Daily Archives: December 13, 2013

Dong Energy har slået kloen i endnu et britisk offshoreprojekt.

Denne gang gælder det udviklingsprojektet Race Bank, som Dong køber af selskabet Centrica for cirka 450 mio. kroner.

Selskabet er i forvejen i gang med at opføre havmølleparkerne West of Duddon Sands og Westermost Rough i Storbritannien,

Det nye projekt har en samlet godkendt kapacitet på op til 580 megawatt og er beliggende i Greater Wash-området cirka 27 km fra den engelske østkyst.

»Race Bank passer særdeles godt ind i vores eksisterende pipeline af havmølleprojekter og vil bidrage til opfyldelsen af vores strategiske mål om at have opført 6.500 MW i 2020,« siger Samuel Leupold, koncerndirektør i Dong Energy Wind Power i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at Race Bank-projektet ligger relativt tæt ved kysten med gode vindressourcer, lav vanddybde og havbundsforhold meget lig forholdene på Dong Energys øvrige britiske Runde 2-projekter.

Race Bank-projektet har opnået alle væsentlige tilladelser fra de britiske myndigheder til opførelse og drift af parken, ligesom der er udført omfattende geotekniske og geofysiske undersøgelser af området.

Tilladelserne betyder, at opførelsen offshore kan begynde fra 2017, men om Dong Energy vil bygge havmølleparken i sidste ende afhænger ifølge selskabet af, om udviklingen af parken fortsætter med at forløbe smidigt.

Efter et par dages vejrvanskeligheder blev dagslysskærmen, der skal være kendetegn for Københavns Kommunes dyreste vejprojekt nogensinde, i dag løftet på plads.

Den nye vej og tunnel mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnsvej til en samlet pris på ca. to mia. kr. er ellers lidt foran tidsplanen på den entreprise, der dækker selve tunnelbyggeriet, fortæller Københavns Kommunes projektchef Anne Kongsfelt.

»Efter at Züblin og Pihl vandt den store entreprisekontrakt på 1,2 mia. kr. i 2012 havde vi en tre måneder lang optimeringsproces sammen med entreprenørerne. Den proces bragte så mange gode ideer frem, at vi faktisk er foran tidsplanen i dag.«

Tidspres førte til optimering

Baggrunden for at kommunen indførte et krav om en optimeringsperiode i kontrakten var et enormt tidspres.

»Vi havde allerede aftalt to sporspærringsperioder af fem uger med Banedanmark, som skulle begynde i slutningen af juni 2012. Men den politiske godkendelse af projektet kom så sent, at vi var bange for, at vi ikke ville kunne nå at blive klar til sporspærringen. Og så kunne vi komme til at stå i en situation, hvor vi havde en entreprenør i gang, men først kunne få en ny sporspærring i 2014.«

Tidstruslen var så seriøs, at kommunen havde skrevet ind i entreprisekontrakten, at den kunne annulleres, hvis det i optimeringsperioden viste sig umuligt at nå sporspærringsperioden.

»Det gav grundlaget for et godt samarbejde, fordi alle var interesserede i at nå sporspærringen. Så selv om det kan virke mærkeligt at bruge tre måneder på at optimere et projekt, hvor man er i tidsnød, så var det altså givet godt ud.«

En af de ideer, der kom på banen, var at bruge såkaldte baileybroer – præfabrikerede gitterspærbroer – på det stykke, hvor tunnelen skulle under Strandvejen.

»I det oprindelige projekt havde vi kun en vejbane i hver retning på Strandvejen i 30 måneder. Men det fik de afkortet til omkring 11 måneder. Anlæggelsen af broerne betød desuden, at vi fik lavet et hul under Strandvejen på et meget tidligere tidspunkt end planlagt. Det har entreprenørerne kunnet bruge til at angribe byggepladsen fra begge sider i sporspærringsperioden. Det har betydet utrolig meget for logistikken.«

»Hvis vi skulle have gravet alle rørene til grundvandssækningen ned, havde vi næppe kunne nå sporspærringen.«

Selv konsortiepartneren Pihls konkurs i august fik ikke tidsplanen til at skride for alvor, fordi Züblin overtog alle forpligtelserne

Næste milepæl er råtunnelen

Den næste milepæl for tunnelprojektet er, når råtunnelen efter planen er færdigbygget til april næste år. Den kritiske del af projektet er nu flyttet til tilslutningsanlægget til Helsingørmotorvejen – en entreprenørkontrakt på 141 mio. kr., som Züblin vandt i denne uge.

