Daily Archives: January 9, 2014

I 2012 brugte Kina 1,98 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forskning og udvikling. Hermed overgår Kina EU, som samlet set brugte 1,96 pct.

Siden 1998 har Kina tredoblet sin procentvise investering i forskning og udvikling, mens EU kun stort set har opretholdt samme niveau.

Det skriver Nature med en henvisning til en ny rapport, som senere i denne måned vil blive offentliggjort af OECD.

Da EU’s samlede BNP er større end Kinas, bruger Kina dog i absolutte tal stadig omkring en tredjedel mindre på forskning og udvikling end EU.

Kina bruger først og fremmest pengene til anvendt forskning og produktudvikling. Det er kun omkring 5 procent, der går til grundforskning. I de fleste større OECD-lande er denne andel omkring 15-20 procent.

EU har et langsigtet mål om at bruge 3 procent af BNP på forskning og udvikling i 2020, men der ikke noget, der i dag tyder på, at EU kommer til at leve op til det. Dette på trods af, at det nye forskningsprogram Horizon 2020 er langt større end det foregående fælles forskningsprogram i EU.

Kina synes derimod på sikker kurs mod at anvende 2,5 procent af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling i 2020.

Michael Jennings, der er EU’s talsmand for forskning og udvikling, siger til Nature, at EU-Kommissionen længe har advaret om, at Kina har været ved at indhente EU.

»Det er nødvendigt for EU at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling, men ikke mindst også at øge de private investeringer,« siger han til Nature.

Alan Mulally skal ikke være direktør i Microsoft. Det skriver dr.

Siden Steve Ballmer i august annoncerede, at han vil træde tilbage snarest muligt, har det ikke skortet på spekulationer om, hvem der skal overtage roret i hos Microsoft. Alan Mulally, der er CEO i ford, er i den sammenhæng blevet flittigt nævnt som en af hovedkandidaterne.

Men Ford-chefen har tilsyneladende i sinde at blive, hvor han er.

»Jeg vil gerne afslutte Microsoft-spekulationerne, for jeg har ikke nogen planer om at gøre noget som helst andet end at arbejde hos Ford«, siger Alan Mulally.

Af andre prominente kandidater til jobbet kan blandt andet nævnes Stephen Elop, der forlod Microsoft i 2010 for at blive chef i Nokia. Elop har siden Microsofts overtagelse af Nokias telefonforretning i 2013 været tilbage i stalden hos den amerikanske it-gigant.

Microsofts nuværende direktør, Steve Ballmer, gav i august virksomheden 12 måneder til at finde en afløser, inden han forlader stillingen.

Fagbladet Journalisten har siden tirsdag været offer for DDOS-angreb, der har lagt hjemmesiden ned over flere omgange. Det skriver Journalisten.dk. Angrebet står ifølge journalisten.dk stadig på, og man kæmper for at holde siden kørende.

»Vores tekniske team arbejder på højtryk, både for at holde hjemmesiden i live og for at styrke den bedre, hvis vi skulle komme under angreb igen«, skriver Journalisten.dk.

Version2 har uden held forsøgt at få fat i Journalistens digitale redaktør.

Om seks år skal alle danskere have internetadgang, der – i hvert fald med nutidsøjne – er lynende hurtigt: 100 megabit/s til download og 30 megabit/s til upload.

Sådan lyder regeringens målsætning for bredbånd til folket, men den giver ikke samfundsøkonomisk mening, lyder det nu fra Produktivitetskommissionen, som i sin rapport nummer 5 har set på digital infrastruktur i Danmark. Den slags politiske mål kan ’stride imod den markedsbaserede udbygning’ lyder det i en opsummering af rapportens konklusioner:

»Den målsætning kan der være lokal- og regionalpolitiske argumenter for. Men dens bidrag til produktiviteten står ikke mål med omkostningerne. Markedet vil i sig selv sørge for, at kapaciteten udbygges dér, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter den,« skriver Produktivitetskommissionen.

Det bliver dyrt at nå det mål, så der er brug for offentlig støtte, hvis politikerne vil gøre alvor af målet. Men skal staten gå ind og støtte en udbygning af bredbåndsnettet, ligesom det nu er planlagt på Bornholm, skal det ske på en måde, så teleselskaberne ikke mister lysten til at investere selv, pointerer kommissionen:

»I de tyndt befolkede egne, hvor der er langt mellem husene, vil det være dyrt at etablere ny infrastruktur – sandsynligvis for dyrt til, at folk vil være villige til at betale for superhurtigt bredbånd. I det omfang, der ønskes en udbygning ud over, hvad der kan opnås på markedsvilkår, må det ske ved at udbyde opgaven til dem, der vil udføre den til den laveste omkostning for samfundet. I den forbindelse er det vigtigt at undgå, at de private selskabers tilskyndelse til selv at investere svækkes,« skriver Produktivitetskommissionen.

