Daily Archives: January 10, 2014

Torsdag lykkedes det det private firma Orbital Sciences at affyre den første af otte kapsler med forskelligt gods til Den Internationale Rumstation, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tilbage i september måned 2013 sendte det private firma succesfuldt en testkapsel afsted, der trods nogle problemer med softwaren nåede rumstationen med forskelligt udstyr til astronauterne ombord.

Orbital Sciences indgik efter den test en 11 milliarder kroner stor kontrakt med Nasa, der samme med firmaet SpaceX skal fragte gods til Den Internationale Rumstation.

Cygnus-kapslen, som Orbital Scienses kalder fragten, er på højde med en 13-etages bygning og får sin energi fra blandt andet to solpaneler, og kapslen kan fragte op til 2.000 kg.

Det er ikke meningen, at de i alt otte rumkapsler skal tilbage til Jorden. I stedet bliver de fyldt op med affald fra rumstationen og sendt ned i atmosfæren, hvor de brænder op.

SpaceX, som også har en 11 milliarder kroner stor kontrakt med Nasa om levering af 12 såkaldte Dragon-kapsler med gods, kan dog omvendt godt genbruge sine kapsler.

Til sommer skal vi stemme om, hvorvidt vi vil tilslutte os EU’s fælles patentdomstol. I dag bliver tvister afgjort i hvert enkelt EU-land, og en fælles domstol betyder, at uenigheder kun behøver at blive behandlet ét sted, uanset hvor mange af de involverede lande patentet vedrører.

Vi skal til stemmeurnerne, fordi vi afstår fra vores nationale ret til selv at bestemme inden for området, og fordi der ikke er det nødvendige flertal i Folketinget.

Stemmer vi ja, er Danmark med i det såkaldte enhedspatent, der betyder, at en opfinder kun behøver én ansøgning til at få et patent til at dække alle lande i den fælles aftale og også kun skal forsvare rettighederne ét sted. Det er både billigere og nemmere end i dag, hvor den innovative ingeniør har svært ved at sende kloge produkter ud i Europa uden først at kløjes i byzantinske ansøgningsprocedurer og kontinentets sproglige mangfoldighed.

Ønsker man sig bedre vilkår for, at idérige danskere og teknologivirksomheder skal bringe nye produkter på markedet, virker det oplagt at stemme med flertallet i Folketinget.

Alligevel er dansk tilslutning til en fælles patentdomstol under voldsom beskydning i dele af det danske teknologimiljø. Det kommer til udtryk på ing.dk, men især på ingeniørens it-søstermedie, Version2, hvor modstanden mod såvel enhedspatentet som fælles domstol er massiv.

Frygten for, at store globale, ressourcestærke virksomheder vil oversvømme landet med underlødige patenter, der vil bremse eller sågar ødelægge teknologiudviklingen, fremstår som et centralt tema i angrebet på afnationaliseringen af patentområdet: Kapitalstærke virksomheder vil tage patent på hvad som helst og sagsøge konkurrenter, hvor små og nystartede de end er, til de bukker under.

Skrækeksempler hentes internationalt med reference til 1-klik- patentansøgninger fra Amazon eller gigantslag om rettigheder mellem Apple og Samsung. Og efter et ja vil vi for evigt have afskåret os fra appel ved egen højesteret. Frem for alt: Vi kan ikke længere afskaffe alle patenter, som nogle kritikere dybest set ønsker.

Men den drøm er tæt på at være en ægte utopi, medmindre en international revolution finder sted. Patentrettigheder er en grundsten for vores kapitalistiske højteknologisamfund og har været katalysator for vækst næsten siden industrialiseringen. Det første danske patent er tæt på jævnaldrende med Inge­niøren. Det blev udtaget, da Danmark tiltrådte Pariserkonventionen i 1894 for at beskytte eneretsbevillinger mod import af opfindelser fra udlandet.

