Monthly Archives: February 2014

Så bliver det ikke meget ældre. En mikroskopisk zirkonium-krystal på bare 200 x 400 mikrometer, eller hvad der svarer til det dobbelte af et hårs diameter, blev i 2001 fundet i et område af Australien, kaldet Jack Hills, i den vestlige del af landet. Det skriver Nature Geoscience.

Nu viser analyser, udført af University of Wisconsin i USA, at den lille krystal tilmed er 4,4 mia. år gammel. Det er bemærkelsesværdigt, da det vurderes, at Jorden er 4,5 mia. år gammel, hvilket altså vil sige, at der inden for de første 100 mio. år må være blev dannet en fast skorpe. Tidligere har man ment, at sådan en skorpe først blev dannet for 3,8 mia. år siden.

John Valley, der er professor ved University of Wisconsin, og som har stået i spidsen for undersøgelserne, siger, at fundet af en så gammel krystal måske betyder, at miljøet på Jordens overflade dengang ikke var nær så voldsomt, som man tidligere har antaget.

For at kunne afgøre alderen har forskerne brugt to forskellige metoder. Den første foregår ved at måle henfald af uran-isotoper til bly-isotoper. Problemet med den metode er, at den kun er nøjagtig i et lukket system, hvor der hverken tilføres eller fjernes uran eller bly.

Metoden kan også være usikker, hvis blyatomerne over tid flytter rundt inde i zirkon-krystallen. Så ud over det brugte forskerne en metode, hvor enkelte blyatomers masse kan bestemmes ved hjælp af ‘atom-probe tomography’.

Jordskorpens nøjagtige alder interesserer forskerne, da det kan være med til at afgøre, hvornår livet opstod:

»Hvornår blev jorden beboelig for liv? Hvornår blev den kold nok til, at livet kunne opstå,« siger John Valley til Reuters.

Med en alder på 4,4 mia. år er det ifølge John Valley muligt, at det først liv kunne være opstået for 4,3 mia. år siden. De ældste beviser for liv vi i dag har er 3,4 mia. år gamle.

Så bliver det ikke meget ældre. En mikroskopisk zirkonium-krystal på bare 200 x 400 mikrometer, eller hvad der svarer til det dobbelte af et hårs diameter, blev i 2001 fundet i et område af Australien, kaldet Jack Hills, i den vestlige del af landet. Det skriver Nature Geoscience.

Nu viser analyser, udført af University of Wisconsin i USA, at den lille krystal tilmed er 4,4 mia. år gammel. Det er bemærkelsesværdigt, da det vurderes, at Jorden er 4,5 mia. år gammel, hvilket altså vil sige, at der inden for de første 100 mio. år må være blev dannet en fast skorpe. Tidligere har man ment, at sådan en skorpe først blev dannet for 3,8 mia. år siden.

John Valley, der er professor ved University of Wisconsin, og som har stået i spidsen for undersøgelserne, siger, at fundet af en så gammel krystal måske betyder, at miljøet på Jordens overflade dengang ikke var nær så voldsomt, som man tidligere har antaget.

For at kunne afgøre alderen har forskerne brugt to forskellige metoder. Den første foregår ved at måle henfald af uran-isotoper til bly-isotoper. Problemet med den metode er, at den kun er nøjagtig i et lukket system, hvor der hverken tilføres eller fjernes uran eller bly.

Metoden kan også være usikker, hvis blyatomerne over tid flytter rundt inde i zirkon-krystallen. Så ud over det brugte forskerne en metode, hvor enkelte blyatomers masse kan bestemmes ved hjælp af ‘atom-probe tomography’.

Jordskorpens nøjagtige alder interesserer forskerne, da det kan være med til at afgøre, hvornår livet opstod:

»Hvornår blev jorden beboelig for liv? Hvornår blev den kold nok til, at livet kunne opstå,« siger John Valley til Reuters.

Med en alder på 4,4 mia. år er det ifølge John Valley muligt, at det først liv kunne være opstået for 4,3 mia. år siden. De ældste beviser for liv vi i dag har er 3,4 mia. år gamle.

Natten til tirsdag gik verdens største handelsplads for bitcoins, japanske Mt. Gox, endegyldigt offline efter længere tids problemer.

Lukningen sker efter, at Mt. Gox tidligere på måneden opdagede et sikkerhedshul i deres software, som gjorde det muligt for svindlere at få udbetalt flere bitcoins, end de havde betalt for.

Efter opdagelsen stoppede den japanske bitcoin-børs for alle transaktioner for at undersøge problemet.

I følge et påstået lækket internt dokument, viser det sig nu, at sikkerhedshullet angiveligt skal have kostet børsen bitcoins til en værdi af 2 milliarder kroner, som er blevet stjålet over de seneste to år.

Det skal i følge dokumentet have stillet Mt. Gox i en situation, hvor de når som helst vil kunne gå konkurs “og med sikkerhed fortjener det som et selskab”. Det skriver Wired, der dog endnu ikke har fået dokumentets indhold bekræftet af Mt. Gox selv, der altså nu er lukket.

Brugere, der havde penge på kontoen hos Mt. Gox, må desuden vinke farvel til dem, da bitcoin-systemet ikke er sikret af indskydergarantier på samme måde, som i almindelige banker. De japanske myndigheder, der ikke anerkender bitcoins som en møntfod, har i følge DR Nyheder desuden meldt ud, at de ikke vil blande sig i miseren.

Natten til tirsdag gik verdens største handelsplads for bitcoins, japanske Mt. Gox, endegyldigt offline efter længere tids problemer.

Lukningen sker efter, at Mt. Gox tidligere på måneden opdagede et sikkerhedshul i deres software, som gjorde det muligt for svindlere at få udbetalt flere bitcoins, end de havde betalt for.

Efter opdagelsen stoppede den japanske bitcoin-børs for alle transaktioner for at undersøge problemet.

I følge et påstået lækket internt dokument, viser det sig nu, at sikkerhedshullet angiveligt skal have kostet børsen bitcoins til en værdi af 2 milliarder kroner, som er blevet stjålet over de seneste to år.

Det skal i følge dokumentet have stillet Mt. Gox i en situation, hvor de når som helst vil kunne gå konkurs “og med sikkerhed fortjener det som et selskab”. Det skriver Wired, der dog endnu ikke har fået dokumentets indhold bekræftet af Mt. Gox selv, der altså nu er lukket.

Brugere, der havde penge på kontoen hos Mt. Gox, må desuden vinke farvel til dem, da bitcoin-systemet ikke er sikret af indskydergarantier på samme måde, som i almindelige banker. De japanske myndigheder, der ikke anerkender bitcoins som en møntfod, har i følge DR Nyheder desuden meldt ud, at de ikke vil blande sig i miseren.

Den tid er forbi, hvor en forfremmelse automatisk betød et nyt kontor med ekstra vinduesfag. I dag sidder rigtig mange ingeniører i storrumskontorer, hvad enten de er menige eller chefer. Det betyder nu ikke, at kontoret er løbet tør for magtsymboler, og at vores placering har mistet sin signalværdi, forklarer Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BusinessAntropolog, som blandt andet hjælper virksomheder med udvikling af virksomhedskultur og ledelse:

Når vi går ind i et rum, kigger vi efter både symboler og adfærd. Vi tjekker blandt andet, om uniformen nu er jeans eller jakkesæt, og hvordan man omgås hinanden, forklarer hun:

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

»Hvis der er støj i et storrumskontor, støjer vi selv, mens vi dæmper os, når vi kommer ind på et stille storrumskontor. Det er fuldstændig, som da vi levede på savannen, hvor vi var nødt til at gøre som flokken for at overleve,« pointerer Pernille Hjortkjær.

Man bliver, ‘hvor’ man sidder

I storrumskontorer aflæser vi også de mange symboler på social status, f.eks. antallet af reoler og skabe og afstanden til andre skriveborde. Selve placeringen i rummet er noget af det mest sigende for din status. Der er stor forskel på, om dit skrivebord står ved et vindue i et roligt område eller lige op og ned ad kaffemaskinen, printeren eller toiletdøren. Man bliver nemlig, ’hvor’ man sidder, forklarer Pernille Hjortkjær:

»Det skyldes, at man lynhurtigt tillægger sig de egenskaber, der er kendetegnet ved den plads, man får. Sidder du ved kaffemaskinen, hvor folk står og hyggesnakker, agerer du efter de forventninger, der er det sted, så tager du dig tid til at slå en sludder af med kolleger, der henter kaffe. Det får dem til at tro, at du kan klare at blive forstyrret og har tid til at lægge øre til deres weekendoplevelser,« fortæller hun.

Problemet er bare, at det tager et kvarter at komme ind i en opgave igen, hver gang man bliver forstyrret, og dermed har kollegerne på de udsatte pladser dårligere betingelser for at yde en god faglig indsats, forklarer hun:

»Placerer man den ypperste specialist på sådan en plads, oplever jeg ofte, at vedkommende brokker sig, og hvis det er en, der har høj status, vil ledelsen være tilbøjelig til at lytte. Er det derimod en nyankommen eller én, der endnu ikke har foldet sit faglige potentiale ud, vil ledelsen være mere tilbøjelig til at overhøre det,« siger Pernille Hjortkjær.

Har du kapital til den bedste plads?

I den forstand er der stor lighed mellem en god plads i storrumskontoret og et hus i et attraktivt kvarter. Det handler om at have den fornødne kapital.

Det, vi har at betale med på arbejdspladsen, er vores symbolske kapital. Det kan enten være vores status som leder, topspecialist eller supersælger, forklarer antropologen:

»Vil du vælge et hus ved motorvejen eller et med en god udsigt på en stille villavej. De fleste ved godt, hvor de gerne vil bo, men der er forskel på prisen,« siger Pernille Hjortkjær.

Hvis du billedligt talt må tage til takke med huset ved motorvejen – på en plads, som kollegerne har underkendt, får du sværere ved at præstere fagligt, og dermed bliver det bekræftet, at du ikke er bedre værd end din placering:

»På den måde bliver du, hvor du sidder, fordi det er svært at få mulighed for at vise dit potentiale, når du skal bruge energi til andet end det, du er ansat til. Nogle klarer det, men andre bliver frustrerede over, at de ikke bliver hørt og dermed ikke performer så godt, som de kan under andre forhold.«

Ukeavisen Ledelse: Hvor du sitter på kontoret forteller noe om deg

Den tid er forbi, hvor en forfremmelse automatisk betød et nyt kontor med ekstra vinduesfag. I dag sidder rigtig mange ingeniører i storrumskontorer, hvad enten de er menige eller chefer. Det betyder nu ikke, at kontoret er løbet tør for magtsymboler, og at vores placering har mistet sin signalværdi, forklarer Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BusinessAntropolog, som blandt andet hjælper virksomheder med udvikling af virksomhedskultur og ledelse:

Når vi går ind i et rum, kigger vi efter både symboler og adfærd. Vi tjekker blandt andet, om uniformen nu er jeans eller jakkesæt, og hvordan man omgås hinanden, forklarer hun:

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

»Hvis der er støj i et storrumskontor, støjer vi selv, mens vi dæmper os, når vi kommer ind på et stille storrumskontor. Det er fuldstændig, som da vi levede på savannen, hvor vi var nødt til at gøre som flokken for at overleve,« pointerer Pernille Hjortkjær.

Man bliver, ‘hvor’ man sidder

I storrumskontorer aflæser vi også de mange symboler på social status, f.eks. antallet af reoler og skabe og afstanden til andre skriveborde. Selve placeringen i rummet er noget af det mest sigende for din status. Der er stor forskel på, om dit skrivebord står ved et vindue i et roligt område eller lige op og ned ad kaffemaskinen, printeren eller toiletdøren. Man bliver nemlig, ’hvor’ man sidder, forklarer Pernille Hjortkjær:

»Det skyldes, at man lynhurtigt tillægger sig de egenskaber, der er kendetegnet ved den plads, man får. Sidder du ved kaffemaskinen, hvor folk står og hyggesnakker, agerer du efter de forventninger, der er det sted, så tager du dig tid til at slå en sludder af med kolleger, der henter kaffe. Det får dem til at tro, at du kan klare at blive forstyrret og har tid til at lægge øre til deres weekendoplevelser,« fortæller hun.

Problemet er bare, at det tager et kvarter at komme ind i en opgave igen, hver gang man bliver forstyrret, og dermed har kollegerne på de udsatte pladser dårligere betingelser for at yde en god faglig indsats, forklarer hun:

»Placerer man den ypperste specialist på sådan en plads, oplever jeg ofte, at vedkommende brokker sig, og hvis det er en, der har høj status, vil ledelsen være tilbøjelig til at lytte. Er det derimod en nyankommen eller én, der endnu ikke har foldet sit faglige potentiale ud, vil ledelsen være mere tilbøjelig til at overhøre det,« siger Pernille Hjortkjær.

Har du kapital til den bedste plads?

I den forstand er der stor lighed mellem en god plads i storrumskontoret og et hus i et attraktivt kvarter. Det handler om at have den fornødne kapital.

Det, vi har at betale med på arbejdspladsen, er vores symbolske kapital. Det kan enten være vores status som leder, topspecialist eller supersælger, forklarer antropologen:

»Vil du vælge et hus ved motorvejen eller et med en god udsigt på en stille villavej. De fleste ved godt, hvor de gerne vil bo, men der er forskel på prisen,« siger Pernille Hjortkjær.

Hvis du billedligt talt må tage til takke med huset ved motorvejen – på en plads, som kollegerne har underkendt, får du sværere ved at præstere fagligt, og dermed bliver det bekræftet, at du ikke er bedre værd end din placering:

»På den måde bliver du, hvor du sidder, fordi det er svært at få mulighed for at vise dit potentiale, når du skal bruge energi til andet end det, du er ansat til. Nogle klarer det, men andre bliver frustrerede over, at de ikke bliver hørt og dermed ikke performer så godt, som de kan under andre forhold.«

Ukeavisen Ledelse: Hvor du sitter på kontoret forteller noe om deg

Endnu en gang trækker det ud med en afklaring af, om der er skifergas i den nordjyske og nordsjællandske undergrund.

Det franske energiselskab Total, der jagter naturgas i skiferformationer sammen med statens olieselskab, Nordsøfonden, er ramt af nye forsinkelser, der vil påvirke både anlægget af borepladsen i Nordjylland og detailplanlægning af de kommende seismiske analyser i Nordsjælland.

»Vi er løbet ind i både praktiske og planlægningsmæssige udfordringer, der forsinker efterforskningsprojekterne i begge de danske licenser,« siger Henrik Nicolaisen, der er projektkoordinator for Total i Danmark.

I Nordsjælland har Total foretaget luftbårne analyser af undergrunden gennem såkaldte aero-gravimetriske målinger.

Planen var, at Total allerede i indeværende måned på baggrund af resultaterne skulle have planlagt i detaljer, hvor selskabet skal udføre egentlige 2D-seismiske analyser forud for en prøveboring.

Det bliver nu udsat til andet halvår af 2014. Dermed kommer der tidligst seismiske analyser i Nordsjælland fra primo 2015.