Generelt står det fint til i Danmark og næsten alle har adgang til bredbånd, lyder konklusionen. Samtidig er der ifølge kommissionen tilsyneladende ikke et stort efterslæb i teleselskabernes tilbud, i forhold til hvad danskerne har brug for – faktisk tværtimod. To ud af tre danske husstande kan få 100 megabit-internet, men kun 1,4 procent har valgt det, pointerer Produktivitetskommissionen, som dog ikke i den sammenhæng har medregnet upstream-hastigheder.

Heller ikke et koncept som telemedicin, hvor for eksempel video-konsultation over internettet kan spare både patienter og sundhedssektoren for tid og besvær, kan retfærdiggøre at bruge offentlige kroner på at udbygge telenetværk, konkluderer Produktivitetskommissionen.

»Det er Produktivitetskommissionens vurdering, at hensynet til at kunne anvende telemedicinske løsninger ikke giver anledning til at afvige fra princippet om markedsbaseret udrulning af den digitale infrastruktur,« står der i rapporten.

Hovedkonklusionen er derfor, at den digitale infrastruktur nok skal udvikle sig i et passende tempo på markedsvilkår, og at eventuelle krav fra statens side skal være teknologineutrale, altså ikke stille krav om for eksempel en fiberforbindelse.

Helt konkret anbefaler kommissionen også, at der bliver stillet krav om samarbejde, hver gang et fortov brydes op for at lægge kabler og rør i jorden. I byområder udgør gravearbejdet 80 procent af omkostningerne ved at udbygge det kablede telenet, så et krav om samgravning og obligatoriske tomrør, der senere nemt kan skydes nye kabler igennem, vil gøre det billigere og lettere at udbygge nettet.

Diskussionen raser om, hvorvidt et ja eller nej i forbindelse med den kommende folkeafstemning omkring dansk deltagelse i en EU-patentdomstol vil betyde softwarepatenter ad bagvejen i Danmark. Teknisk chef hos Trifork Kresten Krab Thorup tvivler dog på, at udfaldet af afstemningen får de store konsekvenser for den danske softwarevirksomhed.

»Som jeg forstår det, er problemerne i forhold til softwarepatenter stadig det samme uanset udfaldet,« siger han.

Softwarepatenter er en generel udfordring hos Trifork. Ikke fordi virksomheden har nogen af dem, men fordi Trifork uden at vide det kan komme til at overtræde eksisterende patenter. Og det er direkte hæmmende for produktiviteten, påpeger Kresten Krab Thorup:

»Jeg tror, at næsten lige meget hvilket stykke software man går efter i sømmene, så overtræder det et eller andet patent et sted. Det er noget, der er svært at forholde sig til. Og efter hvad jeg har set, bliver der ikke ændret ved det i forbindelse med afstemningen.«

Og Kresten Krab Thorup mener, at der de facto allerede er softwarepatenter i EU, selvom det som sådan ikke skulle være muligt at patentere software.

»Mit indtryk er, at man blandt andet kan omgå det, hvis man beskriver hardwaren i en computer sammen med patentet, så bliver det ikke længere betragtet som et softwarepatent,« siger han og tilføjer:

»Hvis man laver et godt stykke software, som skal ud over EU’s grænser, så bliver softwarepatenter under alle omstændigheder noget, man skal forholde sig til.«

Derfor så Kresten Krab Thorup hellere, at den kommende afstemning handlede om at fastslå, at det slet ikke var muligt at få patent på software – uanset afskygning.

»Det kan ærgre mig, at man ikke bruger lejligheden til at rette op på det generelle problem med softwarepatenter, når man nu alligevel er ved at ryste posen,« siger han.

I udgangspunktet kan Kresten Krab Thorup dog alligevel både se fordele og ulemper ved at stemme ja og nej ved den nuværende folkeafstemning.

»Hvis dansk deltagelse i en EU-patentdomstol kan være med til at fjerne noget af bureaukratiet ved at søge patenter, så kan det være en udmærket ting. Men på den anden side kan man jo også sende et klart signal om, at afstemningsgrundlaget er forfejlet, fordi det slet ikke tager stilling til softwarepatenter, ved at stemme nej,« siger han.

Den amerikanske teleudbyder AT&T har lanceret en ny service, der kaldes sponsoreret data. Det skriver The Verge.
Sponsoreret data går ud på, at forskellige virksomheder, der udbyder online-tjenester, kan tilbyde at betale regningen for den mængde data, som en bruger bliver afkrævet betaling for, mens vedkommende bruger en given service.

Det fungerer på den måde, at hvis AT&T har en aftale med eksempelvis Apple om filmstreaming, så vil der på kundens smartphone figurere et ikon, der betyder sponsoreret data, når der streames film fra den pågældende side – og det vil ikke tælle med i kundens dataregnskab.

Hvis kunden derimod bruger en konkurrerende service, der ikke har en aftale med teleudbyderen, så skal der betales.
Ifølge AT&T skal det komme deres kunders økonomi til gode, ligesom det er til fordel for virksomhederne, der har aftaler på plads.

Men sponsoreret data bliver kritiseret fra flere kanter og kaldt markedsforvridende og i strid med netneutraliteten.

Netneutralitets-gruppen Public Knowledge kritiserer det nye tiltag i skarpe vendinger mener, at sponsoreret data giver teleselskaber magt til at vælge, hvilke services, der skal klare sig godt på internettet.

»Det firma, der forbinder dig til internettet, bør ikke kunne diktere, hvad du bruger internettet til«, siger Michael Weinberg, der er leder af gruppen.

USA har relativt omfattende regler for netneutralitet, men de omfatter ikke i samme grad mobildata, og derfor er det muligt at indføre sponsoreret data.

England har gjort det. Sverige har gjort det. Og nu skal Danmark måske også gå samme vej – nemlig at dele TDC op, så selve infrastrukturen bliver flyttet over i et selvstændigt selskab, ligesom man har gjort det med Banedanmark, der ejer skinnerne, og DSB, der kører tog på dem.

Sådan lyder konklusionen på Produktivitetskommissionens rapport om digital infrastruktur, der netop er offentliggjort. Konceptet hedder ’funktionel separation’, og det skal undersøges nærmere, skriver kommissionen i rapporten:

»Det vil derfor blandt andet være relevant at undersøge, i hvilket omfang funktionel separation af TDC’s aktiviteter vil understøtte højere produktivitet via styrket konkurrence. Ved funktionel separation lægges de dele af en virksomhed, der har karakter af et naturligt monopol, dvs. infrastrukturen, over i et selvstændigt selskab,« lyder anbefalingen.

TDC har nemlig hele 61 procent af markedet for bredbånd i Danmark, og det er noget højere end i andre lande, hvor et tidligere statsmonopol har fået konkurrence fra andre firmaer. Måske er det fordi, at TDC bare bliver drevet virkelig godt – eller også er det fordi, at konkurrencen ikke rigtig fungerer, skriver kommissionen.

Men at dele TDC op i flere dele er et ’vidtgående indgreb’, som staten ikke bare kan beslutte. Derfor er der brug for nærmere undersøgelser:

»Ifølge EU-lovgivningen kan funktionel separation kun pålægges selskaberne, hvis myndighederne kan påvise væsentlige og vedvarende konkurrenceproblemer, som ikke har kunnet løses på anden vis. Den slags er svært at bevise. Funktionel separation er heller ikke altid nødvendigvis den bedste løsning. Bl.a. kan det reducere tilskyndelsen til at investere i ny infrastruktur, ligesom der er omkostninger forbundet med selve opsplitningen,« skriver kommissionen i en opsummering.

Analysen af, om det er nødvendigt at splitte TDC op, kan med fordel ske i forbindelse med analysen af konkurrencesituationen på bredbånd i Danmark, som regeringen skal i gang med. Det skal være en bred undersøgelse, lyder kommissionens anbefaling.

Flere borgere i Hvidovre Kommune fik sig tirsdag en overraskelse, da de åbnede deres elektroniske post fra kommunen. Det, der blot skulle være en opgørelse over deres egne økonomiske forhold med kommunen, indeholdt nemlig i visse tilfælde flere hundrede sider med andre borgeres økonomiske oplysninger.

Opgørelserne er genereret af KMD, som siden tirsdag har arbejdet på at identificere og rette fejlen.

»Lige nu ser det ud til, at fejlkilden er den software, der styrer print af opgørelserne. Cirka 350 borgere er blevet påvirket og har fået dele af andre borgeres korrespondance. Men hvad der præcist er gået galt, er vi stadig i gang med at klarlægge,« siger pressechef Christoffer Hellmann fra KMD til Version2.

KMD-softwaren bruges til at generere opgørelser til både udskrift på papir og som digitale udskrifter i PDF-format, og systemet bruges af alle kommunerne, men det ser umiddelbart ud til, at det kun har været i Hvidovre Kommune, at der har været problemer.

KMD har endnu ikke med sikkerhed fundet fejlen og rettet den. Derfor har selskabet standset alle udskrifter, som genereres ved hjælp af den pågældende software. Alle andre kørsler end lige netop opgørelserne fra kommunerne, kører dog videre.

»Vi beklager selvfølgelig fejlen. Den ligger hos KMD, ikke hos kommunerne, og vi beklager de gener, det har givet for borgere og kommuner,« siger Christoffer Hellmann.

De fejlramte udskrifter indeholder oplysninger om eksempelvis betaling af ejendomsskatter, udbetaling af boligsikring og gæld til kommunen.