Monthly Archives: December 2013

CSC-hacking: Hemmelig rapport afslører alvorlige sikkerhedssvigt hos CSC

Den største private leverandør af kritisk it-infrastruktur i Danmark, CSC, er endnu en gang genstand for alvorlig kritik af sin omgang med sikkerheden i forlængelse af hackerangrebet på virksomheden i 2012.

Denne gang kommer kritikken fra Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed, Center for Cybersikkerhed, der ikke var i stand til at udføre sit arbejde og vurdere sikkerheden hos CSC oven på det, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens største hacker-sag.

Læs også: Få overblikket: Politiet hacket – men hvad skete der?

Centeret kunne nemlig ikke indhente den nødvendige dokumentation for, hvilke sikkerhedstiltag CSC havde gjort for at sikre it-systemerne oven på hacker-angrebet. Det fremgår af en afklassificeret rapport udarbejdet af netop Center for Cybersikkerhed, som Version2 har fået aktindsigt i.

I slutningen af juni, kort efter at hacker-angrebet var blevet kendt, udarbejdede Center for Cybersikkerhed rapporten, der søgte at gøre status over sikkerheden hos CSC. Men det viste sig at være en umulig opgave.

»Det er ikke muligt at fastslå, om de sårbarheder, der muliggjorde den konstaterede kompromittering, på nuværende tidspunkt er fjernet, ligesom det ikke er muligt at fastslå, om CSC vil kunne forhindre forsøg på lignende kompromitteringer,« lyder det i rapporten, der fortsætter:

»Det er ligeledes ikke muligt at fastslå, om der i dag generelt er et passende sikkerhedsniveau i CSC’s mainframemiljø,« lyder en af rapportens konklusioner.

Læs også: CSC fandt 3 ekstra bagdøre til politiets systemer

“Der er tale om en foreløbig rapport”

Chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen påpeger, at man skal kigge på, hvornår og i hvilken kontekst rapporten er blevet til.

»Der er tale om en foreløbig rapport, som først og fremmest gik ud på at finde ud af, hvad der var sket, og hvad man kunne gøre for at begrænse skaderne. Det er klart, at rapporten er udarbejdet på dels en kort tidsperiode, og dels på et tidspunkt, hvor man ikke har haft mulighed for at analysere alle data igennem,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.

Men det fremgår jo af rapporten, at det er fordi CSC ikke har stillet den nødvendige dokumentation til rådighed for jer.

»Det kan man ikke alene sige. Der er ingen tvivl om, at når man kommer som sikkerhedsmyndighed og beder om en masse data, så lægger man også et stort arbejde over på den virksomhed eller myndighed, som man beder om dataene fra. Ting tager tid,« siger Thomas Lund Sørensen og uddyber:

»Derudover kunne der jo være andre data, der ikke nødvendigvis lå hos CSC, som vi havde behov for at kigge på for at kunne forstå, hvad der var sket,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.

Der står i rapporten: ‘Center for Cybersikkerhed har endnu ikke fra CSC fået udleveret dokumentation for, hvilke tiltag CSC har gennemført for at sikre it-systemet…’ Betyder det ikke, at CSC ikke kunne svare på, hvad de havde gjort for at lukke hullet?

»Det kan man ikke umiddelbart sige. Det ligger jo langt tilbage, så det er svært at huske præcis, hvad den formulering dækker over, men det kan betyde, at vi skulle have hentet nogle ting ud fra systemerne eller en teknisk dokumentation, som ikke umiddelbart var tilgængelig,« siger han.

Rapporten er den første af tre planlagte rapporter, og hos Center for Cybersikkerhed er de i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på rapport nummer to, der forventes at være færdig i starten af det nye år.

Thomas Lund-Sørensen understreger, at de er blevet klogere siden den første rapport, men kan ikke løfte sløret for, hvad der kommer til at stå i den nye, der ligesom den første er blevet til i tæt samarbejde med CSC.

Om samarbejdet fortæller han, at dialogen har været god og konstruktiv, og er det fortsat.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv har de så opført sig professionelt?

»Det kan jeg simpelthen ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Der er rigtig mange aktører blandet ind i det her, og det er meningen med rapport tre, at vi skal kigge på, hvordan man sikrer en fornuftig dialog, som ud over det indholdsmæssige også omhandler sikkerhed,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.

