Monthly Archives: December 2013

En af mine venner spurgte, om jeg ikke kunne kigge forbi og ”nuke et par ( 4 stk. ) computere tilbage til stenalderen”. No problems, download’e DBAN, brænde 4 skiver ( havde ingen USB stick til overs ) og så afsted..

For de, som ikke kender DBAN ( Darik’s Boot And Nuke ), så er det et genialt tool til at rense maskiner med og er tilgængelig bl.a. på http://www.dban.org. Ganske vist, gives ingen garanti for, at data vitterlig ikke kan genskabes, men det er sikkert en CMA ( Cover My Rear ) ting.

Hurtig intro : Man booter via skiven og bliver mødt med :

og en ”autonuke” senere :

Anywho, det var jo ikke lige ment som en tutorial i DBAN, men dér stod jeg så og så ud over et helt kontorlandskab, hvor alle maskinerne skulle ”nukes”. Skulede ondt på min ven, som forklarede, at chefen havde ( i sidste øjeblik ) udvidet mængden af maskiner – det var vist lige gået op for IT-chefen, at det nok ikke var så smart at sælge firmacomputere med personfølsomme informationer på disken. Nå, men heldigvis fik vi lov til at ”nøjes” med at slette 4 af maskinerne, og det var heldigvis det samme antal CD’er, jeg havde brændt. Så ingen lang aften / weekend med computersletninger og en masse junk food ( heldigvis for det ).

Nu tog rensningen af maskinerne ret så lang tid, når nu DBAN skulle overskrive data flere gange. Så hvis vi skulle have renset dem alle, ville det nok have taget et lille uges tid, hvis jeg skulle vente på, at mine skiver blev frigivet. What to do? What to do?

Enter PiXiE !

PXE ( Pre eXecution Environment ) er en teknik til at boot’e maskiner via netværk. Dvs. man kan som sys admin på en skole ( hvis man da stadig har IT lokaler ) installere maskiner via netværket. Man undgår at skulle installere via en skive / stick men derimod blot boot’e maskinen og trykke F12, vælge den rigtige distro, og så kører toget.

Men hvad skal jeg bruge som server? Nu har jeg ganske vist en bærbar, jeg kan slæbe med. Have en ekstra distro installeret på den / en virtuel maskine, men den fylder / den vejer, jeg er en brokkemås og gider ikke slæbe rundt på den.. Og en masse andre, dårlige undskyldninger.. Og så liiiige undskyldningen for at ”lege” lidt.

I mine gemmer har jeg tilfældigvis en Kontron KTLX800 ( http://emea.kontron.com/products/boards+and+mezzanines/embedded+sbc/pitx… og nej, jeg får ikke penge for at reklamere – desværre ) liggende fra et gammelt projekt, som blev ændret ( lang og uvedkommende ) historie. Board’et har jeg ledt efter en undskyldning til at bruge til noget. Fair nok, jeg kunne sagtens have brugt en Raspberry Pi, men hey, den ER i brug som Medie Center og skal have lov til at fortsætte sådan.

2 lækre ting ved KTLX800 er, at den kan boot’e via Micro SD kort og har et netværkskort. Og så måler den kun 100 x 72 x 24 mm3.

For at kunne bruge den som en PXE-server er der 2 services, som skal være tilstede : En DHCP server og en TFTP server. Linux distroen Knoppix har vist allerede dette sat op, når den er installeret, men den kigger jeg ikke lige på nu. Har en forkærlighed for OpenSuse, så jeg vil bruge den som udgangspunkt og sætte PXE op på den.

DHCP serveren skal foruden at levere en IP adresse til klienten ( maskinen, som skal nukes ) også levere en adresse på den ( TFTP ) server, som klienten kan boot’e på.

TFTP serveren stiller herefter et stykke software, som klienten kan boot’e på, til rådighed.

Hele denne proces er dybere beskrevet i http://www.linuxjournal.com/article/5465?page=0,2 ( hvis det har nogen interesse ).

Nå, men først og fremmest skal jeg have noget software installeret på KTLX800′eren ( kalder den box’en for nemhedens skyld ). Dvs. ( i mit tilfælde ) en OpenSuse, som jeg bygger via http://susestudio.com/.

I mit tidligere blogindlæg satte jeg en Proxmox server op. Og her er der en god undskyldning for at bruge denne til at teste min opsætning på i stedet for at skulle sidde og pille for meget på SD kortet.

Først spawner jeg en ny maskine som server ( for ikke at fedte mine ”produktionsservere” til ) og installerer OpenSuse på. Specifikationerne bliver sat meget tæt på dem, box’en har.
Selve installationen af den virtuelle maskine tog ca. 7 minutter på N40L’en, så nu kan jeg gå i gang med at foretage opsætningen af serverne for at teste selve teorien.