»Tilslutningsanlægget skal være klart samtidig med resten af vejen i december 2015. Men vi er blevet forsinket, fordi vi blev nødt til at omprojektere,« fortæller Anne Kongsfelt.

En anden ide var optimering af byggegruben og lade de ledninger, der skulle bruges til grundvandssænkningen ligge langs og hænge over vejene i stedet for at grave dem ned.

I det oprindelige projekt var det planlagt, at tilslutningen skulle laves med en såkaldt flyover, men det blev sparet væk til fordel for et lysreguleret kryds. Den løsning blev imidlertid underkendt af Vejdirektoratet, så projekteringsfolkene fra Rambøll og Schønherr måtte bringe flyoveren tilbage i projektet.

Fordi der også er tidspres på denne del af projektet – som kompliceres af strenge krav til optimal trafikafvikling på den stærkt trafikerede Helsingørmotorvej – vil Københavns Kommune bruge to måneder på at optimere entreprisen sammen med Züblin.

»Det har jo tidligere vist sig, at de er meget dygtige til at planlægge, så nu skal vi til at se på nogle af de forslag, som de er kommet med.«

Den 1,65 km lange vejforbindelse, hvoraf 620 meter er i cut-and-cover-tunnel, skal efter planen åbne i december 2015.

Det britiske firma E2V har bygget og testet en prototype på et mikrobølgevåben, der udsender et brag af elektromagnetiske bølger, som kan bruges til eksempelvis at forvirre de elektroniske systemer i en bil, så motoren kobler ud.

Firmaet har blandt andet demonstreret teknologien for BBC, som filmede, da teknologien blev brugt til at standse en bil, der kørte ad en landingsbane med 24 km/h.

‘RF Safe-Stop’ hedder det 350 kg tunge våben, som ifølge The Engineer virker på op til 50 meters afstand. Mikrobølgepulser udsendes på samme måde som i en radar, og kobler ind i bilens ledninger. På den måde afbryder og forvirrer strålerne de elektroniske systemer i bilen, som dermed bringes langsomt til stop.

E2V er langt fra det eneste firma i verden, som forsøger at bringe en sådan teknologi på markedet. Den er nemlig primært tænkt som et forsvarsvåben, der eksempelvis kan bruges til at beskytte militærområder mod biler, der nægter at standse.

Også det britiske politi har vist interesse for teknologien, som også EU’s projekt Hipow forsker i. Projekt-Hiphows formål er at finde frem til bedre sikring af kritisk infrastruktur mod angreb med mikrobølgevåben.

Sådan så det ud, da E2V demonstrerede, hvordan man med elektromagnetiske bølger standser en bil (video fra BBC):

Et mindretal i EU’s ministerråd blokerede i dag for et kompromisforslag om bæredygtighedskrav til de biobrændstoffer, der må tælle med, når landene skal opfylde EU-målene om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Det skriver flere kilder.

Kompromisforslaget, der var stillet af det litauiske formandskab, ville lægge et loft på 7 pct. over brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer. Men et blokerende mindretal på 7 lande – herunder Danmark – stemte imod.

Belgien, Danmark, Holland, Italien og Luxembourg stemte imod, fordi de mener, at forslaget ikke er skrapt nok. Polen og Ungarn fordi de slet ikke mener, at der skal være krav til de biobrændstoffer, man må bruge for at nå 2020-målet.

Dermed fortsætter balladen om bæredygtighedskrav til biobrændstoffer, som startede med et forslag fra EU-Kommissionen med noget skrappere krav – nemlig at fødevarebaserede biobrændstoffer højst måtte udgøre 5 pct., og at andengenerations biobrændstoffer skal tælle firedobbelt.

Parlamentet vedtog dette forslag og stemte også ja til et mål for andengenerations biobrændstoffer på 2,5 pct.

Men i sin sidste afstemning bakkede parlamentet ud og ville ikke sende forslaget videre ekspres. Og nu er et nyt, noget slappere kompromisforslag altså faldet.

Direktør i brancheforeningen Bio Refining Alliance, Anne Grete Holmsgaard mener, at det er godt at forslaget faldt, fordi det slet ikke ville have givet noget incitament til at øge anvendelsen af avancerede biobrændstoffer som for eksempel halmbaseret bioethanol:

»Men den store fare er jo, at alt går i stå nu, fordi investorerne mangler klare signaler. Så vi må virkelig opfordre Martin Lidegaard og hans allierede i dette spørgsmål til at få sat sagen på dagsordenen og få udarbejdet en nyt forslag, hvor andengenerations biobrændstoffer bliver prioriteret. Ellers kommer produktion af andengenerations brændstoffer ikke i gang her i Europa – så kommer det til at ske andre steder i verden,« siger hun.