Det har inden for redaktionens deadline ikke været muligt at indhente en kommentar fra CSC.

Posted in computer.

Test din viden: Hvor godt kender du egentlig Microsoft?







Microsoft topfoto ikon





Der findes ikke mange virksomheder eller privatforbrugere, der ikke i en eller anden udstrækning enten anvender eller har anvendt software fra Microsoft.

Med en driftig kombination af smarte forretningsmetoder og effektive og konkurrencedygtige teknologier har selskabet gennem årene fået oparbejdet en position i it-branchen, som ikke mange kan matche.

Der findes nemlig ikke mange it-markeder, hvor Microsoft ikke i en eller anden form er til stede.

Også herhjemme er selskabets solidt til stede – ikke mindst med den store udviklingsafdeling i Vedbæk nord for København, hvor væsentlige dele af Microsofts lukrative Dynamics-software bliver udviklet.

Foruden sine egne folk ernærer et meget stort antal selskaber sig af enten udvikling eller salg af over- og tilbygninger til Microsofts mange produkter.

Det har skabt et meget stort øko-system med mange tusinder partnerselskaber.

Test din viden om Microsoft.

Gå til Microsoft-quizzen her: Test din viden: Hvor godt kender du egentlig Microsoft?

Posted in computer.

Så blev det jul i raketværkstedet

Nogle fletter julehjerter, andre limer papirkirker og så er der dem, som hænger rumkapsler på juletræet. Til den sidste kategori hører raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals, der har produceret en klip-ud-og-lim-sammen-kopi af rumkapslen Tycho Deep Space til drømme og slik, lyder det fra ophavsmanden og medstifteren af CS Kristian von Bengtson.

‘Kapslens løfteevne for slik er dog ikke blevet beregnet og kan afhænge af kvaliteten af det papir, som du agter at bruge,’ lyder instruktionen fra kapselbyggeren i hans blog på Wired.

‘Glædelig jul til støtter, venner og folk der følger os. Nyd denne specielle tid med familie og venner, men glem aldrig, hvad rummet har at tilbyde dig, og hvad det har givet dig indtil videre. Klip og lim denne skala 1:20 rumkapsel til juletræet. Det er en perfekt beholder til drømme og drømme om, hvad der venter …’ skriver Kristian von Bengtson, der opfordrer alle til at sende billeder af deres rumkapsel.

Download klippearket i A3-format her.

Posted in computer.

Alliance kører Novozymes i stilling på boomende landbrugsmarked

I omkring ti år har enzymvirksomheden Novozymes i relativ ubemærkethed også arbejdet med at finde og sælge naturligt forekommende mikroorganismer til landbruget. Mikroorganismerne har særlige evner til at beskytte planter mod sygdomme og insektangreb, eller de kan øge plantens evne til at optage næringsstoffer fra luften ogorden.

Med en ny alliance med frøgiganten Monsanto – kaldet BioAg Alliance – træder Novozymes for alvor ind på et hastigt voksende marked for netop mikrobielle løsninger til landbruget. Et marked, som drives af stigende efterspørgsel på bæredygtige metoder til at øge udbyttet aforden og dermed øge produktionen af fødevarer.

»Novozymes kan udvikle mikroorganismerne og producere dem i stor skala. Monsanto er uovertrufne i feltforsøg og har et stort forhandlernet, som vi bliver en del af,« siger administrerende direktør Peder Holk Nielsen om alliancens fordele.

Konkret skal Novozymes’ mikroorganismer enten anvendes til præparering af såsæden, som tilsætning ved såningen, eller de skal tilføresorden i vækstperioden. Hvilket vil reducere landmandens forbrug af kunstgødning og sprøjtemidler.


Mikroorganismer kan løse en række opgaver i landbruget. Som bekæmpelse kan mikroorganismer som svampesporer hægte sig fast på skadedyr og dermed hæmme deres udbredelse. De kan også virke vækstfremmende ved at aktivere et molekyle i planten, som får rødderne til at vokse tidligere. Dermed bliver hele planten stærkere.

