Daily Archives: February 5, 2014

Efter grønlandsk kritik af konklusionerne i en ambitiøs forskningsrapport ‘Til gavn for Grønland’ , der blev offentliggjort for en god uge siden, rakte udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i dag forsonligt hånden frem til Grønlands selvstyre.

»Hvad kan vi gøre mere i form af nye samarbejder, der sikrer, at de mange ressourcer, som Grønland råder over, også bliver udnyttet,« spurgte han selvstyret i sin første tale som udenrigsminister, som han holdt ved konferencen ‘Til gavn for Grønland’ i en fyldt festsal på Københavns Universitet.

Imens lå Grønlands råstofminister og en god del af selvstyret ikke på den lade side, men besøgte en australsk uranmine for at lade sig inspirere til sin fremtid som mineindustrielt samfund.

Og hvis Udenrigsministeriet havde bævet for, hvad den nyslåede minister kunne komme til at sige om det område, som åbenlyst ligger hans hjerte nær, kunne de ånde lettet op på Asiatisk Plads, for der faldt ingen forpligtende løfter, men en udtalt velvilje for at hjælpe Grønland i den krævende omlægning af samfundet for at kunne udnytte ressourcerne i undergrunden.

»To ting danner rammen om det arbejde: 1) Vi har en selvstyreaftale og 2) I en verden, hvor det ikke er ualmindeligt, at man sender flådefartøjer og driller hinanden, er vores samarbejde unikt, for vi er både indstillet på at samarbejde og på, at Grønland vil være selvstændigt,« sagde Martin Lidegaard.

Ud over at pointere tilfredsheden med den arktiske strategi, der skal følges frem til 2020, oplyste udenrigsministeren, at der fra dansk side er taget initiativer til øge private investeringer, fordi der er ikke penge til offentlige investeringer.

»Lav en fornuftig handel«

I stedet for at underbygge de grønlandske ønsker om hurtig selvstændighed og økonomisk uafhængighed af Danmark, var det lige præcis dér og i den danske åbenhed, geologiprofessor Minik Rosing tog fat. Han er formand for et 13 mands ekspertudvalg, som gennem knap et år har undersøgt, hvordan man kan sikre en samfundsgavnlig udvinding af de Grønlands råstoffer.

I forlængelse af undersøgelsens konklusion om, at det er helt usandsynligt, at de hårde mineraler vil kunne understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi med samfundets nuværende offentlige serviceniveau og kompensere for bloktilskuddet, sagde han:

»Styrk rigsfællesskabet og lav en fornuftig handel i stedet for at betragte de 3,5 milliarder som et bloktilskud. Der er geologi at komme efter, men det er ikke gratis, og det vil indebære en radikal ændring af samfundet,« sagde han og henviste bl.a. til de meget store investeringer i infrastruktur for at muliggøre minedrift.

»Selv medregnet det nuværende niveau for bloktilskud opererer Grønland de næste 25 år med et gennemsnitligt årligt hul i statskassen på 800 millioner kroner,« påpegede han og tilføjede, at et stort land som Grønland med en lille befolkning er en så dyr butik at drive, og at det nærmest ville kræve, at grønlænderne var dobbelt så produktive som tyskerne.

Besøger landet med fire uranminer

Imens er Grønlands råstofminister, Jens-Erik Kirkegaard sammen med sin miljøkollega Kim Kielsen og råstofudvalget draget på uranstudietur i Australien, hvor de allerede har besøgt kobber-uranminen Olympic Dam og har fået præsenteret uranudvindingsprocessen og minens sikkerheds- og miljøhåndteringssystemer.

»Med 33 procent af verdens uranressourcer og fire igangværende uranminer er Australien et naturligt sted at se nærmere på både udvinding, sikkerhed, miljøbeskyttelse og eksportkontrol. Her kan vi trække på en årelang erfaring og drage nytte af også australiernes overvejelser om at udnytte uranressourcer,« siger Jens-Erik Kirkegaard.

Ligesom Grønland fokuserer Australien på at inddrage lokalbefolkningen. Og delegationen besøgte byen Roxy Downs, der blev etableret samtidig med minen og har 4.500 indbyggere. I 2012 producerede Olympic Dam 3.885 ton uranoxid.

Sensorer, der er så små og fleksible, at de automatisk kan vikle sig selv rundt om et hår, har længe været et mål for en række schweiziske forskere fra den tekniske højskole ETH. Og nu ser det ud til at være lykkedes, skriver ETH Zürich i en meddelelse.

