Daily Archives: January 9, 2014

En af mellemledernes fornemste opgaver er at sikre kommunikation mellem top og bund i virksomheden, men mange mellemledere kontrollerer ifølge ledelsesekspert Tune Hein informationsstrømmen fra medarbejdere til topledelse så nidkært, at det kan være svært som almindelig medarbejder at få information frem til toppen. Og hvad gør man så, hvis man mener at besidde information, der kunne have den øverste ledelses interesse, men ikke kan bruge mellemlederen som budbringer?

Vil du have de nyeste jobopslag direkte i indbakken? Opret en jobagent på Jobfinder

»Det er et svært dilemma. På den ene side er medarbejderen værdimæssigt forpligtet til at videregive information, der kan gavne virksomheden. På den anden side er de forpligtet til at følge de almindelige spilleregler og først gå til mellemlederen,« forklarer Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Han opfordrer til at gøre sig følgende tre overvejelser, før man går til direktionen:

1.
Gennemtænk, hvorfor topledelsen skal have informationen. Er det for virksomhedens skyld, eller er det for at profilere og fremme egen karriere? I sidstnævnte tilfælde bør man undlade at forstyrre ledelsen, men gøre opmærksom på sine kvalifikationer ad anden vej.

2. Vurdér, om almindelige spilleregler for god opførsel er fulgt. Den uudtalte regel er, at man orienterer nærmeste chef, før man går videre. Kun hvis der er tale om fortrolig eller særdeles vigtig information, bør man overveje at gå uden om mellemlederen.

3. Overvej risikoen ved at gå direkte til topledelsen. Kan mellemlederen rumme at blive forbigået, eller vil vedkommende tage det ilde op? Læg en strategi for, hvordan du vil takle mellemlederens reaktion.

Parkeringspladsen kan være et godt mødested

Jo mere transparent en virksomhed, des nemmere bliver det at lede.
Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Husk, at et direkte møde eller en mail ikke er den eneste måde at få information frem til direktionen. Tune Hein foreslår følgende tre alternative strategier:

1. Brug dit netværk i organisationen. Jo bedre netværk du har, des større chance er der for, at du kan få plantet dit budskab et sted, hvor du er sikker på, at det vil nå frem til den øverste ledelse.

2. Brug tillidsfolkene som mellemmænd. De har naturlig adgang og direkte taleret til direktionen. Tillidsmændene kan bruges til at videregive information både om interne arbejdsforhold og forretningsmæssige anliggender.

3. Hvis du har gennemtænkt alle risici og alligevel vælger at gå direkte til topledelsen, bør du overveje om informationen bør videregives formelt eller uformelt. Et ’tilfældigt’ møde med toplederen på parkeringspladsen eller ved kaffemaskinen er at foretrække, da det gør situationen mere uformel og dermed mindre farlig i forhold til den forbigåede mellemleder. Er indholdet af informationen af meget alvorlig karakter (whistleblower), vil det dog være mest passende at skrive en mail eller bede om et direkte møde.

Ifølge Tune Hein er det en fordel for topledelsen at dyrke en transparent organisation, hvor information flyder frit fra bund til top.

»Jo mere transparent en virksomhed, jo nemmere bliver det at lede. Topledelsen har derfor al mulig grund til at sende det signal både til mellemledere og medarbejdere, at åben kommunikation er en del af virksomhedens kultur,« forklarer Tune Hein.

En af mellemledernes fornemste opgaver er at sikre kommunikation mellem top og bund i virksomheden, men mange mellemledere kontrollerer ifølge ledelsesekspert Tune Hein informationsstrømmen fra medarbejdere til topledelse så nidkært, at det kan være svært som almindelig medarbejder at få information frem til toppen. Og hvad gør man så, hvis man mener at besidde information, der kunne have den øverste ledelses interesse, men ikke kan bruge mellemlederen som budbringer?

Vil du have de nyeste jobopslag direkte i indbakken? Opret en jobagent på Jobfinder

»Det er et svært dilemma. På den ene side er medarbejderen værdimæssigt forpligtet til at videregive information, der kan gavne virksomheden. På den anden side er de forpligtet til at følge de almindelige spilleregler og først gå til mellemlederen,« forklarer Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Han opfordrer til at gøre sig følgende tre overvejelser, før man går til direktionen:

1.
Gennemtænk, hvorfor topledelsen skal have informationen. Er det for virksomhedens skyld, eller er det for at profilere og fremme egen karriere? I sidstnævnte tilfælde bør man undlade at forstyrre ledelsen, men gøre opmærksom på sine kvalifikationer ad anden vej.

2. Vurdér, om almindelige spilleregler for god opførsel er fulgt. Den uudtalte regel er, at man orienterer nærmeste chef, før man går videre. Kun hvis der er tale om fortrolig eller særdeles vigtig information, bør man overveje at gå uden om mellemlederen.

3. Overvej risikoen ved at gå direkte til topledelsen. Kan mellemlederen rumme at blive forbigået, eller vil vedkommende tage det ilde op? Læg en strategi for, hvordan du vil takle mellemlederens reaktion.

Parkeringspladsen kan være et godt mødested

Jo mere transparent en virksomhed, des nemmere bliver det at lede.
Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Husk, at et direkte møde eller en mail ikke er den eneste måde at få information frem til direktionen. Tune Hein foreslår følgende tre alternative strategier:

1. Brug dit netværk i organisationen. Jo bedre netværk du har, des større chance er der for, at du kan få plantet dit budskab et sted, hvor du er sikker på, at det vil nå frem til den øverste ledelse.

2. Brug tillidsfolkene som mellemmænd. De har naturlig adgang og direkte taleret til direktionen. Tillidsmændene kan bruges til at videregive information både om interne arbejdsforhold og forretningsmæssige anliggender.

3. Hvis du har gennemtænkt alle risici og alligevel vælger at gå direkte til topledelsen, bør du overveje om informationen bør videregives formelt eller uformelt. Et ’tilfældigt’ møde med toplederen på parkeringspladsen eller ved kaffemaskinen er at foretrække, da det gør situationen mere uformel og dermed mindre farlig i forhold til den forbigåede mellemleder. Er indholdet af informationen af meget alvorlig karakter (whistleblower), vil det dog være mest passende at skrive en mail eller bede om et direkte møde.

Ifølge Tune Hein er det en fordel for topledelsen at dyrke en transparent organisation, hvor information flyder frit fra bund til top.

»Jo mere transparent en virksomhed, jo nemmere bliver det at lede. Topledelsen har derfor al mulig grund til at sende det signal både til mellemledere og medarbejdere, at åben kommunikation er en del af virksomhedens kultur,« forklarer Tune Hein.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.

Gøteborg skal beskyttes mod oversvømmelser af kæmpestore, 10 milliarder kroner dyre porte. Vestkystbyen er Sveriges mest udsatte og har været ramt af en række alvorlige oversvømmelser de seneste ti år. Stigende havniveauer kombineret med kraftigt regnvejr øger risikoen.

Så sent som i juni stod store dele af byen under vand, og kommunen har for længst sat rådgiverfirmaet Sweco til at udarbejde et løsningsforslag. Det ligger klar nu, og selv om det er dyrt, kan det, sammenlignet med oversvømmelsernes omfattende skader, betale sig. Politikerne ventes at træffe en beslutning inden årets udgang.

Sweco foreslår en oversvømmelsesport, der kan lukke Götaelven ved Kungälv nord for Gøteborg, hvor Götaelven er 360 meter bred og 9 meter dyb. Porten ved Älvsborgsbroen, hvor der er 250 meter bredt og 7 meter dybt, holder Kattegat ude. Porterne vil beskytte store områder uden at påvirke byens indre vandveje og muligheden for at bygge nær havet.

Portene skal ifølge Sweco kombinere hollandske teknologier. Rådgiverfirmaet henviser til Maeslant, hvor to store bøjede ståldøre roterer om en lodret akse, som bevæger sig vandret på et betonfundament, og til Hartel, hvor en stor port mere traditionelt hæves og sænkes.

Konsekvens: Lavere sikkerhedsmargen

Noget vand skal slippe igennem for at bevare vandmiljøet nedenstrøms. Men målet er at opmagasinere så meget vand som muligt for at tage toppen af oversvømmelserne. Ved ekstreme situationer, når porten mod havet bliver lukket, skal der desuden skabes løsninger til at holde vandet fra byens småelve og åer væk fra bebyggelser.

Projektet kan samtidig føre til mindre krævende sikkerhedsmargener på Västlänken, det kommende, 20 milliarder kroner dyre tunnelbaneanlæg under Gøteborg. I dag kræver kommunen en sikkerhedsmargen på 2,8 meter over normalvandstand for almindelige bygninger og 3,8 meter for vitale anlæg som jernbaner. Eksempelvis bliver nedgangen til stationerne på Vestlänken projekteret med en sikkerhedsmargen på 4 meter over normalniveau.

Alternativet er æstetisk dårligere

Selv om et muligt alternativ er at bygge mindre løfteporte og traditionelle sluseporte kombineret med pumpestationer, hvor fire vandveje munder ud i Götaelven og dertil forhøje kajkanterne, så koster begge forslag i størrelsesordenen 10 svenske milliarder kroner og vil tage mellem 15 og 30 år at gennemføre

»Alternativet med mindre barrierer til at beskytte mod Götaelven sikrer et relativt stort område, men indebærer samtidig, at følelsen af vandkontakt mod elven reelt bliver mindre. Derfor konkluderer vores undersøgelse, at storskalaløsningen er at foretrække,« siger Mats Andreasson, projektleder hos Sweco.

Landet hæver sig med 30 cm

Landområderne rundt om byen vil hæve sig med 30 centimeter. De seneste prognoser for klimaændringer fra FN’s klimapanel IPCC forudser imidlertid, at Kattegat vil stige med 100 cm frem til 2100. Risikoen for oversvømmelse vokser derfor.

Forskellige oversvømmelsesscenarier bliver stadig simuleret i en ny hydromodel. Det arbejde skal være færdig til efteråret.

»Jeg regner med, at kommunen kan træffe principbeslutning om, hvilken slags beskyttelse der egner sig bedst for Gøteborg, i slutningen af året,« siger Ulf Moback, der er landskabsarkitekt i kommunens anlægsafdeling.

Gøteborg skal beskyttes mod oversvømmelser af kæmpestore, 10 milliarder kroner dyre porte. Vestkystbyen er Sveriges mest udsatte og har været ramt af en række alvorlige oversvømmelser de seneste ti år. Stigende havniveauer kombineret med kraftigt regnvejr øger risikoen.

Så sent som i juni stod store dele af byen under vand, og kommunen har for længst sat rådgiverfirmaet Sweco til at udarbejde et løsningsforslag. Det ligger klar nu, og selv om det er dyrt, kan det, sammenlignet med oversvømmelsernes omfattende skader, betale sig. Politikerne ventes at træffe en beslutning inden årets udgang.

Sweco foreslår en oversvømmelsesport, der kan lukke Götaelven ved Kungälv nord for Gøteborg, hvor Götaelven er 360 meter bred og 9 meter dyb. Porten ved Älvsborgsbroen, hvor der er 250 meter bredt og 7 meter dybt, holder Kattegat ude. Porterne vil beskytte store områder uden at påvirke byens indre vandveje og muligheden for at bygge nær havet.

Portene skal ifølge Sweco kombinere hollandske teknologier. Rådgiverfirmaet henviser til Maeslant, hvor to store bøjede ståldøre roterer om en lodret akse, som bevæger sig vandret på et betonfundament, og til Hartel, hvor en stor port mere traditionelt hæves og sænkes.

Konsekvens: Lavere sikkerhedsmargen

Noget vand skal slippe igennem for at bevare vandmiljøet nedenstrøms. Men målet er at opmagasinere så meget vand som muligt for at tage toppen af oversvømmelserne. Ved ekstreme situationer, når porten mod havet bliver lukket, skal der desuden skabes løsninger til at holde vandet fra byens småelve og åer væk fra bebyggelser.

Projektet kan samtidig føre til mindre krævende sikkerhedsmargener på Västlänken, det kommende, 20 milliarder kroner dyre tunnelbaneanlæg under Gøteborg. I dag kræver kommunen en sikkerhedsmargen på 2,8 meter over normalvandstand for almindelige bygninger og 3,8 meter for vitale anlæg som jernbaner. Eksempelvis bliver nedgangen til stationerne på Vestlänken projekteret med en sikkerhedsmargen på 4 meter over normalniveau.

Alternativet er æstetisk dårligere

Selv om et muligt alternativ er at bygge mindre løfteporte og traditionelle sluseporte kombineret med pumpestationer, hvor fire vandveje munder ud i Götaelven og dertil forhøje kajkanterne, så koster begge forslag i størrelsesordenen 10 svenske milliarder kroner og vil tage mellem 15 og 30 år at gennemføre

»Alternativet med mindre barrierer til at beskytte mod Götaelven sikrer et relativt stort område, men indebærer samtidig, at følelsen af vandkontakt mod elven reelt bliver mindre. Derfor konkluderer vores undersøgelse, at storskalaløsningen er at foretrække,« siger Mats Andreasson, projektleder hos Sweco.

Landet hæver sig med 30 cm

Landområderne rundt om byen vil hæve sig med 30 centimeter. De seneste prognoser for klimaændringer fra FN’s klimapanel IPCC forudser imidlertid, at Kattegat vil stige med 100 cm frem til 2100. Risikoen for oversvømmelse vokser derfor.

Forskellige oversvømmelsesscenarier bliver stadig simuleret i en ny hydromodel. Det arbejde skal være færdig til efteråret.

»Jeg regner med, at kommunen kan træffe principbeslutning om, hvilken slags beskyttelse der egner sig bedst for Gøteborg, i slutningen af året,« siger Ulf Moback, der er landskabsarkitekt i kommunens anlægsafdeling.

I fire dage var det ikke sikkert at besøge internetgiganten Yahoos europæiske websider, for malware blev spredt via annoncer, som hackere havde indrykket.

Nu er malwaren blevet analyseret nærmere, og den fulgte en ny tendens blandt de it-kriminelle: at inficere massevis af computere for at bruge dem til at producere bitcoins. Det skriver BBC.co.uk.

Man skaber nye bitcoins ved at løse matematiske problemer, der kræver meget regnekraft, og med bitcoin-kursens himmelflugt kan det være en god forretning for hackerne.

Med et stort nok netværk af inficerede computere – som bliver kaldt ’bitnet’ i stedet for som normalt botnet – kan bagmændene høste bitcoins for 550.000 kroner hver eneste dag, vurderer sikkerhedseksperter.

Er en computer inficeret, vil den typisk køre langsommere end normalt, da processoren er travlt beskæftiget med bitcoin-regnestykkerne.

Fox IT, et hollandsk it-sikkerhedsfirma, som opdagede problemet i første omgang, anslår, at 27.000 besøgende blev inficeret i timen, hvilket i alt kan løbe op i to millioner ramte computere. Malwaren udnyttede et hul i Java.

I fire dage var det ikke sikkert at besøge internetgiganten Yahoos europæiske websider, for malware blev spredt via annoncer, som hackere havde indrykket.

Nu er malwaren blevet analyseret nærmere, og den fulgte en ny tendens blandt de it-kriminelle: at inficere massevis af computere for at bruge dem til at producere bitcoins. Det skriver BBC.co.uk.

Man skaber nye bitcoins ved at løse matematiske problemer, der kræver meget regnekraft, og med bitcoin-kursens himmelflugt kan det være en god forretning for hackerne.

Med et stort nok netværk af inficerede computere – som bliver kaldt ’bitnet’ i stedet for som normalt botnet – kan bagmændene høste bitcoins for 550.000 kroner hver eneste dag, vurderer sikkerhedseksperter.

Er en computer inficeret, vil den typisk køre langsommere end normalt, da processoren er travlt beskæftiget med bitcoin-regnestykkerne.

Fox IT, et hollandsk it-sikkerhedsfirma, som opdagede problemet i første omgang, anslår, at 27.000 besøgende blev inficeret i timen, hvilket i alt kan løbe op i to millioner ramte computere. Malwaren udnyttede et hul i Java.

Tre kinesiske forskere fremlægger i en ny artikel i Physical Review Letters et forslag til opfyldelse af den store drøm om at finde en effektiv og simpel måde at spalte vand i hydrogen og oxygen. En simpel og effektiv proces er en forudsætning for i fremtiden at udnytte brint som energibærer og dermed for drømmen om et brintsamfund.

Særlig interessant vil det være at finde en proces, der kan udnytte Solens energi – et forhold som forskningsmæssigt har været undersøgt siden 1970’erne, men hvor det store gennembrud stadig mangler. Det helt store problem er, at det kræver en energi på mere end 1,23 elektronvolt at drive processen.

[latex] 2H_2O \rightarrow2H_2 + O_2 [/latex]

Processen kan foregå ved, at et halvledermateriale absorberer en foton med højere energi end 1,23 eV, som danner et elektron-hul-par, der efterfølgende stimulerer spaltningen af vand i hydrogen og oxygen. 1,23 elektronvolt svarer til en bølgelængde på 1.008 nanometer.

Det betyder, at den store del af Solens lys, som findes i det infrarøde område ved højere bølgelængder, ikke kan bruges. Endnu mere problematisk har det været at finde eller udvikle halvledermaterialer med et båndgap større end 1,23 eV, som det er økonomisk rentabelt at udnytte.

Sådan omgås den kritiske grænse

I den nye artikel fremlægger de kinesiske forskere nu en teoretisk analyse. Den viser, at med en anvendelse af en særlig bornitrid-katalysator, som kun har et estimeret båndgap på kun 0,85 eV, kan man spalte vand med fotoner, som har en bølgelængde mindre end 1.459 nanometer, og derved udnytte en meget stor del af Solens energi.

Umiddelbart lyder det besynderligt, at man kan drive spaltningsprocesen med fotoner, som har en energi under den kritiske grænse på 1,23 eV.

Ideen er at optage solenergien i et ultratyndt lag af bornitrid, som har hydrogenatomer på den øvre overflade og fluoratomer på den nedre overflade. Da fluor er det mest elektronegative (eller elektrontiltrækkende) grundstof, der findes, vil valenselektroner vandre til den nederste overflade og give en elektrisk spændingsforskel mellem top og bund på omkring 10 volt.

Når et elektron-hul-par dannes i bornitrid, vil elektroner bevæge sig op, og huller bevæge sig ned. I processen vil de vinde en energi på 10 eV. Det er mere end rigeligt til at kunne spalte vand.

Forskerne formoder, at hydrogenatomerne vil blive til gas på overfladen, og oxygenatomerne til gas på undersiden.

Flere udestående problemer

Physics World forklarer dog, at det efterlader et problem, da det vil resultere i negative hydroxidioner (OH-) på overfladen og positive hydrogenioner på undersiden.

Hvis de ikke fjernes, vil de mindske den elektriske spændingsforskel mellem top og bund, som er en forudsætning for virkemåden. Forskerne formoder, at man kan bruge et pulserende elektrisk felt til at fjerne ionerne. Men det skal afklares nærmere.

Et andet problem er, at det kan vise sig både besværligt og dyrt at fremstille bornitrid-katalysatoren. Den ene af forskerne, Jinlong Yang fra University of Science and Technology of China, forklarer derfor til Physics World, at forskerne også leder efter andre materialer med samme egenskaber.

Dansk forsker er skeptisk

Mange andre forskningsgrupper prøver at finde metoder til fotokatalytisk spaltning af vand. Det gælder bl.a. forskerne ved Grundforskningscenteret for Individuel Nanopartikel Funktionalitet på DTU, der ledes af Ib Chorkendorff.

Ib Chorkendorff er umiddelbart skeptisk over for muligheden for at lave et praktisk system baseret på den nye forskning. Han pointerer, at der er tale om ren teori, og mange teoretikere er uden jordforbindelse.

»Lad os se, om de kan spalte mere end et vandmolekyle, så kan vi tale om det,« siger Ib Chorkendorff.

Cobaltoxid er et alternativ

Der kommer hele tiden nye resultater fra forskere verden over.

I USA har en stor forskergruppe under ledelse af Jiming Bao fra University of Houston i december i Nature Nanotechnology beskrevet, at det er muligt med nanopartikler af cobaltoxid (CoO) at omdanne 5 pct. af solenergien til kemisk energi bundet i hydrogen. Bao forudser, at det vil være muligt at øge effektiviteten til 10 pct.

Også her er der dog et stort men, for cobalt-nanopartiklerne virker i øjeblikket kun som katalysatorer i en halv time.

Alligevel konkluderer Bao og den øvrige store gruppe af kinesiske forskere i USA, som står bag artiklen, at ‘opdagelsen bidrager til fremtidig udnyttelse af cobaltbaseret fotokatalyse og til en acceleration i udviklingen af næste generation af solbaseret fotokatalyse’.

Tre kinesiske forskere fremlægger i en ny artikel i Physical Review Letters et forslag til opfyldelse af den store drøm om at finde en effektiv og simpel måde at spalte vand i hydrogen og oxygen. En simpel og effektiv proces er en forudsætning for i fremtiden at udnytte brint som energibærer og dermed for drømmen om et brintsamfund.

Særlig interessant vil det være at finde en proces, der kan udnytte Solens energi – et forhold som forskningsmæssigt har været undersøgt siden 1970’erne, men hvor det store gennembrud stadig mangler. Det helt store problem er, at det kræver en energi på mere end 1,23 elektronvolt at drive processen.

[latex] 2H_2O \rightarrow2H_2 + O_2 [/latex]

Processen kan foregå ved, at et halvledermateriale absorberer en foton med højere energi end 1,23 eV, som danner et elektron-hul-par, der efterfølgende stimulerer spaltningen af vand i hydrogen og oxygen. 1,23 elektronvolt svarer til en bølgelængde på 1.008 nanometer.

Det betyder, at den store del af Solens lys, som findes i det infrarøde område ved højere bølgelængder, ikke kan bruges. Endnu mere problematisk har det været at finde eller udvikle halvledermaterialer med et båndgap større end 1,23 eV, som det er økonomisk rentabelt at udnytte.

Sådan omgås den kritiske grænse

I den nye artikel fremlægger de kinesiske forskere nu en teoretisk analyse. Den viser, at med en anvendelse af en særlig bornitrid-katalysator, som kun har et estimeret båndgap på kun 0,85 eV, kan man spalte vand med fotoner, som har en bølgelængde mindre end 1.459 nanometer, og derved udnytte en meget stor del af Solens energi.

Umiddelbart lyder det besynderligt, at man kan drive spaltningsprocesen med fotoner, som har en energi under den kritiske grænse på 1,23 eV.

Ideen er at optage solenergien i et ultratyndt lag af bornitrid, som har hydrogenatomer på den øvre overflade og fluoratomer på den nedre overflade. Da fluor er det mest elektronegative (eller elektrontiltrækkende) grundstof, der findes, vil valenselektroner vandre til den nederste overflade og give en elektrisk spændingsforskel mellem top og bund på omkring 10 volt.

Når et elektron-hul-par dannes i bornitrid, vil elektroner bevæge sig op, og huller bevæge sig ned. I processen vil de vinde en energi på 10 eV. Det er mere end rigeligt til at kunne spalte vand.

Forskerne formoder, at hydrogenatomerne vil blive til gas på overfladen, og oxygenatomerne til gas på undersiden.

Flere udestående problemer

Physics World forklarer dog, at det efterlader et problem, da det vil resultere i negative hydroxidioner (OH-) på overfladen og positive hydrogenioner på undersiden.

Hvis de ikke fjernes, vil de mindske den elektriske spændingsforskel mellem top og bund, som er en forudsætning for virkemåden. Forskerne formoder, at man kan bruge et pulserende elektrisk felt til at fjerne ionerne. Men det skal afklares nærmere.

Et andet problem er, at det kan vise sig både besværligt og dyrt at fremstille bornitrid-katalysatoren. Den ene af forskerne, Jinlong Yang fra University of Science and Technology of China, forklarer derfor til Physics World, at forskerne også leder efter andre materialer med samme egenskaber.

Dansk forsker er skeptisk

Mange andre forskningsgrupper prøver at finde metoder til fotokatalytisk spaltning af vand. Det gælder bl.a. forskerne ved Grundforskningscenteret for Individuel Nanopartikel Funktionalitet på DTU, der ledes af Ib Chorkendorff.

Ib Chorkendorff er umiddelbart skeptisk over for muligheden for at lave et praktisk system baseret på den nye forskning. Han pointerer, at der er tale om ren teori, og mange teoretikere er uden jordforbindelse.

»Lad os se, om de kan spalte mere end et vandmolekyle, så kan vi tale om det,« siger Ib Chorkendorff.

Cobaltoxid er et alternativ

Der kommer hele tiden nye resultater fra forskere verden over.

I USA har en stor forskergruppe under ledelse af Jiming Bao fra University of Houston i december i Nature Nanotechnology beskrevet, at det er muligt med nanopartikler af cobaltoxid (CoO) at omdanne 5 pct. af solenergien til kemisk energi bundet i hydrogen. Bao forudser, at det vil være muligt at øge effektiviteten til 10 pct.

Også her er der dog et stort men, for cobalt-nanopartiklerne virker i øjeblikket kun som katalysatorer i en halv time.

Alligevel konkluderer Bao og den øvrige store gruppe af kinesiske forskere i USA, som står bag artiklen, at ‘opdagelsen bidrager til fremtidig udnyttelse af cobaltbaseret fotokatalyse og til en acceleration i udviklingen af næste generation af solbaseret fotokatalyse’.