Patentsystemet er ikke perfekt, noget utidssvarende og bør nok reformeres. Men det er ikke det spørgsmål, befolkningen skal forholde sig til. Den skal vurdere, om den har tillid til, at en europæisk domstol kan fungere på niveau med en dansk, hvis regelsættet er nøjagtig det samme. Mere kompliceret må vi ikke gøre spørgsmålet.

Havde vi et fælles europæisk system i dag, var der så nogle, som ville foreslå det nedlagt og erstattet af mere end en snes forskellige systemer? Nej, vel?

Dong skal splittes op i et privat selskab og et offentligt. Det mener et flertal uden om regeringen, skriver Børsen. Det private selskab skal tage sig af Dongs nuværende aktiviteter i Nordsøen, mens det offentlige selskab skal varetage elkunderne på fastlandet.

Lige nu diskuterer Folketinget ellers, om den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs skal have lov at købe en stor del af aktierne i Dong og samtidig indskyde otte milliarder kroner. Men det er vigtigt at holde den kritiske infrastruktur på danske hænder, uanset hvordan fremtiden ellers måtte se ud for Dong, mener de konservative.

»Man kan udskille alt det, der ikke er kritisk infrastruktur, hvor vi som borgere får mest ud af, at det bliver lagt ud på private hænder,« siger partiets finansordfører, Mike Legarth, til Børsen.

Den holdning bakker Dansk Folkeparti. Europa-parlamentariker Morten Messerschmidt op:

»Det er mere fornuftigt og i nationens interesse at tage de dele af Dong ud, som ikke har infrastrukturel betydning, og som er ren kommerciel virksomhed, og så sælge det helt eller delvist til private aktører,« siger han til Børsen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at en opsplitning er undervejs:

»En sådan opsplitning af Dong Energy vil være kompliceret og kræve lang tids forberedelse. Den er samtidig ikke forenelig med det behov for at skaffe kapital til Dong Energy, der opstod i slutningen af 2012. Derfor tager de aftaler, som staten har indgået med de nye aktionærer, nødvendigvis udgangspunkt i det Dong Energy, som vi kender i dag. Her vil staten også have kontrol med naturgasinfrastrukturen,« skriver finansministeren til Børsen.

Når danske kraftværker i løbet af de næste seks år skifter kul ud med 4,5 millioner ton træpiller om året, sker det uden garanti for, at træpillerne kommer fra bæredygtigt skovbrug. I værste fald mindskes biodiversiteten, og nye træer bliver ikke plantet – og så begynder CO2-gevinsten at fordufte.

Det fastslår en bred vifte af danske forskere fra alle lejre af den igangværende debat om biomasse – fra Københavns Universitet til medlemmer af klimakommissionen og Concito. Meget er parterne uenige om, men sammen med både Dansk Energi og Dong Energy efterlyser de alle fælles krav til træpiller for at sikre bæredygtigheden. Situationen i Danmark og Europa er i øjeblikket ‘presset’ og ‘uholdbar’, lyder det.

»Der er ikke basis for automatisk at betragte biomasse, specielt træpiller, som CO2-neutrale. Vi har ingen garanti for, at f.eks. nyplantede træer vokser op og suger den afbrændte CO2 til sig igen. Alligevel investerer kraftværkerne massivt i den her omstilling, og politikerne har enten taget bind for øjnene eller er meget pressede for tiden,« siger Jørgen Henningsen, tidligere medlem af klimakommissionen, civil­ingeniør og toprådgiver i EU.

Forskere: Træpiller er ikke CO2-neutrale

Ifølge forskerne bør klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) hole op med automatisk at kalde biomasse CO2-neutralt. I energiforliget blev en omlægning fra kul til biomasse på kraftværkerne f.eks. brugt som en afgørende del af forklaringen på, at ‘CO2-udledningen i 2020 vil være 34 procent mindre, end i 1990’. Regnestykket afhænger imidlertid af, hvordan træpillerne bliver produceret, og om ny skov vokser op.