Forskerne fra elektronikinstituttet har således begået en supertynd elektronisk membran, som uden at gå i stykker kan klæbe sig til forskellige overflader og – afhængig af materialevalg – kan gøres så godt som gennemsigtig.

Det kan på længere sigt indebære en lang række fordele. F.eks. håber forskerne på, at udviklingen af så tynd, fleksibel og gennemsigtig en komponent kan bruges som øjensensor og f.eks. monitorere tryk i øjnene som følge af grøn stær.

Dette kræver dog, at de først finder ud af, hvor de kan placere en energikilde til sensoren. Desuden skal transistoren også beskyttes mod det fugtige miljø i øjet.

Membranen er blevet opbygget af polymeren parylen, som lag for lag er blevet dampet på en almindelig wafer på omkring 5 cm i diameter. Filmen har en tykkelse på ca. 1000 nm, hvilket vil sige omkring 50 gange tyndere end det menneskehår, som forskerne forsøgte sig med at sætte membranen på.

Og det lykkedes for så vidt meget godt, da strukturen af materialer betød, at den nærmest smøg sig automatisk rundt om håret, fortæller forskergruppen.

De forsøgte sig også med at bygge sensorer og transistorer efter en lignende model og brugte her indium-gallium-zinkoxid og guld. Transistorerne har dog vist sig noget mindre fleksible end membranen alene, men den kunne stadig bøjes en del uden at gå i stykker.

På længere sigt håber forskerne også, at den fleksible elektronik bliver et vigtigt bidrag i tendensen med ‘bærbar’ elektronik, dvs. elektronik der enten kan monteres direkte på huden eller sættes på tøjet eller kroppen på anden vis.

Ifølge professor Gerhard Tröster fra ETH har forskergruppen allerede udviklet tekstiler med indvævede komponenter foruden sensorer, der sidder på skihopstjernen Simon Ammann.

Rygtet løb i forvejen, men nu er det helt officielt. Steve Ballmer bliver afløst af Satya Nadella som Microsofts øverste chef. Det oplyser Microsoft.

I dag er 46-årige Satya Nadella leder af Microsofts Cloud og Enterprise-division, og med sine indtil videre 22 år hos Microsoft er han i den grad en intern kandidat. Han har tidligere stået i spidsen for Microsofts satsning på cloud-teknologi, for søgemaskinen Bing og for Server og Tools-divisionen.

I jagten på en afløser for Steve Ballmer i løbet af efteråret og vinteren var der flere eksterne kandidater i spil, især den succesfulde topchef hos Ford, Alan Mulally, som dog endte med at takke nej.

Også den tidligere topchef for Nokia, Stephen Elop, blev i lang tid nævnt som et varmt bud. Men jobbet endte altså hos Satya Nadella, som ud over at kende de fleste kroge i Microsoft også kan byde på en stærk teknisk baggrund.

Som rygterne også talte om træder Bill Gates tilbage som formand for Microsofts bestyrelse. Det er dog ikke for at få mere tid til det filantropiske arbejde, for Microsofts grundlægger og topchef frem til år 2000 skal faktisk nu bruge flere timer hos Microsoft. Han får en rolle som teknisk rådgiver for Satya Nadella.

»Microsoft er et af de sjældne firmaer, som rent faktisk har revolutioneret verden med teknologi, og jeg kunne ikke være mere beæret over at være blevet udvalgt til at lede firmaet. Mulighederne for Microsoft fremadrettet er enorme, men for at gribe dem skal vi fokusere klart, rykke hurtigere og fortsætte med at forandre. En stor del af mit job vil være at sætte mere fart på vores evne til at bringe innovative produkter til vores kunder hurtigt,« udtaler den nyudnævnte topchef.

Ifølge Wired er hans stærke sider hans tekniske baggrund, hans evne til at skabe ændringer hos Microsoft, som han gjorde det med med cloud-tjenesten Azure, hvor open source-teknologier nu er en del af produktet, og hans lederstil. Omvendt har han ikke samme stærke forretningsbaggrund som andre kandidater eller som Steve Ballmer, han afløser, og har heller ikke som Stephen Elop erfaring med mobilmarkedet, som fremover bliver en af Microsofts helt store udfordringer. Samlet set er Satya Nadella dog et helt oplagt valg, lyder vurderingen fra Wired.

Den omstridte enmandsbetjening på Kystbanen, hvor lokoføreren er alene uden togfører til at hjælpe sig ved afgang, er stærkt forsinket, fordi den har vist sig teknisk vanskelig at gennemføre. Det skyldes blandt andet de mange små, krogede perroner, hvor der skal opstilles kameraer, så lokoføreren får overblik over alle togets døre ved af- og påstigning.

»Det er et omfattende arbejde at opsætte det tekniske udstyr på perroner i begge retninger på alle stationer mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør,« forklarer Lars Norddahl, direktør for sikkerhed og beredskab hos DSB Øresund.

»Der kan stadig vise sig uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere.«
DSB’s direktør for sikkerhed og beredskab, Lars Norddahl, om enmandsbetjening på Kystbanen.

Enmandsbetjening kan derfor først indføres på Kystbanen, når sikkerhedskrav og risikovurdering er endeligt godkendt af Trafikstyrelsen. DSB vurderer, at det kan ske til den 1. maj 2014. Togførerne skulle allerede have været afskaffet fra december.

Lars Norddahl peger samtidig på, at der kan opstå yderligere forsinkelser.

»Der kan stadig opstå uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere,« siger sikkerhedsdirektøren.

Han har ingen tal for, hvor meget ombygningerne har kostet indtil videre, eller hvad de kommer til at koste. Visse omkostninger, f.eks. i forbindelse med lysopsætning på stationerne, ligger hos Banedanmark. Derfor er det bl.a. svært for DSB at danne sig overblik over alle udgifterne forbundet med implementeringen.

Hvorvidt det overhovedet kan betale sig at indføre enmandsbetjening på Kystbanen, forholder DSB sig ikke til, da det er blevet pålagt af Transportministeriet.

Utraditionelle og tidskrævende løsninger

Udfordringerne findes blandt andet på perroner, hvor jorden ikke har været tilstrækkeligt stabil, eller hvor der er etableret specialløsninger, fordi perroner ligger op til skel eller står på broer eller skråninger og derfor har krævet en anden fundering end tidligere planlagt.

Der er også perroner med andre forhold, der besværliggør opsætningen af kameraer og monitorer. Det gælder eksempelvis trappebroer, nedgange og andre installationer, der tager udsyn. Nogle steder ligger sporene så tæt, eller perronerne er så smalle, at opsætningen af det tekniske udstyr kræver utraditionelle og tidskrævende løsninger.

»Nogle steder skal der søges dispensation fra frirumsprofilen hos Banedanmark. Det tager selvfølgelig også ekstra tid,« siger Lars Norddahl fra DSB.

Desuden er lysforholdene på næsten alle stationer, på nær Østerport, ikke tilstrækkelige. Flere steder har det også været nødvendigt at opsætte eller flytte standsningsmærker og signaler.

Særligt tunge tog gør det vanskeligt

Ifølge Per Homann Jespersen, lektor og transportforsker på RUC, er det en stor udfordring at indføre enmandsbetjening på Kystbanen på grund af det særligt tunge togmateriel, der er på strækningen, hvor lokomotivføreren sidder højt, og der er store, tunge lukkemekanismer.

»Principielt er der ikke noget i vejen med enmandsbetjening, som vi kender fra S-togene, hvis teknologien er der. Kunne man indføre enmandsbetjening i et snuptag, ville det selvfølgelig kunne betale sig,« siger Per Homann Jespersen.

Autoritet er en kompleks ting. Til en lederrolle knytter der sig automatisk en vis autoritet og en ret og pligt til at bestemme, mens den personlige autoritet opstår i kraft af gruppens respekt for en kompetent person.

Anne Tang Thomsen fra konsulentvirksomheden Teglkamp og Co. beskriver i en artikel, hvordan det som nyudnævnt leder kan være svært at sætte sig i respekt, især hvis ens ledelsesstil adskiller sig væsentligt fra forgængerens.

Opret et recruitersite på Jobfinder og find de bedste kandidater

»Det er en skidt situation, hvis du har en leder, som langt overvejende må ty til rollens autoritet for at klare sig, en tendens, vi løbende ser hos især nyudnævnte ledere – men desværre også hos andre – og hvor fokus så bliver at arbejde med, om lederen er i stand til at udvikle sig til at kunne påtage sig rollens autoritet,« siger hun.

Den omtalte leders forgænger havde baseret sin ledelse på magt og kontrol, og medarbejderne havde vænnet sig til, at de ikke skulle diskutere med chefen eller sætte sig imod hans beslutninger. Så da der kom en ny chef og tilbød dialog, havde medarbejderne svært ved at forstå det og benytte sig af de nye muligheder for indflydelse.

