650 millioner kroner i 2012.

Thomas Videbæk, der er Novozymes’ koncerndirektør for Business Development, forsikrer, at brug af mikroorganismer i planteavl ikke rummer nogen risiko for miljøet og biodiversiteten:

»Mikroorganismerne, vi anvender, har jo eksisteret i millioner af år i den samme jord. Og dels tester vi jo effekten i marktest, dels skal alle midler godkendes af myndighederne,« siger han og tilføjer, at man sagtens kunne genmodificere mikroorganismerne, men at det har man valgt at lade være med.

Ifølge Thomas Videbæk er teknologien ikke nogen ‘silver bullet’, når det handler om at øge udbyttet af jorden, men han mener, at løsningerne tilsammen vil øge udbyttet for landmanden markant. For ellers har det ingen kommerciel gang på jord:

»Men hvis bare vi kan øge udnyttet med 5 pct. – og det tror vi på, at vi kan på visse afgrøder – så har mit arbejde her i virksomheden virkelig givet mening,« siger han.

Professor Jørgen E. Olesen, som tidligere har efterlyst nye og mere effektive metoder i landbruget, kalder de mikrobielle løsninger for et af de nye håndtag, vi skal hive i for at øge fødevareproduktionen og mindske forbruget af uønskede hjælpestoffer:

»Umiddelbart rummer brug af mikroorganismer ikke nogen generelle risici. Men man skal selvfølgelig tjekke den enkelte organisme på planterne og i det konkrete miljø, før de anvendes,« siger han.

I torsdags havde de radikales nyslåede IT-ordfører, Jeppe Mikkelsen, inviteret mig på en sandwich når jeg alligevel passerede igennem København og vi fik en hyggelig lille sludder på hans kontor, kort afbrudt af hans ceremonielle pligter på talerstolen.

Umiddelbart virker han OK, men realistisk er han næppe manden der kommer til at udrette mirakler for offentlig IT. Det er ikke tilfældigt at en ny MF’er på 22 år kan få opgaven: For Jeppe er jobbet et trin på en politisk karierrestige og hans plan er at gøre det godt nok til slippe og komme videre opad.

Og det er sådan set fair nok.

Jeg fokuserede på at argumentere for en meget mere skeptisk tilgang til offentlige IT udrulninger og for en IT havarikommision så vi kan lære hvorfor det går galt hele tiden.

Han blev vist lidt forbavset over at “en af de tunge drenge i IT” kom og udtrykte skepsis overfor IT og han gav udtryk for at han godt kunne se pointen om ITHK.

Om han og DF’eren derefter kan finde pengene og sælge ideen til 88 mandater mere må tiden vise.

Men efter denne uge har 100% flere MF’er og IT-ordførere set positivt på ideen — Som IT-industrien ville spinne det.

Jeppe bemærkede hvorledes man som ny IT ordfører blev grov-lobbyet af hele industrien, muligvis mere end produktivt var i forhold til at komme på god hold af denne specifikke IT ordfører — det var derfor han havde inviteret mig (og andre ?): For at få lidt “second opinion” og balance i tingene.

Jeg anbefalede Jeppe det samme som jeg anbefaler alle andre nye i IT-branchenat læs: “The Mythical Man-Month”.

Han ville prøve om biblioteket kunne skaffe den.

Den anden ting jeg gerne ville have anbefalet ham at læse, var en klumme jeg nylig skrev til ACM Queue/CACM om offentlig IT, men den var desværre endnu ikke publiceret i Torsdags.

Det er den nu og selvom den handler om ObamaCare og trillebøre er den 100% relevant for Jeppe og alle andre danske politikere:

“Center Wheel For Success“

Klummen var inspireret af denne fascinerende forklaring om kinesiske trillebøre på “Low Tech Magazine” bloggen:

Den “punchline” den inspirerede mig til var:

Blindly deciding that information technology will be substituted for humans is unenlightened. IT is not a magic potion that makes unpleasant or inconvenient things disappear. The right thing to do is to ask, as a Chinese engineer did 2,000 years ago, “If we’re going to put a wheel on this thing, where is the best place to put it?”

And to realize that two questions were asked.

Jeg håber jeg fik inspireret Jeppe i den retning.

God Jul,

phk

Forskningscentret CERN forstår at sætte kryds ved alle punkter på en tjekliste for en nørdet julekonkurrence. I år går den ud på at udforske CERN’s datacenter.

Vel at mærke en ren virtuel udforskning af CERN’s datacenter ved hjælp af Google Street View med fotos fra datacenteret.

CERN har haft besøg af Googles Street View-fotografer for at lave den virtuelle rundtur, og i den forbindelse gemte CERN-folkene små overraskelser rundt om blandt udstyret i datacenteret. Nemlig små Lego-figurer, som skjuler sig blandt servere og storagesystemer.

Julekonkurrencen går derfor ud på, at man skal udforske CERN’s datacenter og finde mindst tre ud af mere end 20 figurer, som gemmer sig på datacenterets to etager. Finder man en figur, skal man snuppe et skærmdump og sende sine fototrofæer til CERN for at deltage i lodtrækningen.

Desværre omfatter præmierne ikke en ikke-virtuel rundvisning hos CERN, men man har da mulighed for at vinde blandt andet en paraply, der er inspireret af LHC-detektoren Compact Muon Solenoid (CMS).