Ingen lillebror-mentalitet

Novozymes omsatte i 2012 for i alt 11,23 milliarder kroner, hvoraf enzymer og mikroorganismer til husholdningsbrug og til mad og drikke udgjorde næsten to tredjedele af salget. Enzymer til bioenergi og mikroorganismer til agerbrug og dyrehold udgjorde resten af omsætningen.

Fremover forventer virksomheden vækst på fire platforme: Den ene er de omtalte mikroorganismer til planteavl. De tre andre er omdannelse af biomasse til energi og materialer, foder og sundhed til dyr samt biopharma, der er enzymer og mikroorganismer til medicinalindustrien.

Novozymes beskæftigede 6.041 medarbejdere pr. 31. december 2012.

Og selvom Monsantos omsætning er seks en halv gange større end Novozymes’, så er der ikke nogen lillebror-mentalitet at spore hos Novozymes:

»De seneste syv år har vi opkøbt seks virksomheder inden for Bio-Ag og er nu blandt de ledende virksomheder inden for mikroorganismer til landbruget på et boomende verdensmarked. Vi forventer 15 procent vækst de næste ti år,« siger Peder Holk Nielsen og tilføjer, at også andre store koncerner inden for kunstgødning og sprøjtemidler nu har fokus på området. I dag ligger markedet på 12,5 milliarder kroner på verdensplan, mens Novozymes selv solgte for 650 millioner kroner i 2012.

Thomas Videbæk, der er Novozymes’ koncerndirektør for Business Development, forsikrer, at brug af mikroorganismer i planteavl ikke rummer nogen risiko for miljøet og biodiversiteten:

»Mikroorganismerne, vi anvender, har jo eksisteret i millioner af år i den samme jord. Og dels tester vi jo effekten i marktest, dels skal alle midler godkendes af myndighederne,« siger han og tilføjer, at man sagtens kunne genmodificere mikroorganismerne, men at det har man valgt at lade være med.

Ifølge Thomas Videbæk er teknologien ikke nogen ‘silver bullet’, når det handler om at øge udbyttet af jorden, men han mener, at løsningerne tilsammen vil øge udbyttet for landmanden markant. For ellers har det ingen kommerciel gang på jord:

»Men hvis bare vi kan øge udnyttet med 5 pct. – og det tror vi på, at vi kan på visse afgrøder – så har mit arbejde her i virksomheden virkelig givet mening,« siger han.

Professor Jørgen E. Olesen, som tidligere har efterlyst nye og mere effektive metoder i landbruget, kalder de mikrobielle løsninger for et af de nye håndtag, vi skal hive i for at øge fødevareproduktionen og mindske forbruget af uønskede hjælpestoffer:

»Umiddelbart rummer brug af mikroorganismer ikke nogen generelle risici. Men man skal selvfølgelig tjekke den enkelte organisme på planterne og i det konkrete miljø, før de anvendes,« siger han.

Posted in computer.

Blog: Hvorfor møder Jeppe ?

I torsdags havde de radikales nyslåede IT-ordfører, Jeppe Mikkelsen, inviteret mig på en sandwich når jeg alligevel passerede igennem København og vi fik en hyggelig lille sludder på hans kontor, kort afbrudt af hans ceremonielle pligter på talerstolen.

Umiddelbart virker han OK, men realistisk er han næppe manden der kommer til at udrette mirakler for offentlig IT. Det er ikke tilfældigt at en ny MF’er på 22 år kan få opgaven: For Jeppe er jobbet et trin på en politisk karierrestige og hans plan er at gøre det godt nok til slippe og komme videre opad.

Og det er sådan set fair nok.

Jeg fokuserede på at argumentere for en meget mere skeptisk tilgang til offentlige IT udrulninger og for en IT havarikommision så vi kan lære hvorfor det går galt hele tiden.

Han blev vist lidt forbavset over at “en af de tunge drenge i IT” kom og udtrykte skepsis overfor IT og han gav udtryk for at han godt kunne se pointen om ITHK.

Om han og DF’eren derefter kan finde pengene og sælge ideen til 88 mandater mere må tiden vise.

Men efter denne uge har 100% flere MF’er og IT-ordførere set positivt på ideen — Som IT-industrien ville spinne det.