Mere om dette i næste indlæg.

Nokia har med Lumia-telefonerne efterhånden vist, at kombinationen af den finske hardware og Microsofts styresystem resulterer i glimrende smartphones, hvor det største problem har været et udvalg af apps, som har haltet efter Android og iOS.

Med Lumia 1020 har Nokia først og fremmest skabt en telefon med et kamera, som sætter en ny standard for, hvad man kan med et mobilkamera.

Det spændende kamera har dog også en bagside, som er mest synlig på netop bagsiden af telefonen. Der skal være plads til seks linser og optisk billedstabilisering, og det giver en kraftig bule, som stikker ud fra telefonen, som ellers er designet ligesom de fleste af Nokias Lumia-telefoner.

Bulen betyder, at telefonen ikke ligger fladt på et bord, og den er også stor nok til at få telefonen til at virke mindre diskret i en bukselomme.

Det er ikke ualmindeligt, at de nyeste topmodeller har en lille bule til kameraet, men Lumia 1020-bulen er betydeligt større. Helt præcis stikker den 4 millimeter ud, så telefonen på det tykkeste sted er næsten 1,5 centimeter dyb.

Bulen har dog også visse fordele. Den kan eksempelvis bruges til at få et lidt bedre greb om telefonen, når man vænner sig til den, men andre gange kommer den i vejen.

Ingen grund til næsenavigation

Overordnet er designet ret velkendt, hvis man har set en Nokia-telefon siden N9 og Lumia 800. Efterhånden begynder man dog at savne nogle tiltag til at gøre telefonen lidt mindre, som eksempelvis at føre kanten af skærmen tættere på kanten af telefonen.

Skærmen er dog en ret imponerende 4,5 tommer med Amoled-teknologi og en opløsning på 1.280 gange 768 pixel. Pixeltætheden er fin, men farverne kan hælde en lille smule mod de blå nuancer, og man skal være glad for mættede farver.

Til gengæld er det rigtig fint med Nokias Supersense-teknologi, som gør det let at bruge skærmen med handsker på. Det slår ‘næsenavigation’ eller balancegangen med en handske i munden på en kold vinterdag med flere længder.

Hardwaremæssigt er der ikke meget at udsætte på telefonen. Windows Phone har vist sig at kunne køre fint på selv meget skrabede specifikationer, og det kan man ikke beskylde Lumia 1020 for at indeholde.

En Snapdragon Q4-processor på 1,5 gigahertz fra Qualcomm med to gigabyte RAM og 32 gigabyte indbygget lagerplads gør telefonen ganske hurtig til de fleste applikationer. Det svage punkt er, når man tager billeder med Nokias kameraapplikation, hvor det kan tage et par sekunder at gemme et billede.

Batteriet på 2.000 milliamperetimer holder ganske udmærket strøm. Medmindre man bruger navigation eller andre rigtigt tunge applikationer, er det ingen katastrofe, hvis man glemmer at sætte telefonen til opladning i løbet af natten.

Som klassisk mobiltelefon er der ikke noget at udsætte på Lumia 1020. Kanterne kan dog være lidt skarpe, så hvis man er typen, som fører lange samtaler, så er et headset en god idé. Det medfølgende headset har dog ørepropper, som er den lidt ubehagelige type, der skal helt ind i ørene. Dem er der mange, som foretrækker, men når man skal tale, får man mere kranielyd, og det kan være distraherende.

Flere danske applikationer

Der er ingen tvivl om, at Lumia 1020 først og fremmest er til dem, der gerne vil have et kamera i deres mobiltelefon, som kan måle sig med mange kompakte lommekameraer. Selvom det er en rigtig god smartphone, så er det kameraet, der skal være det altovervejende argument.

Du skal også have lyst til at pille ved indstillingerne og være parat til at sætte dig lidt ind i grundlæggende fotografering for at få rigtigt gode resultater ud af Lumia 1020. Ellers er du bedre tjent med lillebroren Lumia 925 eller endda sidste års topmodel fra Nokia, Lumia 920, som stadig kan findes på tilbud til noget nær foræringspris i forhold til telefonens kvaliteter.

Windows Phone er også begyndt at indhente lidt af det, der manglede, da Version2 så på Lumia 925 for et par måneder siden. Der mangler stadig især danske applikationer, men Danske Banks Mobile Pay er kommet, ligesom den af nogen længe ventede Instagram-applikation også er blevet klar til Windows Phone.