Det har EU for længst erkendt, når det gælder biobrændstof. Her gælder krav om, hvordan biomassen bliver produceret, hvor stor drivhusgasfortrængningen er i løbet af en livscyklus, om der sker produktion på sårbare vådområder, og om biodiversiteten bevares.

»Det er højst mærkværdigt, at kravene ikke omfatter biomasse til el og varme,« siger Jørgen E. Olesen, medlem af klimakommissionen og professor på Aarhus Universitet.

I Danmark forbruger vi allerede rekordmange træpiller, viste en ny opgørelse fra Force Technology kort før jul. Forbruget er femdoblet på 11 år. I dag bruger kraftværkerne 1,3 millioner ton træpiller, og det tal stiger til 4,5 millioner ton i 2020, lyder de seneste fremskrivninger. Over 99 procent af træpillerne vil komme fra udlandet, hovedsageligt Nordamerikas skove.

EU-arbejde står stille

Et arbejde med at opstille fælles regler for træpiller i EU står stille, og kommer det overhovedet i gang, vil der tidligst være krav i 2017, fremgår det af et lækket notat fra september. I stedet er Dong Energy – sammen med en række europæiske energiselskaber – på vej med egne krav til træpiller, der skulle blive indført i de kommende måneder.

Om den danske regering finder behov for yderligere initiativer, vil Martin Lidegaard først svare på, når han ‘meget snart’ modtager en analyse om bioenergi i Danmark, oplyser han til Ingeniøren.

På den modsatte side af Jørgen Henningsen i debatten om biomasse står professor Claus Felby fra Københavns Universitet, der er stor tilhænger af en omstilling til træpiller. Begge er imidlertid enige om, at politikerne ikke må overlade arbejdet til branchen:

»Politikerne skal holde op med at tørre den af på EU. Lidegaard burde tage sig sammen og udforme krav sammen med f.eks. Storbritannien, Tyskland og en række andre lande. I stedet er arbejdet overladt til industrien, der har skreget på at blive reguleret i flere år. Det er fint, at industrien selv tager initiativ, men myndigheder skal indover med sanktioner. Det er mærkeligt, at det kan være så svært,« lyder det fra Claus Felby.

Den store amerikanske online-kæde Overstock vil fra i år, 2014, lade sine kunder betale med den elektroniske valuta bitcoin. Det skriver Financial Times.

Angiveligt sker det, fordi ejeren Patrick Byrne er så træt af statens indblanding og kontrol med valuta, at hans virksomhed i stedet vil ty til bitcoins. Mod slutningen af 2013 fandtes der godt 12 millioner bitcoins. Når der er skabt 21 millioner vil produktionen dog blive stoppet.

Frem til årsskiftet mellem 2013 og 2014 lå værdien af én bitcoin på mellem 2.466 og 7.014 kroner, dog med meget svingende udfald.

Tilbage hos Overstock vil man dog sikre sig mod de meget voldsomme udsving på værdien af bitcoins ved at oprette en slags bank af de elektroniske mønter, så man kan dække et eventuelt fald i værdi. Alene det gør også, at staten ikke kan blande sig i, hvordan valutastrømmen til og fra virksomheden ser ud.

I slutningen af 2013 besluttede den kinesiske People’s Bank of China at gøre transaktioner med bitcoins ulovlige og lukkede samtidig en stor børs med bitcoins ned. En egenlig afklaring i USA lader dog stadig vente på sig.

Læser man statistikken over fordeling mellem styresystemer hos de besøgende på de største danske hjemmesider, så ser det ud til, at andelen af Android-brugere er fordoblet i løbet af én måned. Men tallene skal tages med kraftige forbehold.

Danske Medier Research, DMR, indsamler besøgsstatistikker fra diverse danske websites, herunder Version2. Så er det muligt for annoncører, webudviklere og andre at sammenligne data om besøgstrafik på et nogenlunde ensartet grundlag mellem forskellige sites.

Det er dog en god idé at være varsom i forhold til, hvordan man læser opgørelsen over, hvilke operativsystemer danskerne benytter. Fra oktober til november 2013 kunne det således se ud til, at Googles Android-styresystem har mere end fordoblet sin markedsandel i Danmark.