Jeppe bemærkede hvorledes man som ny IT ordfører blev grov-lobbyet af hele industrien, muligvis mere end produktivt var i forhold til at komme på god hold af denne specifikke IT ordfører — det var derfor han havde inviteret mig (og andre ?): For at få lidt “second opinion” og balance i tingene.

Jeg anbefalede Jeppe det samme som jeg anbefaler alle andre nye i IT-branchenat læs: “The Mythical Man-Month”.

Han ville prøve om biblioteket kunne skaffe den.

Den anden ting jeg gerne ville have anbefalet ham at læse, var en klumme jeg nylig skrev til ACM Queue/CACM om offentlig IT, men den var desværre endnu ikke publiceret i Torsdags.

Det er den nu og selvom den handler om ObamaCare og trillebøre er den 100% relevant for Jeppe og alle andre danske politikere:

Center Wheel For Success

Klummen var inspireret af denne fascinerende forklaring om kinesiske trillebøre på “Low Tech Magazine” bloggen:

Den “punchline” den inspirerede mig til var:

Blindly deciding that information technology will be substituted for humans is unenlightened. IT is not a magic potion that makes unpleasant or inconvenient things disappear. The right thing to do is to ask, as a Chinese engineer did 2,000 years ago, “If we’re going to put a wheel on this thing, where is the best place to put it?”

And to realize that two questions were asked.

Jeg håber jeg fik inspireret Jeppe i den retning.

God Jul,

phk

Posted in computer.

Gå på jagt efter Lego-figurer i CERN’s datacenter med Google Street View

Forskningscentret CERN forstår at sætte kryds ved alle punkter på en tjekliste for en nørdet julekonkurrence. I år går den ud på at udforske CERN’s datacenter.

Vel at mærke en ren virtuel udforskning af CERN’s datacenter ved hjælp af Google Street View med fotos fra datacenteret.

CERN har haft besøg af Googles Street View-fotografer for at lave den virtuelle rundtur, og i den forbindelse gemte CERN-folkene små overraskelser rundt om blandt udstyret i datacenteret. Nemlig små Lego-figurer, som skjuler sig blandt servere og storagesystemer.

Julekonkurrencen går derfor ud på, at man skal udforske CERN’s datacenter og finde mindst tre ud af mere end 20 figurer, som gemmer sig på datacenterets to etager. Finder man en figur, skal man snuppe et skærmdump og sende sine fototrofæer til CERN for at deltage i lodtrækningen.

Desværre omfatter præmierne ikke en ikke-virtuel rundvisning hos CERN, men man har da mulighed for at vinde blandt andet en paraply, der er inspireret af LHC-detektoren Compact Muon Solenoid (CMS).

Posted in computer.

Jernbaneeksperter advarer: Mangel på baneingeniører er et nationalt problem

»I Danmark er der en plan for den danske jernbane, som efter alt at dømme rækker længere ind i fremtiden end nogensinde før. Samtidig mangler vi danske jernbaneingeniører til at varetage opgaverne.«

Sådan siger Alex Landex, chefkonsulent på jernbaneområdet i Rambøll og leder af uddannelsen af jernbaneingeniører på DTU frem til oktober i år.

»Da jeg var på DTU, lavede vi en analyse, som viste, at der inden for kort tid ville mangle 600 inge­niører. Det fik vi efterfølgende bekræftet,« siger Alex Landex.

Han refererer her til en rapport fra september med den omstændelige titel ‘Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov’. En rapport, som er lavet, fordi Danmark frem mod 2020 investerer ca. 200 mia. kr. i store infrastrukturprojekter, hvoraf omkring en fjerdedel bruges på jernbanenettet.

Rapporten spår ikke om det præcise antal manglende danske jernbaneingeniører, men Leo Larsen, formand for ekspertudvalget bag rapporten og direktør i Sund og Bælt, bakker op om Landex’ vurdering. Han er derfor ikke sen til at kalde det ‘et voldsomt problem’.

Ifølge administrerende direktør i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) Henrik Garver er det ikke landets store bygherre, Banedanmark, der sidder med problemet. Jernbaneentreprenørerne har nemlig rigeligt med udenlandske samarbejdspartnere, de kan trække på, når arbejdet skal udføres.

Han mener derimod, at det er et nationalt problem, fordi vi i fremtiden kommer til at mangle kompetencer inden for landets grænser. Den store, indlysende årsag til problemet er, at der ikke uddannes ingeniører nok.