»Undergrunden i Nordsjælland har vist sig mere kompleks, end vi forventede. Det har blandt andet vist sig svært at adskille sedimenter fra grundfjeld, og det skubber planen,« siger Henrik Nicolaisen.

Torsdag afholder Danmarks Naturfredningsforening et informationsmøde om projektet i Albertslund.

Noget tyder dog på, at modstanderne af skifergas på Vestegnen allerede nu kan slappe lidt af. For selvom Total stadig mangler de seismiske data, bliver det næppe i de tætbebyggede områder, at det franske selskab skal jagte skifergas.

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget endeligt, men bebyggelse er et af de parametre, der vil indgå i analysen. Det er klart, at tyndt befolkede områder vil være mest oplagte for eventuelle prøveboringer,« lyder det fra Nicolaisen.

Anlæg af boreplads udskudt

Også i Nordjylland trækker det ud med boringer efter skifergas. Plan- og miljøudvalget i Frederikshavns Kommune har netop godkendt, at resultaterne af VVM-undersøgelsen sendes i otte ugers høring.

Byrådet behandler sagen på et møde onsdag, men hele offentlighedsprocessen er rykket. Det betyder, at det tidligst bliver til juli, at Total kan gå i gang med at anlægge borepladsen frem for maj, som Total forventede kort før jul.

De nye forsinkelser betyder samtidig, at det nordjyske projekt nu er forsinket med et år og tre måneder i forhold til de oprindelige planer.

Endnu en gang trækker det ud med en afklaring af, om der er skifergas i den nordjyske og nordsjællandske undergrund.

Det franske energiselskab Total, der jagter naturgas i skiferformationer sammen med statens olieselskab, Nordsøfonden, er ramt af nye forsinkelser, der vil påvirke både anlægget af borepladsen i Nordjylland og detailplanlægning af de kommende seismiske analyser i Nordsjælland.

»Vi er løbet ind i både praktiske og planlægningsmæssige udfordringer, der forsinker efterforskningsprojekterne i begge de danske licenser,« siger Henrik Nicolaisen, der er projektkoordinator for Total i Danmark.

I Nordsjælland har Total foretaget luftbårne analyser af undergrunden gennem såkaldte aero-gravimetriske målinger.

Planen var, at Total allerede i indeværende måned på baggrund af resultaterne skulle have planlagt i detaljer, hvor selskabet skal udføre egentlige 2D-seismiske analyser forud for en prøveboring.

Det bliver nu udsat til andet halvår af 2014. Dermed kommer der tidligst seismiske analyser i Nordsjælland fra primo 2015.

»Undergrunden i Nordsjælland har vist sig mere kompleks, end vi forventede. Det har blandt andet vist sig svært at adskille sedimenter fra grundfjeld, og det skubber planen,« siger Henrik Nicolaisen.

Torsdag afholder Danmarks Naturfredningsforening et informationsmøde om projektet i Albertslund.

Noget tyder dog på, at modstanderne af skifergas på Vestegnen allerede nu kan slappe lidt af. For selvom Total stadig mangler de seismiske data, bliver det næppe i de tætbebyggede områder, at det franske selskab skal jagte skifergas.

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget endeligt, men bebyggelse er et af de parametre, der vil indgå i analysen. Det er klart, at tyndt befolkede områder vil være mest oplagte for eventuelle prøveboringer,« lyder det fra Nicolaisen.

Anlæg af boreplads udskudt

Også i Nordjylland trækker det ud med boringer efter skifergas. Plan- og miljøudvalget i Frederikshavns Kommune har netop godkendt, at resultaterne af VVM-undersøgelsen sendes i otte ugers høring.

Byrådet behandler sagen på et møde onsdag, men hele offentlighedsprocessen er rykket. Det betyder, at det tidligst bliver til juli, at Total kan gå i gang med at anlægge borepladsen frem for maj, som Total forventede kort før jul.

