Monthly Archives: May 2014

Det vakte opsigt i hele internetbranchen, da EU-Domstolen tidligere i maj måned gav en spansk borger medhold i hans ønske om at få fjernet søgeresultater fra Google, der – hvis man søgte på hans navn – rummede links til en tvangsauktion for 16 år siden.

Dommen betød nemlig, at samme ret groft sagt skal gælde alle andre EU-borgere, som plages af resultater i Google-søgninger, der er krænkende eller udstiller private oplysninger.

Nu er Google så klar til at fortælle, hvordan dommen er blevet til praksis hos internetgiganten, som især i Europa har næsten hele markedet for internetsøgninger. Det skriver Wall Street Journal.

En ny Google-webside tager imod anmodninger om at blive mere usynlig på nettet, og så vil Google vurdere hver enkelt henvendelse i forhold til reglerne, som altså kun gælder Googles søgemaskiner i EU-landene.

Vil man gerne for eksempel slippe for links til nøgenbilleder fra en gymnasiefest, skal man indsende de links, man vil have fjernet fra søgninger på ens navn, sammen med foto-ID og en forklaring. Materialet kan ifølge dommen blive fjernet fra søgningen, hvis det er irrelevant, forældet eller upassende, og det skal Googles medarbejdere så forsøge at vurdere.

Retningslinjerne for, hvornår et søgeresultat falder ind under den nye ’ret til at blive glemt’, bliver fastlagt i samarbejde med et panel af uafhængige eksperter. I panelet sidder for eksempel grundlæggeren af Wikipedia Jimmy Wales, flere professorer og folk fra datatilsyn i Spanien og USA.

Google vil tage imod alle henvendelser fra nu af, men vil ikke begynde at slette søgeresultater før disse retningslinjer er kommet på plads. Firmaet understreger også, at processen løbende vil blive forbedret, efterhånden som Google og de eksterne hjælpere får mere erfaring og har været igennem flere sager.

Den endelige juridiske fortolkning af dommen vil i øvrigt også blive påvirket af, hvordan nationale domstole med tiden behandler sager, hvor borgere for eksempel klager over et afslag fra Google, eller hvor Google selv tager sager til domstolen.

Ifølge advokat Michael Hopp fra Plesner, som er ekspert i persondataret, er dommen skrevet for at beskytte almindelige borgere mod uheldige søgeresultater, mens berømtheder i mindre grad skal forvente at kunne få fjernet en masse materiale fra søgemaskinen.

Mindst 1.000 Visa-kort og Visa/Dankort tilhørende borgere på Færøerne er i denne uge blevet spærret af Nets, som står for betalingskortene. Det er sket som følge af mistanke om tyveri af kreditkortdata, skriver Computerworld.

Nets oplyser til Computerworld, at mistanken drejer sig om en enkelt butik på Færøerne, hvor kortene er blevet brugt. Nets vil dog ikke oplyse, hvorvidt der er tale om fysisk butik eller en netbutik.

I netbutikker kan tyveri af kreditkortinformationer ske, hvis butikken lagrer oplysningerne og kriminelle har haft adgang til de systemer, hvor transaktionerne er gemt. I en fysisk butik kan tyveri ske eksempelvis via spionsoftware på kasseapparaterne eller med såkaldte ‘skimmere’ på selve kortautomaterne.

Nets har ikke fået bekræftet, at kortoplysningerne er blevet misbrugt, men selskabet vurderer, at det er overvejende sandsynligt.

»Årsagen til kompromitteringen skal undersøges nærmere, sandsynligvis og af de internationale kortselskaber, for at se, om butikken har levet op til krav om eksempelvis kryptering,« siger pressechef Søren Winge fra Nets til Computerworld.

Rigtig mange store og små webprojekter er kodet i PHP, inklusive Facebook, som dog efterhånden oplevede PHP som en flaskehals for højere hastigheder. Men i stedet for at migrere til noget helt andet, valgte Facebook at bygge videre på PHP og fik drønet farten gevaldigt op.

De resultater har PHP-folkene nu ladet sig inspirere af i et nyt projekt, der skal give et bud på fremtiden for PHP. I stedet for at udvikle sproget bid for bid, vil ’PHP Next Generation’ forsøge sig med markante ændringer, som så måske kan danne grundlag for PHP version 6 eller 7, når den nuværende version 5.5 når så langt. Det skriver PCworld.com.

Projektet, der også bliver forkortet til phpng, vil rydde op i API’erne i PHP, så det bliver muligt at indføre just-in-time-kompilering ligesom i Facebooks projekt Hiphop. Next generation-projektet omfatter dog ikke i sig selv sådan en compiler, men vil bane vejen for muligheden, skriver udviklerne i en melding på PHP.net.

I dag bliver PHP generelt ikke kompileret til maskinkode på forhånd, men der er store hastighedsforbedringer i vente ved at gøre det muligt at kompilere PHP-kode, efterhånden som brugerne har brug for det – deraf navnet just-in-time-kompilering.

Men selvom udviklerne bag lover, at PHP Next Generation skal være bagudkompatibelt med al den nuværende PHP-kode på nettet i dag, kan det stadig give problemer at ændre på API’erne. Mange udvidelser vil nemlig blive ramt og skal kodes om, hvis de skal fungere efter så grundlæggende ændringer i sproget.

Mere end halvdelen af alle ansatte i åbne kontorlandskaber føler sig forstyrret af støj. Det er der ikke noget nyt i. Alligevel vælger stadig flere virksomheder at lade medarbejderne arbejde side om side med de kimende telefoner i storrumskontoret. Men nu kan et nyt sensorsystem med tilhørende ‘smiley-ordning’ måske lægge en dæmper på støjen.

Bag det nye koncept, StøjGuiden, står teknologi- og rådgiverfirmaet Delta, der i samarbejde med headset-producenten Jabra og støjmålerfirmaet SoundEar har udviklet et system af sensorer, der viser støjen i ‘real time’ – i form af smileyer på en tv-skærm.

Hold øje med de seneste ingeniørjob på Jobfinder.

• 10 sensorer (mikrofoner) blev sat op på kontoret sammen med to store fladskærme.
• De blev placeret over hele kontoret: På gange, ved vinduer og lignende. Men ikke over enkeltpersoner.
• De seks smileyer illustrerer en lydskala fra 45 til 85 dBA.
• Systemet er stadig en prototype og kræver justeringer for at fungere i større skala.
• Lige nu overvejer parterne, hvorvidt de skal gå videre med projektet.

Fidusen er, at medarbejderne på tv-skærme kan se støjniveauet i de forskellige områder af kontoret. Både nu og her – men også et gennemsnit over tid, så de får et overblik over støjkilderne i løbet af dagen.

Støjen nu og her er visualiseret ved smileyer. Der er seks af slagsen i en farveskala fra lysegrøn til mørkerød – fra en yderst utilfreds til en meget glad smiley. Gennemsnitsstøjen er illustreret med baggrundsfarve, og begge dele kan ses på storskærmen.

»Gennemsnitsstøjen kan medarbejderne bruge til at se, hvor de skal gå hen, hvis de har brug for stilhed, mens ‘real time’-støjen skal få dem til at ændre adfærd,« siger specialist i Delta Morten Georg Jensen.

Systemet er netop blevet testet i en virksomhed, hvor alle 26 ansatte arbejder i storrumskontor, og hvor der tidligere var gjort forsøg med støjbegrænsning – uden det store held. Men nu fik de ansatte i fire uger mulighed for at se støjen, og det gjorde en forskel.

Over 70 procent var blevet mere opmærksomme på deres eget taleniveau, næsten 90 procent mente, at det havde ført til en ændring af støjadfærden på kontoret, og halvdelen vurderede, at støjen var blevet mindre.

De fleste af medarbejderne forsøgte i høj grad at tilpasse deres adfærd, så de generede andre mindst muligt. Ikke overraskende viste testen også, at de, der kunne se skærmene fra deres kontorplads, var mere opmærksomme på eget støjniveau.

Projektet er nu afsluttet, og historien melder intet om, hvor højt medarbejderne igen råber. I første omgang var der også blot tale om en prototype, men skaberne bag mener, at systemet er et godt bud på, hvordan man kan inddrage medarbejderne i at dæmpe støjen – og dermed bedre arbejdsmiljøet.

En solid-state-disk i computeren i stedet for en traditionel, mekanisk harddisk giver et solidt løft af hastigheden. Men det kan gå endnu stærkere, mener japanske forskere, der har kigget nærmere på måden data bliver skrevet til hukommelsescellerne i disken.

Og med en ny, forbedret algoritme kan man faktisk tredoble læse- og skrivehastighederne, samt halvere antallet af skriveoperationer, og dermed begrænse sliddet. Det skriver Infoworld.com, der citerer det japanske medie Tech-on.

Den nuværende metode til at ændre data på en SSD er nemlig en flaskehals, mener forskerne fra Chuo Universitetet.

Når nye data skal overskrive gamle, kan de ikke bare blive skiftet ud, men skal skrives til en sektor i en i forvejen tom blok, hvorefter blokken med de gamle data bliver gjort ugyldig. Derfor skal der med tiden arbejdes en del med garbage collection, altså oprydning blandt de mere og mere fragmenterede data, og det kan tage 100 millisekunder, hvilket er lang ventetid i SSD-sammenhæng.

Ved i stedet at skyde et ekstra lag ind, som planlægger skrivningerne bedre på forhånd, kan det hele gøres mere effektivt. Tricket er kort fortalt at finde sektorer i allerede fragmenterede blokke og skrive nye data der, i stedet for at tage hul på nye, blanke blokke – altså at fylde hullerne som i et spil tetris.

Den nye metode vil primært have effekt, hvis der er mange skrivninger, for eksempel i et enterprise-miljø med SSD som lagerplads for databaseskrivninger. Men med et nyt middleware-lag kan man få den højere hastighed og lavere slid, uden at skifte hardwaren ud, skriver forskergruppen.

Jeg deltog i et forsøg med brug af computerspillet Minecraft i undervisning, som Ingeniørens papirudgave omtaler i dag. Det var for omkring et år siden, da jeg stadig arbejdede på Glostrup Albertslund Produktionsskole.

For dem der ikke kender til Minecraft, er det et spil hvor børn kan skabe hele verdener bestående af firkantede terninger, blandt andet ved at bruge en hammer til at hugge de overflødige klodser væk. Noget der kan tage forbløffende lang tid.

Min tidligere kollega André Chercka fortæller i artiklen om et forsøg, hvor eleverne skulle lære om stenalderen ved hjælp af Minecraft. Det var det samme eller et tilsvarende forsøg som jeg deltog i.

Eleverne var helt klart motiverede. Deltagerne i forsøget var skoletrætte teenagere som til enhver tid ville vælge computerspil frem for almindelig undervisning. Faktisk var det nogle gange noget af en udfordring at forhindre dem i at spille computerspil, mens der var undervisning.

Evalueringen af forsøget var ret løs, så der var ingen dokumentation for om eleverne faktisk havde lært noget. Til gengæld afdækkede den nogle svagheder ved brugen af Minecraft.

For eleverne var det væsentlige spillet, og alt det faglige med stenalderen var en historie som blot gjorde det anderledes. Hele strukturen og kontekst af aktiviteten med indgang til en verden gennem en portal og de forskellige regler var afledt af spillet og havde ikke noget at gøre med stenalderen.

Et andet problem var at Minecraft kun gør det muligt at bygge noget af klodser, så eleverne ikke kunne bygge noget der bare mindede om hytter eller telte fra stenalderen, og at urskoven lignede nogle flade kulisser som det ind imellem var muligt at skyde genvej gennem.

De samme problemer har Minecraft også ved andre emner. Lidt længere fremme i historien er det umuligt at lave buer i en bygning, og i matematik er det muligt at lave klodser, men umuligt at lave trekanter. Samtidig er rammerne for spillet så snævre, at det let kommer til at dominere de sociale mekanismer blandt spillerne. For eksempel brug af en chat-funktion som omtalt i artiklen.

Minecraft kan endda skade elevers indlæring. Spillet har konstrueret en mytologi med navne på et stort antal virkelige stoffer, men med fiktive egenskaber, og jeg har oplevet hvordan elever har arbejdet aktivt med dem og lært dem bedre end meget af et almindeligt skolepensum. Hvis de senere skal lære fysik eller kemi, er de altså nødt til at aflære en stor mængde forkert viden fra Minecraft.

Hvis computerspil skal tages alvorligt i undervisningen, er det nødvendigt at stille de samme krav som til alle andre nye undervisningsmidler. Det skal være dokumenteret hvad eleverne lærer i forhold til med mere traditionelle midler. Og det skal vurderes hvor meget ekstra indsats de kræver fra læreren, og hvor stor risikoen er for tekniske problemer. Det sidste har jeg oplevet kan være betydeligt med Minecraft.

Fortalerne for computerspil må acceptere hvad Marc Prensky – måske den mest kendte fortaler for den pædagogiske værdi af computerspil – skriver. Børn og unge kan lære af computerspil, forudsat det er de rigtige spil, og at de er del af et liv i balance med tilstrækkelig tid til almindeligt skolearbejde, sport og læsning af bøger. Aktiviteter som mange svage unge bruger alt for lidt tid på i dag.

Arbejdsskadestyrelsen står over for at skulle købe et nyt sagsbehandlingssystem, efter projektet med at udvikle Proask-systemet nu er stoppet, fordi det har vist sig urealistisk at få systemet til at fungere efter hensigten og 281 millioner kroner er brugt.

Udfordringen bliver nu at undgå at havne samme sted, når der skal findes en afløser for det system fra 1991, som nu er nødt til at holde endnu flere år end planlagt.

»Arbejdsskadestyrelsen og Proask gennemgår grundigt forløbet om Proask for at opklare, hvad der skulle have været håndteret anderledes undervejs. Det er vigtigt, at vi tager ved lære af sådanne forløb, og vi gør alt, hvad der er muligt for at undgå lignende sager i fremtiden,« udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne-Marie Rasmussen i en skriftlig kommentar til Version2.

Hun understreger, at det ikke kommer til at påvirke sagsbehandlingen i styrelsen, at Proask er droppet. Der har kun været et meget lille antal sager, som er blevet behandlet i Proask, så størstedelen af sagsbehandlingen har hele tiden foregået i det gamle system.

»Som direktør ærgrer det mig, at dét, der skulle have været vores nye sagsbehandlingssystem, Proask, desværre har vist sig at være dyrt og fejlslagent og nu derfor lukkes. Proask blev i udviklingsfasen forsinket og dyrere, men der har ikke tidligere været grundlag for at konkludere, at Proask ikke var et levedygtigt system. Det er først med den foreløbige rapport fra Deloitte i 2014, at der kommer en anbefaling om ikke at arbejde videre med Proask,« udtaler Anne-Marie Rasmussen.

Selvom styrelsen kan arbejde videre i det gamle system, så haster det med en afløser, fordi flere delkomponenter ikke længere supporteres af leverandørerne, og det ikke er muligt at opgradere dem.

Det vil dog ifølge konsulentrapporterne tage et par år at få et nyt system på plads. Lige nu skal Arbejdsskadestyrelsen have finansieringen af et nyt system på plads, efter Proask har kostet 281 millioner kroner i omkostninger til udvikling, konsulentbistand, licenser og drift.

Dernæst skal styrelsen have kortlagt processerne i styrelsen og have udarbejdet en ordentlig kravspecifikation med de ting, der gik galt for Proask in mente.

»Jeg er ærgerlig over, at så mange penge er spildt på Proask, men styregruppen har klart vurderet, at den samlet set bedste løsning er, at der investeres i et nyt system, der fortsat kan sikre en effektiv sagsbehandling,« udtaler Anne-Marie Rasmussen.

Proask-projektet blev sat i gang i 2008, og derfor nåede det ikke med ind under det ekstra tilsyn med store it-projekter, som blev indført med oprettelsen af Statens It-Projektråd, som i dag holder løbende øje med projekter med budgetter på mere end 10 millioner kroner.

»Siden opstarten af Proask i 2008 er der kommet mere strømlinede retningslinjer for udvikling af it-systemer i staten. For eksempel er Statens It-Projektråd blevet etableret i 2011. I forbindelse med udbud og indkøb af et nyt sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsen vil disse retningslinjer naturligvis blive fulgt,« udtaler Anne-Marie Rasmussen til Version2.

Onsdag aften kunne USA’s befolkning tænde for et langt tv-interview med whistlebloweren Edward Snowden, optaget i Moskva af tv-stationen NBC.

Det var den første længere optræden i amerikansk tv for den 30-årige it-mand, der blev en international berømthed, da hans afsløringer om NSA’s overvågning ramte medierne for et år siden.

Siden har der kørt en intensiv kamp om, hvordan man skal vurdere hans gerninger, hvor myndighederne i USA har gjort hvad de kunne for at tale ham ned og reducere ham til en gemen tyv og forræder.

I interviewet reagerede Edward Snowden på en af de mange fremstillinger af ham, nemlig billedet af en lavtplaceret it-mand, som udnyttede en speciel adgang til de mange tusinde strengt fortrolige dokumenter. Præsident Obama har selv beskrevet Snowden som en ’hacker’ – og nok ikke i den positive betydning, som ordet også kan have, især på engelsk.

I virkeligheden har Edward Snowden været trænet som agent og har været sendt ud på hemmelige missioner for CIA og NSA, hvor han levede undercover i andre lande under falsk navn, forklarede han i interviewet. På disse missioner skulle han som it-ekspert stå for it-delen af spionagen.

USA’s regering og politikere har også mistænkeliggjort Snowden som en spion, der er hoppet af til fjenden, altså russerne, siden han nu har opholdt sig i Moskva det meste af året, der er gået. Men den eneste grund til, at han ikke kom længere end til Moskva har været, at USA annullerede hans pas, da han forsøgte at rejse videre til Cuba og Sydamerika, forklarede Snowden i interviewet. På et tidspunkt blev Bolivias præsident i øvrigt også forhindret i at forlade Østrig i sit eget fly, da ingen omkringliggende lande ville tillade flyet at fortsætte. Det viste sig, at der gik rygter om, at Edward Snowden var ombord, hvilket var forkert.

Den første officielle reaktion på det lange primetime-interview med Edward Snowden kom fra USA’s udenrigsminister John Kerry, som ikke lagde fingrene imellem, ifølge Ars Technica.

»For en fyr, der skulle forestille at være meget kvik, er det et temmelig dumt svar, ærlig talt. Edward Snowden er en kujon. Han er en forræder, som har forrådt sit land. (…) Han burde mande sig op og komme tilbage til USA,« sagde John Kerry i et interview og efterlod dermed ikke meget tvivl om, hvordan Snowden ville blive behandlet af myndighederne , hvis han vælger at flytte hjem til USA.

Rygterne talte sandt. Apple har med et greb i den store pengetank købt Beats Electronics og Beats Music for 3 milliarder dollars, omkring 16,5 milliarder kroner. Det oplyser Apple.

Beats, der har kendte musikere som Dr. Dre med ombord, er kendt for at producere hovedtelefoner og drive en streaming-tjeneste, og det er musiktjenesten, der har været den største grund til opkøbet for Apple, vurderer The Verge.

For selvom Apple er dominerende på markedet for salg af digital musik med iTunes, har firmaet ikke fået greb om tendensen med at streame musik i stedet for at købe musikken til download. Her har firmaer som Spotify været først til at få succes, mens Beats altså også har fået fat i markedet.

Apple fortæller til Wall Street Journal, at Beats som de første har fået skruet en streaming-musiktjeneste sammen på den helt rigtige måde. Tjenesten omfatter også apps til forskellige klienter, og modsat ved tidligere opkøb vil Apple denne gang ikke skrotte software til Windows, Android og andre platforme, der ikke er Apples egne.

Der bliver ikke tale om at slå Beats’ tjeneste sammen med iTunes. Begge produkter skal køre videre separat, har Apple fortalt.

Med i købet følger også hovedtelefondivisionen, som efter sigende giver solide afkast og har opbygget et stærkt brand. Hos nogle medier lyder vurderingen således også, at Apple i høj grad købte Beats for at kunne lukrere på firmaets tag i en ung målgruppe, der anser Apple for at være et lidt kedeligt og traditionelt firma.

Siden 2011 har Statens Seruminstitut måttet anmelde syv læger og sygeplejersker for uretmæssigt at kigge på patienters medicinforbrug i et it-system. Det har de gjort, selvom patienterne ikke var i behandling, skriver Metroxpress.

Gratisavisen skriver, at de anmeldte typisk kiggede på ekskærester eller familiemedlemmers medicinforbrug, som de fik indblik i gennem deres it-system. Normalt ender sådanne sager med bøder til de skyldige, siger programleder for Det Fælles Medicinkort, Lene Ærbo.

Til avisen siger hun også, at der også har været lignende sager oven i de ovennævnte. Det skyldes, at man på siden sundhed.dk selv kan gå ind og tjekke, hvilke sundhedsfaglige personer der har kigget på ens medicinforbrug.

Det har ligeledes ført til andre anmeldelser fra borgere, ligesom der er sager, hvor læger kommer til at slå patienter op, efter de har skiftet læge, eller folk der har lavet identitetstyveri for at få adgang til medicin i andre personers navne.

»Det er glædeligt, at tallet ikke er større. Men når det er sagt, så skal læger og andre sundhedsansatte selvfølgelig ikke bruge databaser til at slå helbredsoplysninger op på andre end deres patienter,« siger formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, til Metroxpress.