Designmæssigt begynder vi at have set den samme telefon i forskellige størrelser et par gange fra Nokia, og designet er ikke helt så vellykket på de største modeller i forhold til de små telefoner. Nokias telefoner er stadig solide, og det er nok også takket være designet, men efterhånden vil vi godt se noget nyt, når finske Nokia bliver overtaget af Microsoft.

Amerikanske Epic, med NNIT som underleverandør, løb i november af med sejren i kampen om den milliardstore kontrakt på leverance af en ny sundhedsplatform til Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Og af en pressemeddelelse fremgår det nu, at kontrakten er endeligt underskrevet.

»Det er en stor dag i dag for alle os, der har arbejdet i mere end to år med udbuddet. I løbet af 2013 er systemerne blevet evalueret og testet i tæt dialog med sundhedspersonalet i begge regioner. Og Epic blev valgt, fordi de samlet set tilbød den økonomisk mest fordelagtige løsning«, siger Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

Inden Epic vandt den lukrative kontrakt var der en omfattende udbudsproces, hvor blandt andet Systematic og Cerner blev sorteret fra. Den tætte konkurrence har blandt andet resulteret i, at amerikanske Cerner har indgivet en klage over forløbet.

Det nye system skal blandt andet håndtere patientadministration, notatskrivning og medicinering, og det er planen, at et skal udrulles i årene 2015-2017.

Blackberry har indgået et strategisk partnerskab med verdens største elektronikproducent, Foxconn, som en del af et større skifte for Blackberry. Nu skal der være mindre fokus på telefoner, og mere fokus på services som sikkerhed. Det skriver BBC.

Blackberry, der tidligere nød stor succes på mobilmarkedet, har lidt en del nederlag i de senere år. Og for nylig offentliggjorde den canadiske virksomhed et underskud på 24 milliarder kroner i tredje kvartal af 2013. En del af underskuddet kommer fra nedskrivninger og engangsudgifter, men det skal sammenholdes med en omsætning på bare 6,5 milliarder kroner.

Men et femårigt samarbejde med Foxconn, der er kendt for at producere blandt andet iPhone, iPad og Playstation 4, skal altså bidrage til at vende skuden. Der skal blandt andet udvikles en ny smartphone til det indonesiske marked, og John Chen, der er ny direktør for Blackberry, er begejstret for samarbejdet.

Et andet mål er at kunne sælge Blackberrys kendte sikre infrastruktur, så den kan bruges med andre telefoner end bare Blackberrys egne. Den nye direktør er således opsat på at lave Blackberry-produkter til iOS og Android, men det var ikke uden problemer, sagde han.

EU-kommissionen var vurderet, at Googles seneste forligs-tilbud i den monopolsag, der har kørt siden 2010, ikke er acceptabelt. Det skriver Financial Times.

Kommissionen har kørt en sag mod Google i mere end tre år, og søgegiganten står kort fortalt anklaget for at prioritere søgeresultater på en konkurrenceforvridende måde, så Googles egne tjenester får en klar fordel.

I oktober 2013 så det ellers ud til, at sagen ville landet blødt, da Joaqin Almunia, der er konkurrencekommissær i EU, udtalte sig positivt om det seneste udspil fra Google. Det var dog før, at alle detaljerne var offentliggjort.

Men selvsamme Almunia har nu vendt på en tallerken og kalder forslaget »ikke acceptabelt«.

»Udspillet fjerner ikke vores bekymringer i forhold til fair konkurrence og specielt i forhold til den måde, som Googles konkurrenter behandles på i søgeresultater«, udtaler Joaqin Almunia, der også noterer sig, at omkring 100 af Googles konkurrenter har reageret negativt på udspillet.

Konkurrencekommisæren uddyber ikke specifikt, hvad der gør udspillet uacceptabelt.

Afslaget åbner op for tredje forhandlingsrunde om et forlig i sagen, der har strakt sig usædvanligt langt for en forligssag. Joaqin Almunia udtaler, at Google stadig har lidt tid tilbage til at komme med et tilfredsstillende tilbud, men at det snart er tid til at tage en beslutning.

Bag klagerne mod Google står blandt andet Microsoft, Nokia, Tripadvisor og en stribe andre konkurrenter.

Den amerikanske supermarkedskæde Target, var for nylig udsat for et hackerangreb, der resulterede i, at 40 millioner kunder fik stjålet data om deres kreditkort.

I et forsøg på at imødekomme de mange kunders frustrationer har Targets direktør Gregg Steinhafel nu leveret en officiel undskyldning. Det skriver Ars Technica.