Universiteterne skal øge indsatsen

I 2008 åbnede DTU i samarbejde med jernbanebranchen en uddannelse specielt for jernbaneingeniører – med de kommende store renoveringer af jernbanen for øje. Uddannelsen er den eneste af sin slags. Der er endnu ikke fundet en afløser for Alex Landex efter hans afgang i oktober, og det bliver ifølge Leo Larsen svært at finde en.

Henrik Garver mener, at DTU kan løse udfordringen ved i fremtiden at satse på at bygge uddannelsen op om flere personer med forskellige kompetencer:

»Landex var et fyrtårn, men uddannelsen skal også kunne fungere uden ham. Så i stedet for at satse på én mand bør man have fokus på at få forskellige undervisere. Eksempelvis flere gæsteundervisere fra erhvervslivet.«

DTU vil ikke kommentere på, hvilke muligheder de arbejder med, men institutdirektør på DTU Transport Niels Buus Kristensen siger, at der snart kommer en løsning.

Leo Larsen vil ikke pege fingre af universiteterne, fordi der ikke uddannes ingeniører nok, men mener, at blandt andre DTU skal være med til at gå forrest i kampen for at skabe interesse for faget.

»DTU har blandt andet været tilbageholdende i forhold til opstart af kurser på jernbanelinjen, hvis der ikke har været nok tilmeldinger, og sådan deltager man ikke aktivt i at løse problemet,« siger han.

Han foreslår, at en del af løsningen på problemet kan være at tilbyde korte og målrettede kurser til de, der allerede har en ingeniøruddannelse.

»Der mangler fokus på tværfaglighed og efteruddannelse. Og ja, så skal man generelt forsøge at ‘sexe’ faget op.«

Især den sidste del er et fælles ansvar blandt uddannelsesinstitutioner, politikere og erhvervslivet, fordi man skal koordinere indsatsen for at markedsføre uddannelsen over for unge mennesker, ‘som bare ikke synes, at en ingeniøruddannelse er sexet’.

Uanset en indsats for at øge interessen for jernbaneområdet er der dog en fælles erkendelse af, at der kommer til at mangle danske specialister på jernbanen. Derfor slår også Alex Landex et slag for tværfagligheden.

»Der skal uddannes ingeniører, så de har en bedre forståelse på tværs af faget. De, der ved noget om jernbanespor, skal også vide noget om kørestrøm.«

Tværfagligheden er blevet bedre efter oprettelsen af jernbanelinjen på DTU, mener han, men der kan sagtens gøres mere endnu.

Fokus på it-teknologi

Ud over at der skal skaffes flere ingeniører, skal der nemlig også fokus på mere innovative løsninger i forbindelse med de kommende store projekter. Det handler for eksempel om it-værktøjer såsom 3D-projektering.

»Får man de store projekter op på en computerskærm i 3D, har man et langt større overblik, hvilket sparer tid og i sidste ende giver besparelser,« siger Alex Landex.

3D-teknologien giver blandt andet mulighed for af udføre live-beregninger, når noget ændres i modellen, i stedet for at alle tal skal findes manuelt i en tabel.

Også på andre områder vil den danske jernbane kunne drage fordel af at udnytte den nyeste teknologi.

Et eksempel findes i de hollandske køreplaner, som blandt andet laves ved hjælp af et matematisk it-system, der formår at tænke både langt- og kortsigtet, som køreplanen kræver.

»Systemet sparer manuelt arbejde, og i Danmark, hvor det tager minimum et år at lave en køreplan, bør man overveje den slags,« siger Alex Landex.

Posted in computer.

Verdens mindste pacemaker implanteres direkte i hjertet

En patient i Østrig har fået en pacemaker indført direkte i hjertet, og teknologien skal nu afprøves på flere patienter. Den nye pacemaker fra Medtronic kræver ikke brug af ledninger for at blive forbundet med hjertet – i stedet er den fastgjort direkte til hjertet via kroge og giver elektriske impulser, som pacer hjertet via en elektrode nederst på pacemakeren.

Posted in computer.

Hvornår diskuterede vi Københavnsegnens motorveje?