I oktober måned stod Android således for ca. 3,2 pct. af sidevisningerne, mens tallet i november med ét er steget til 6,5 pct. Til sammenligning er Apples mobile styresystem iOS i samme periode ‘kun’ steget fra 20,2 pct. til 24,8 pct.

Umiddelbart kunne det i tallene for oktober måned se ud som om, Apples iOS-platform står for mere end seks gange så mange sidevisninger på de danske sites, der har tilsluttet sig DMR, sammenlignet med Googles Android-platform. Og at markedsandelen mellem iPhones og iPads er langt mere udbredt blandt danskerne end Android-enheder. Men sådan skal tallene ikke tolkes.

Digital chef i danske medier, Allan Sørensen, fortæller, at før november og indtil for ganske nyligt, så har mobile hjemmesider slet ikke været talt med på listen. Og da Android stadigvæk primært er mobiltelefoner, så har de ikke indgået i statistikken.

Misvisende liste

»Listen (fra før november, red.) er forfærdeligt misvisende, hvis man ikke er opmærksom på, at den kun tæller en del af internettrafikken med,« siger Allan Sørensen til Version2.

Det vil sige, at hvis brugere har klikket ind fra en mobiltelefon og havner på et mobilsite, som eksempelvis m.version2.dk, så tæller det altså ikke med i statistikken (Version2 regner dog mobiltrafikken med, red.).

Han forklarer, at Apples iPads typisk havner på den almindelige hjemmeside, hvor besøget altså bliver talt med i DMR’s statistik over operativsystemer. Og der er generelt flere iPads i omløb på det danske marked end tablets med Android.

Allan Sørensen kan godt forstå, hvis nogen kan misforstå listen over sidevisninger fordelt på operativsystemer.

»Ja, det kunne man meget vel. Men der er heldigvis lys for enden af tunnelen. Vi er ved at sammenkøre mobiltrafikken med den øvrige webtrafik, og så vil man få et langt mere retvisende tal,« fortæller han.

Og den sammenkøring er begyndt at slå igennem for tallene fra november, hvilket er forklaringen på Androids øjensynlige succes. Men der er altså måleteknisk, der er sket mere end en fordobling i styresystemets procentvise andel.

Den ændrede optællingsmetode er blevet udbredt i takt med, at de medier, der er tilsluttet Danske Medier Research, opdaterer de scripts, der bliver brugt til indhentning af data. Og derfor forventer Allan Sørensen også, at Android-andelen vil stige yderligere som følge af dette, når tallene for december foreligger. Og han vurderer også, at decembertallene vil afspejle de faktiske OS-andele.

Udfordring med iOS

Allan Sørensen fortæller, at sammenkøringen har været undervejs i to år, fordi det blandt andet har vist sig udfordrende for DMR at lave statistik på netop enheder med iOS, hvor Apples Safari-browser bliver anvendt.

»Det har været teknisk vanskeligt at måle på iOS-devices. Safari afviser default cookies – det har gjort det svært at lave reelle brugertal og besøgstal. Der har vi været nødt til at finde på alternativer,« forklarer Allan Sørensen.

Sideløbende med sammenkøringen af mobildata og ‘almindelige’ data, så er DMR ved at udvide virksomhedens nuværende panelmålinger til også at omfatte mobil- og tablet-brugere, som der kommer samme detaljerede demografi på disse brugere, som bliver indsamlet fra desktopbrugere i dag.

Men hvordan er fordelingen faktisk mellem enhederne på det danske marked, hvor Android også efter DMR’s tal for november måned ligger et godt stykke bag iOS? Forskningschef ved analysevirksomheden IDC, Anders Elbak oplyser, at der på nuværende tidspunkt ganske vist bliver solgt stadigt flere Android-enheder, men at antallet af eksisterende iOS-enheder på det danske marked stadig er højt.

IDC har leveret følgende data over markedsandele på de to store mobile platforme på det danske marked: