Monthly Archives: February 2014

På lidt over en uge har finske Linda Liukas rejst næsten halvanden million kroner – 260.000 dollar – til børnebogsprojektet “Hello Ruby”, som skal åbne teknologiens magiske verden for børn i alderen fire til syv år.

Bidragene til projektet er kommet ind via iværksætter- og crowdfunding-portalen Kickstarter. De mange rare penge skal bruges til produktion og tryk af bogen, som efter planen skal ligge klar til sommer.

Projektet har været tre år undervejs, og målet er at lære de små poder om fundamental kodning og programmering. Ud over en traditionel højtlæsnings-bog følger også en arbejdsbog, hvor ungerne skal løse forskellige opgaver. Begge dele bliver efter planen også tilgængelige som e-bøger.

Hovedfiguren i børnebogen er den rødhårede pige Ruby – en lille pige med en stor fantasi – som for en skandinav leder tankerne hen på børnebogs-klassikere som Pippi Langstrømpe, skarnsungen Emil fra Lønneberg og de finske Mumi-trolde.

Linda Liukas havde oprindeligt sat 10.000 dollar som succeskriterium, og hun er lige nu overvældet over projektets succes. Hun har blandt andet annonceret, at hun vil kaste sig ud i at producere en forældre-guide til Ruby-universet.

“Jeg havde aldrig forestillet mig en så stor interesse og opbakning til projektet. Bidragene er kommet fra folk over hele verden. Det gør det muligt for mig at arbejde med Ruby-projektet på fuld tid,” fortæller Linda Liukas på en telefon fra Helsinki.

Hun står også bag det globale non-profit community Railsgirls, som arbejder for at få piger til at interessere sig for teknologi og programmering. Hun har desuden arbejdet for Codecademy – et New York-baseret firma, der leverer online-uddannelse.

Fortsættes …

TDC meddeler, at Johan Kirstein Brammer bliver koncerndirektør for TDC Consumer efter Anders Jensen, der forlader selskabet.

Johan Kirstein Brammer kommer fra en stilling som konsulent i rekrutteringsfirmaet Egon Zehnde og er tidligere chef for TDC Group Strategy og direktør for TDC’s mobildivision for privatmarkedet indtil 2012, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Med Johan får vi en særdeles stærk kapacitet ind i TDC’s ledelse. Vi ved, hvad han står for, og han har gjort det godt hos os før – et stærkt kommercielt talent,” udtaler koncernchef Carsten Dilling.

“TDC Consumer er den største forretningsenhed på tv- og telemarkedet herhjemme, så det kræver meget stor kundeforståelse og markedsindsigt at stå i spidsen. Vi får begge dele, og samtidig vil Johan kunne føre vores multibrandstrategi videre og sikre, at vi fortsætter lanceringen af stærke produkter,” siger Carsten Dilling videre.

Johan Kirstein Brammer indtræder i TDC’s direktion, når han starter i jobbet den 1. marts 2014.

De seneste uger dramatiske direktør-afgange i TDC er blevet kaldt “tæt på en katastrofe” af en teleanalytiker.

Først var det koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv, der sagde op i TDC, fordi hun skal være ny topchef i KMD.

I sidste uge var det en anden af TDC’s absolutte topchefer, koncerndirektør Anders Jensen fra consumer-delen, der også valgte at sige op.

“For TDC er det tæt på en katastrofe, at de to mest afgørende direktører for henholdsvis privat- og erhvervsdelen af selskabet forsvinder indenfor så kort tid,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

Også udviklingsdirektøren i TDC, Anders Blauenfeldt, forlader TDC.

Læs også:

Overblik: TDC plages af uro og opbrud

Derfor er to TDC-direktørers exit “tæt på en katastrofe

Koncerndirektør forlader TDC

Endnu en exit i TDC: Udviklingsdirektøren har også sagt op

“Alting er til salg.”

Så kort opsummerer Sten Kristian Axelsen oplevelsen med salget af sit domæne Nets.dk til it-giganten Nets i efteråret 2013.

Domænesalget mellem de to parter er foregået i al stilhed uden den samme medievirak, som sagen affødte for godt tre år siden, da selskabet PBS grundet sit navneskifte til Nets var vild efter at få fingrene i Nets.dk-domænet.

Nej, nej og ja
Ved navneskiftet i 2010 kontaktede Nets i første omgang Sten Kristian Axelsen gennem en mellemmand.

Det skete med henblik på at købe domænenavnet.

Prisen lød dengang på 100 kroner, og det forsøg mislykkedes.

Derefter indgav finans- og it-selskabet Nets en klage mod Sten Kristian Axelsens lille hjemmesideselskab ved navn Nets.dk (sten stavet bagfra, red.) i Klagenævnet for Domænenavne for at tvinge Nets.dk-domænet ud af hænderne på enmandsselskabet.

Det forsøg mislykkedes også.

Herefter voksede det folkelige pres mod Nets, da blandt andre en Computerworld-læser truede med at indspille en nøgenvideo i it-gigantens lobby.

Men nu - godt tre år efter at sagen for alvor rullede – er det altså lykkedes Nets at fravriste Sten Kristian Axelsens domænenavnet Nets.dk. 

“De kom simpelthen med et tilbud til min advokat, som jeg sagde ja til,” forklarer den tidligere erhvervsdrivende med det Danmarksberømte domæne, som ellers tidligere har sagt nej tak, da Nets i sidste omgang stangede et tilbud ud på 50.000 kroner for domænet.

Der er flere grunde til, at han sagde ja i denne omgang.

Har fået nyt job
“Jeg har haft en del problemer med mit webhotel og mit domæne, som blandt andet sendte folk falske mails med Nets.dk som afsender. Og så har jeg i mellemtiden fået et rigtig godt job som regnskabsansvarlig hos DBU i København,” forklarer Sten Kristian Axelsen til Computerworld.

Fortsættes …

Fra 1. januar 2015 vil eksempelvis indkøbte apps fra virksomheder, der har adresse i et land som Luxembourg, skulle svare moms i det land, hvor køberen hører hjemme.

Ergo vil også en hel stribe tv-tjenester og nettjenester til danskerne, leveret af udenlandske it-firmaer, skulle betale moms i Danmark.

Det bliver til virkelighed, hvis altså et udkast til et lovforslag bliver vedtaget.

Det bekræfter fagleder Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri overfor Computerworld.

“Det er implementeringen af et EU-direktiv, der betyder, at blandt andet tele og softwareprodukter solgt til private kunder, skal svare moms i det land, hvor kunden er bosat,” siger han.

Tidligere har det været sådan, at holdt eksempelvis et firma til i Luxembourg, der har lavere moms end i Danmark, skulle virksomheden betale moms i Luxembourg – selv om varerne blev solgt til danske borgere.

Det gælder naturligvis også den anden vej rundt. Så danske softwarevirksomheder, der sælger ydelser til private borgere i andre EU-lande, skal svare moms i det land, hvor kunden bor.

“Det skal disse virksomheder allerede nu begynde at tænke på,” siger Kristian Koksvedgaard, der oplyser, at der kan være visse administrative udfordringer med den del.

For det er ikke helt enkelt at få verificeret med sikkerhed, hvor en køber reelt har adresse. Men oplysninger på kreditkort kan være én mulighed.

Imidlertid ligger der også i hele integrationen, at alle lande skal oprette en portal til indrapportering.

Den del kaldes One-stop-shop, hvor firmaer skal opggive salget til andre lande, hvorefter pengene af det pågældende lands skattevæsen overføres til de pågældende lande, hvor der skal svares moms.

Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at lovforslaget “..om ændret beskatningssted for teleydelser m.v. og indførelse af en one-stop-shop er sendt i høring.”

Og bekræfter, at der er tale om en gennemførelse af EU-regler. Selve lovforslaget ligger på Skatteministeriets hjemmeside her.

Her beskrives blandt andet one stop shop-løsningen.

Som såkaldt elektronisk leverede ydelser gælder det også – men altså langt fra udelukkende – “levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware.”

Imidlertid er det vigtigt at understrege, at det gælder it-ydelser solgt til private – ikke momsregistrerede virsomheder, hvorfor for eksempel cloud-leverandører, der sælger til virksomheder, ikke vil blive ramt.

Hele lovforslaget kan hentes her - hvor man kan se, hvilke andre it-varer der reelt omfattes af de nye regler.

Misbrug – og 75 mio hvert år
Ifølge Skatteministeriets hjemmeside imødegår en anden del af lovforslaget “et konstateret misbrug” – uden det dog præciseres.

“Udvidelse af definitionen af investeringsgoder til at omfatte f.eks. it-ydelser. Ændringen imødegår et konstateret misbrug af momsreglerne,” hedder det.

Netop definitionenen af investeringsgoder er en lidt mere kompliceret del af lovforslaget.

For reelt kunne momsfritagede virksomheder tidligere oprette et datterselskab, der investerede millioner i for eksempel it og få fradraget.

Året efter kunne de slå virksomhederne sammen. 

Men det gælder ikke investeringsgoder, der afskrives over fem år. Ergo vil man ifølge lovudkastet udvide investeringsgode-begrebet til også at omfatte eksempelvis it-ydelser – og ikke kun huse og den slags.

Men problemet er ifølge Dansk Industri, at definitionen af hvad der fremover bliver et investeringsgode – og hvad der ikke gør – bliver alt for uklart.

“Her bør definitionen være klarere,” siger Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri.

I øvrigt fremgår, det at “lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 75 mio. kr. fra 2015.”

Altså vil statskasssen score 75 millioner kroner hvert år – selv efter “tilbageløb og adfærd”, når ændringerne træder i kraft.

Det vurderes dog til at være et “noget konservativt skøn”.

Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at lovforslaget ventes at blive fremsat i marts.

Fristen for at sende høringssvar til Skatteministeriet er da også udløbet.

Særligt delen om moms-sted har tidligere skabt en del debat – særligt i Luxembourg, hvor man frygter at tabe op imod en procent af landets skatteindtægter.

Paul Allen fortæller spændende om opvæksten med Bill Gates og deres numre i skolen for at få adgang til de usandsynligt spændende og dyre computere.

Gates og Allens samarbejde ender med Microsoft og historien om de første år i den senere kæmpevirksomhed retfærdiggør i sig selv at du bør læse bogen.

Computerworld Læser er vores nedslag på spændende, underholdende eller lærerige bøger, vi falder over.

Det er ikke nødvendigvis nyheder, bestsellers eller bøger med direkte relation til it – men bøger som har en relation til udviklingen af de videnskaber, den historie eller kultur, som er en del af den teknologiske og digitale hverdag, vi nu lever i.

Hvordan går man fra at være en initiativrig, men almindelig ung mand, til at være en af verdens rigeste mennesker på 10 år? Det var virkeligheden for Paul Allen, som i 1975 stiftede Microsoft sammen med sin måske mere kendte og yngre makker Bill Gates.

Idea Man er Paul Allens’ (f. 1953) selvbiografi om opvæksten i Seattle, ven- og makkerskabet med Bill Gates, de første vilde år i Microsoft og de efterfølgende år som hovedrig mæcen og (af og til) succesfuld investor.

Specielt årene i start 70′erne, hvor Allen og Gates koder på lånte terminaler og venter på det teknologiske gennembrud, der gør personlige computere attraktive og billige nok til at sikre udbredelsen, er interessante. Og det samme er hele historien, set fra Allens synsvinkel, om Microsofts op- og nedture i de første 8-10 år.

Bogen blev ved udgivelsen meget omtalt, fordi Paul Allen ikke lægger fingrene imellem, når det handler om Bill Gates’ gode og især dårlige sider. Bill Gates, som Allen lærte at kende som 12-årig, bliver beskrevet som hårdtarbejdende ud i det ekstreme og som en stærk forretningspartner.

Der er blandt historier om, hvordan Allen og Gates faldt i søvn over deres tastaturer, og der er historier om, hvordan Bill Gates kunne kode tre dage i træk for bagefter at sove under sit skrivebord, mens hans sekretær bekymret hentede hjælp.

Gates er en hård negl
Men først og fremmest fremstiller Paul Allen også Gates som en hård negl og en hård chef. Ikke mindst er Paul Allen tilsyneladende aldrig kommet sig over, at hans gamle ven Gates flere gange i de tidlige år fik forhandlet sig til en større ejerandel af Microsoft. Allen skynder sig dog at forsikre læseren om, at alt gammelt nag i dag er glemt, hvis man skulle mistænke ham for lidt bitterhed.

“Var det ikke, lige fordi han havde tjent sine milliarder i Microsoft, er det dybest set ret kedsommeligt”

Desværre er det, som om de mange spændende historier om Microsoft og de forretningsmæssige nærdødsoplevelser, firmaet har i de tidlige år, bare ikke rigtigt springer ud fra siderne.

Endnu værre bliver det, når Paul Allen i anden halvdel af bogen fortæller om de seneste 20-25 år, hvor han har investeret sine milliarder af dollar i blandt andet privat rumfart, Jimi Hendrix museet (Allen kan lide at spille guitar) og et Science Fiction museum (Allen kunne lide SciFi, da han var ung) og 100 andre værdige sager her, der og alle vegne. Inklusiv indkøbet af både et basketball hold og et amerikansk fodboldhold.

En venlig og meget rig mand
De mange gode initiativer får Paul Allen til at fremstå som en venlig, betænksom og meget velstillet mand, der kan lide projekter og gerne vil gøre noget for sin hjemby Seattle. Men var det ikke, lige fordi han havde tjent sine milliarder i Microsoft, er det dybest set ret kedsommeligt. Ikke mindst historierne om, hvordan Allen ringer til sin gode ven Bono, og at han har spillet guitar til Mick Jaggers 56-års fødselsdag, virker påklistrede og lugter for meget af namedropping fra en fyr, som ellers ikke burde have noget at bevise.

Alt i alt er Idea Man ikke en ringe bog, da den reddes af historien om det tidlige Microsoft, men det er en bog, der burde stoppe, da Allen i 1983 ikke længere arbejder for Microsoft. For derefter virker både fortællingen og Allen uden nærvær og nerve i en endeløs opremsning af, hvad de superrige gør for at holde kedsomheden fra døren.

Paul Allen, Idea Man – A Memoir by the Cofounder of Microsoft. Udgivet af Penguin i 2011. 368 sider. Boganmeldelsen er udgivet i samarbejde med Bogblogger.dk