Usikkerheden truer blandt andet realiseringen af planer om opførelse af en fuldskala bioethanofabrik i Maabjerg, som Dong, Novozymes og et lokalt konsortium står bag.

På Twitter skriver Klimakommissær Connie Hedegaard, at ventetid på en ny aftale er lig med usikkerhed for hele biobrændstofindustrien.

Nu er det op til det kommende græske EU-formandskab at genoptage de politiske forhandlinger for at nå frem til et nyt kompromis.

Vindkraft spiller en nøglerolle i planerne om at udfase fossile brændsler i det danske energisystem, og det er målet, at vindkraftandelen skal øges til 50 pct. allerede i 2020. En storskala-implementering af individuelle varmepumper kan være et vigtigt skridt i retning af at understøtte en effektiv indpasning af vindkraft.

Det er ikke lige så afgørende, om varmepumpernes elforbrug gøres fleksibelt via varmelagre. Det er et af analyseresultaterne i et ph.d.-projekt, jeg for nylig har gennemført ved Afdelingen for Systemanalyse, DTU Management Engineering.

I ph.d.-studiet er udført modeludvikling, der gør det muligt at repræsentere varmepumper i samspil med en række forskellige mekanismer til lagring af varme: 1) Intelligent varmelagring i bygningskonstruktionen; både for huse med radiatorvarme og huse med gulvvarme, 2) Akkumuleringstanke til rumvarme samt 3) Beholdere til varmt brugsvand.

I modellen optimeres det samlede el- og varmesystem, hvor varmepumperne og varmelagrene indgår som en integreret del. Ved optimeringen minimeres de samlede omkostninger i systemet, og modellen optimerer både investeringer i kapaciteter samt driften time for time (inkl. elhandel med nabolande).

Analyserne peger på, at det i et dansk systemperspektiv mod 2030 er fordelagtigt at installere varmepumper i boliger uden for fjernvarmeområder. Den øgede elektrificering kan fremme udbygningen med vindkraft svarende til en betydelig stigning i vind-elproduktionen. Samtidig kan brændselsforbruget og omkostningerne for systemet reduceres væsentligt, når varmepumperne vælges frem for de nærmeste konkurrenter – naturgasfyr og træpillefyr. Derved kan varmepumperne bidrage til at udfase fossile brændsler i varmeforsyningen og samtidig mindske presset på de begrænsede biomasseressourcer.

Forklaringen bag varmepumpernes systemfordele skal dels findes i deres høje energieffektivitet og samfundsøkonomiske konkurrencedygtighed. Derudover har de selv uden fleksibel drift en elbehovsprofil, som gør dem velegnede til at integrere vindkraft: Varmepumpernes drift er fordelt over mange timer i døgnet og i kolde perioder er både varmebehov og vindkraftproduktion ofte høj.

Det står i modsætning til f.eks. elbiler, der i en situation uden intelligent ladning typisk vil have et elforbrug, der er koncentreret i de få timer, hvor elsystemet er mest belastet. Den politisk besluttede udfasning af kul på danske kraftværker mod 2030 giver desuden særligt gode forudsætninger for at anvende vindkraft til at dække elforbruget til varmepumperne (suppleret af termisk produktion).

Med varmelagre kan driften af varmepumperne prioriteres efter timer med lave elpriser, og spidserne i elforbruget kan udglattes. Den største fordel ved dette er, at behovet for spids- og reservelastkapacitet kan reduceres – i Danmark med op til 300-600 MW svarende til et stort kraftværk. Samlet set er der dog kun identificeret moderate systemgevinster ved varmelagrene: Vind-elproduktionen kan øges marginalt og reduktionen i brændselsforbrug og systemomkostninger er også til at overse.

Resultaterne indikerer, at det er vigtigere at realisere en storskala-implementering af varmepumperne end at sørge for fleksibel drift af dem. Således er det vigtigere at sikre, at varmepumperne er privatøkonomisk attraktive for forbrugerne end at fremme anvendelsen af varmelagre.

Ph.d.-afhandlingen, ”Wind power integration with heat pumps, heat storages, and electric vehicles – Energy systems analysis and modelling” er offentlig tilgængelig. Både model og resultater er publiceret i peer-reviewede internationale tidsskrifter. Karsten Hedegaard er i dag Energianalytiker ved Ea Energianalyse A/S.