Det kræver en solid indsats – både hvor opgaven primært drejer sig om at booste den personlige autoritet og som i eksemplet ved at skabe henholdsvis tillid til og respekt om den nye leder og give en sund og nuanceret autoritet til rollen som chef, hvor medarbejderne turde diskutere holdninger åbent og konstruktivt – inden de fælles handlinger.

De vigtigste redskaber til at reetablere autoriteten er:

• Synlighed, tydelighed og konsistens i rollen som chef og hvile i sin personlige autoritet.

• Skabe retning og læring for medarbejderne ved løbende feedback.

• Øve og fremme dialoger og diskussioner for at træne evnen og lysten til at sige sin mening i det åbne rum.

• Eventuelle sanktionsmuligheder, hvis man som leder oplever, at man bliver modarbejdet.

Anne Tang Thomsen påpeger, at hun ofte støder på ledere, som har fået udhulet deres autoritet af organisationen, f.eks. på grund af manglende økonomi, råderum, viden eller sanktionsmuligheder. De ledere klarer sig oftest igennem på en stor personlig autoritet, hvilket faktisk kan svække organisationen og ja, gøre det svært for næste leder at tage over.

Ingeniøren gennemfører i øjeblikket en undersøgelse om ingeniørstuderendes holdning til de største danske ingeniørarbejdspladser.

Nu kan du være med til at kåre de bedste ingeniørarbejdspladser og samtidig få chancen for at vinde fede præmier!

Du deltager i undersøgelsen ved at klikke her og udfylde et spørgeskema om dit kendskab og holdning til udvalgte danske ingeniørarbejdspladser. Spørgeskemaet tager cirka 10 minutter at udfylde.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, er du automatisk med i lodtrækningen om følgende præmier:

• 1 x supergavekort til gavekortet.dk på 5.000 kroner.
• 5 x supergavekort til gavekortet.dk på 1.000 kroner.

Vinderne får direkte besked i slutningen af marts.

Resultater fra undersøgelsen offentliggøres i Ingeniørens Profilmagasin, som udkommer 15. maj 2014.

Læs sidste års magasin Profil 2013.

Hvorfor skal vi bruge 60 cm isolering for at holde varmen indendørs, når en isbjørn kan klare sig med fem?

Det satte Priscilla Simonis, der er ekspert i biophotonics ved universitetet i Namur, Belgien, sig for at undersøge sammen med kolleger fra Hassan I-universitetet i Marokko, skriver the Optical Society.

Normalt har det været grundtanken, at polaregnenes dyr, som isbjørn og pingviner, holder varmen og vinterens kulde ude, fordi små luftbobler i pels og fjer danner et isolerende lag. Dermed reducerer dyrene det varmetab, som opstår på grund af konvektionsvarme. Man har i mindre grad regnet med, at tabet via strålingsvarme i form af infrarød stråling var den store synder.

Simple beregninger viser dog hurtigt, at hvis to legemer, et koldt og et varmt, bliver adskilt af luft, så vil hovedparten af varmetransporten ske som strålingsvarme.

Derfor byggede Priscilla Simonis og hendes kolleger en computermodel, hvor to legemer, henholdsvis en varm krop og kold luft, blev adskilt af ‘strålingsskjolde’ eller ‘grå legemer’, som var halvtransparente, og som kunne modellere pels eller fjer.

Forskerne kunne se, at hvis strålingskjoldenes evne til at sprede infrarødt lys blev øget, altså flere hår i forskellig størrelse i en pels, så blev varmetabet mellem de to legemer også reduceret. Det får dem nu til at konkludere, at det må være de enkelte hår eller fjers evne til at sprede infrarødt lys, som er den primære årsag til, at dyrene kan holde varmen så godt.

En omvendt, men lignende effekt kan man se, når det gælder dromedarer. Her er formålet at holde varmen ude, og det er dyrets pels optimeret til. For en dromedars vedkommende er det dog ikke infrarød stråling, som skal begrænses, men bredspektret sollys.

Hvis vores boliger skal isoleres bedre, så foreslår Priscilla Simonis, at vi udnytter den viden:

»Ideen er at øge interaktionen mellem strålingsvarme og ‘grå legemer’. Det kan for eksempel være tynde lag af metal eller en slags ‘pels’, som er optimeret til formålet,« siger den belgiske forsker.

Opdagelsen har endnu en fordel for især de dyr, der gerne vil camouflere sig om vinteren. Det viser sig nemlig, at spredningen af det infrarøde lys er med til at få pelsen til at se endnu mere hvid ud. Faktisk er isbjørnens pels helt blottet for pigment, men spredning af lyset får den til at se hvid ud.