Den københavnske motorringvej og Helsingørmotorvejen – som dengang hed Hørsholmvejen – var i sin tid til heftig debat i Ingeniøren. Man var både i tvivl om behovet for motorvejene og om linjeføringerne. Spørgsmålet i dagens historiske julekalender går ud på at bestemme, hvilket år diskussionen startede hos os.

Civilingeniør H. Halberg fra Stadsingeniørens Direktorat i København havde forsvaret anlæggelsen af motorringvejen, men det protesterede amtsvejinspektør S. Valeur-Møller heftigt imod: ‘Et blik på Oversigtskortet vil formentlig være tilstrækkeligt til at overbevise enhver om, at en sådan trafikfordelende Opgave vil Motorringvejen ikke i Kraft af sin Beliggenhed være i Stand til at løse’, skrev han.

Et blik på Oversigtskortet vil formentlig være tilstrækkeligt til at overbevise enhver om, at en sådan trafikfordelende Opgave vil Motorringvejen ikke i Kraft af sin Beliggenhed være i Stand til at løse

S. Valeur-Møller, amtsvejinspektør, i Ingeniøren … hvornår?

På det tidspunkt var Ringvej B3 næsten færdiganlagt, og den havde ‘det ubestridelige Fortrin for Motorringvejen, at den – trods sin delvise Facadeløshed – har en langt intimere Tilknytning til det eksisterende Vejnet end den gigantiske Motorvej, der med sine yderst få Tilslutningssteder stedse vil være et fremmedlegene’, skrev Valeur-Møller.

Når man ser trafiktallene fra den tid, forstår man godt diskussionen. På opfordring fra redaktionen kommenterer også Stadsingeniør V. A. Vestergaard projekterne. Han konstaterer, at Hørsholmvejen fra Vintappergaarden i Lyngby til Brønsholm nord for Hørsholm ville blive anlagt som motorvej, og desuden er det sandsynligt, at der vil komme en motorvej fra København imod Vest og med en forgrening sydpå:

Derfor konkluderer han: ‘For mig staar det derefter som uforstaaeligt, at man kan drage i Tvivl Berettigelsen af Anlægget af en Motorvej udenom København, som forbinder disse to store Motorveje.’ Det var ganske fremsynet på et tidspunkt, hvor man forudså en maksimal trafik på Ring 3 på 1.600-2.000 biler i døgnet.

Hørsholmmotorvejen var da allerede påbegyndt og blev åbnet i 1958. Den nåede Helsingør i 1974 og skiftede navn. København fik som bekendt – udover ringmotorvejen og motorvejene mod vest og syd – også motorvej til Farum, Kastrup, videre til Malmø og senest er en under bygning til Frederikssund. Den udvikling havde ingen af debattørerne vist drømt om dengang.

Hvornår bragte vi historien?

Se svaret i julekalenderen 23. december.

Svaret på spørgsmålet fra 21. december

Vi skrev om skibe af jernbeton i 1917.

Læs også: Hvornår skrev vi om bygning af motorskibe af jernbeton?

Posted in computer.

Gå på jagt efter Lego-figurer i CERN’s datacenter med Google Street View

Forskningscentret CERN forstår at sætte kryds ved alle punkter på en tjekliste for en nørdet julekonkurrence. I år går den ud på at udforske CERN’s datacenter.

Vel at mærke en ren virtuel udforskning af CERN’s datacenter ved hjælp af Google Street View med fotos fra datacenteret.

CERN har haft besøg af Googles Street View-fotografer for at lave den virtuelle rundtur, og i den forbindelse gemte CERN-folkene små overraskelser rundt om blandt udstyret i datacenteret. Nemlig små Lego-figurer, som skjuler sig blandt servere og storagesystemer.

Julekonkurrencen går derfor ud på, at man skal udforske CERN’s datacenter og finde mindst tre ud af mere end 20 figurer, som gemmer sig på datacenterets to etager. Finder man en figur, skal man snuppe et skærmdump og sende sine fototrofæer til CERN for at deltage i lodtrækningen.

Desværre omfatter præmierne ikke en ikke-virtuel rundvisning hos CERN, men man har da mulighed for at vinde blandt andet en paraply, der er inspireret af LHC-detektoren Compact Muon Solenoid (CMS).

Posted in computer.