De nye forsinkelser betyder samtidig, at det nordjyske projekt nu er forsinket med et år og tre måneder i forhold til de oprindelige planer.

Til april står Sydkoreas første magnetsvævetog klar til offentlig afbenyttelse i Incheon Lufthavnen nær Seoul. Parterne bag er allerede i gang med at bygge Europas første magnettog i Rusland, fremgår det af en pressemeddelelse.

Maglev-banen i Sydkorea og den kommende bane i Skt. Petersborg bliver bygget af Gordon Atlantic i samarbejde med KIMM, det Koreanske Institut for Maskineri og Materialer, Hyundai-Rotem og National Speed Ways.

Der bliver tale om den første maglev-strækning i Europa, hvis planerne i Skt. Petersborg bliver til virkelighed. Efter en voldsom ulykke på en teststrækning i Tyskland i 2006, hvor 23 omkom, har ingen haft lyst til at kaste sig ud i den miljøvenlige, men også omkostningstunge teknologi.

Banen i Sydkorea forbinder den internationale Incheon Lufthavn med et wellness-center kaldet Yongyoo-Mui. Strækningen er 6,1 km lang og har seks stationer undervejs. Togene vil køre med en hastighed på 110 km/t. Banen bliver det tredje maglev-system i verden efter Japans Linimo og Shanghais maglev-tog. Det meste af banen blev færdiggjort i november 2012.

Der er planlagt to stadier mere på strækningen. En strækning på 9,7 km og en på 37,4 km, som til sidst vil kæde strækningen sammen i en cirkel.

Maglev-banen i Skt. Petersborg skal forbinde metrosystemet med forstæderne i Leningrad-området. Banen skal desuden være en af grundstenene til et nyt kæmpe forretningskvarter i stil med Paris’ La Défense.

Maglev-teknologien går ud på, at elektromagneter danner magnetfelter, som holder toget oppe. Andre magneter skubber toget fremad. Det japanske magnettog MLX01 satte verdensrekord i 2003 med en hastighed på 581 km/h.

Til april står Sydkoreas første magnetsvævetog klar til offentlig afbenyttelse i Incheon Lufthavnen nær Seoul. Parterne bag er allerede i gang med at bygge Europas første magnettog i Rusland, fremgår det af en pressemeddelelse.

Maglev-banen i Sydkorea og den kommende bane i Skt. Petersborg bliver bygget af Gordon Atlantic i samarbejde med KIMM, det Koreanske Institut for Maskineri og Materialer, Hyundai-Rotem og National Speed Ways.

Der bliver tale om den første maglev-strækning i Europa, hvis planerne i Skt. Petersborg bliver til virkelighed. Efter en voldsom ulykke på en teststrækning i Tyskland i 2006, hvor 23 omkom, har ingen haft lyst til at kaste sig ud i den miljøvenlige, men også omkostningstunge teknologi.

Banen i Sydkorea forbinder den internationale Incheon Lufthavn med et wellness-center kaldet Yongyoo-Mui. Strækningen er 6,1 km lang og har seks stationer undervejs. Togene vil køre med en hastighed på 110 km/t. Banen bliver det tredje maglev-system i verden efter Japans Linimo og Shanghais maglev-tog. Det meste af banen blev færdiggjort i november 2012.

Der er planlagt to stadier mere på strækningen. En strækning på 9,7 km og en på 37,4 km, som til sidst vil kæde strækningen sammen i en cirkel.

Maglev-banen i Skt. Petersborg skal forbinde metrosystemet med forstæderne i Leningrad-området. Banen skal desuden være en af grundstenene til et nyt kæmpe forretningskvarter i stil med Paris’ La Défense.

Maglev-teknologien går ud på, at elektromagneter danner magnetfelter, som holder toget oppe. Andre magneter skubber toget fremad. Det japanske magnettog MLX01 satte verdensrekord i 2003 med en hastighed på 581 km/h.