Ud over en undskyldning leverer Steinhafel også en forsikring om, at problemet er identificeret og løst, ligesom han garanterer at ingen kunder har fået stjålet pin-koder, fødselsdatoer eller social security-numre, der er USA’s svar på CPR-numre.

Den undskyldende CEO lover, at Target vil kontakte alle påvirkede kunder og understreger, at man har hørt om meget få eksempler på kreditkortsvindel oven på datatyveriet. Som et plaster på såret kan alle, der handler i Target i dag, få 10 procents rabat.

Ars Technica har tidligere rapporteret, at de stjålne data bliver solgt i massevis på det sorte marked til en pris på mellem 100 og 500 kroner per kreditkort.

Først måtte RSA advare sine kunder mod at bruge krypteringensalgoritmen Dual_EC_DRBG, efter Edward Snowdens afsløringer i efteråret viste, at efterretningstjenesten NSA bevidst havde svækket sikkerheden i den.

Og nu står RSA med et endnu større forklaringsproblem. Ifølge nyhedsbureauet Reuters var det nemlig ikke bare manglende omtanke, der fik RSA til at holde fast i Dual_EC_DRBG-algoritmen, som de fleste andre havde droppet, men en kontant aftale med NSA, der udløste 55 millioner kroner som tak for hjælpen.

RSA afviser ‘kategorisk’, at firmaet bevidst har indbygget bagdøre eller svækket sikkerheden i produkterne. Det skriver RSA i en pressemeddelelse.

Den svage krypteringsalgoritme blev taget i brug i 2004 og indgik i produktet Bsafe, som en af flere muligheder. Dengang var der tillid til, at NSA’s råd om valg af kryptering var fornuftige, skriver firmaet, der også forsvarer brugen af algoritmen frem til september 2013 med, at den indtil da var godkendt af USA’s teknologiske standard-organisation National Institute of Standards and Technology (NIST).

Reuters skriver, at selvom aftalen om de 10 millioner dollars, som to kilder har fortalt nyhedsbureauet om, ikke syner af meget hos kæmpefirmaet RSA, udgjorde pengene en tredjedel af overskuddet i den division, hvor aftalen blev indgået.

Algoritmen Dual_EC_DRBG er en tilfældighedsgenerator baseret på et princip om elliptiske kurver, som NSA selv udviklede. RSA tog algoritmen i brug allerede i 2004, altså inden den var godkendt af NIST, og gjorde den til standardvalg i sikkerhedskittet Bsafe.

Men allerede i 2006 var der kritik af algoritmen, som viste sig ikke at være så tilfældig alligevel. It-sikkerhedsguruen Bruce Schneier mente, at der var en bagdør bygget ind, og to ansatte hos Microsoft demonstrerede i 2007, hvordan man kunne bryde kryptering bygget på algoritmen. Det fik industrien til generelt at afskrive den omstridte tilfældighedsgenerator.

Danmark sakker bagud på cybersikkerheden i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi mangler nemlig en samlet it-sikkerhedsstrategi. Det skriver Politiken

Både Sverige, Tyskland og Norge har i dag nationale strategier for cybersikkerhed. Det er en foranstaltning, som EU anbefaler og vægter højt, men som Danmark altså stadigvæk ikke lever op til.

EU-Kommissionen planlægger at vedtage et direktiv i 2014, der skal pålægge alle medlemslande at indføre nationale strategier for cybersikkerhed. Og EU’s kommisær for digitale anliggender, Nellie Kroos, håber, at Danmark snart melder sig under fanerne.

»Kommissionen opfordrer medlemslandene til at adoptere en national strategi for at sikre kontinuiteten i deres indsats for cybersikkerheden, og vi håber, at Danmark vil lave en strategi snart,« siger Nellie Kroos til Politiken.

Rådet for Digital Sikkerhed kritiserer i skarpe vendinger den danske regerings håndtering af cybersikkerhed, ligesom en sikkerhedskonsulent kalder politikernes indsats for »slet ikke god nok«.

Men måske er der håb forude for den danske cybersikkerhed. I en e-mail til Politiken skriver finansminister Bjarne Corydon således, at man arbejder på en strategi, der forventes at ligge klar i 2014.

Dit brugte elektronik er et depot af værdifulde metaller, arbejdspladser og innovation. Det konkluderer en række eksperter og fagfolk i forlængelse af miljøministerens nye ressourcestrategi, der vil have danskerne til at genanvende mere affald – herunder brugte mobiltelefoner, fjernsyn og mikrobølgeovne.

Ifølge de nyeste tal fra FN smider Danmark hvert år 125.000 ton elektronik ud. Gjort op på hver enkelt dansker er det 22,4 kilogram elektronikskrot. Men fordi vi eksporterer de 45.000 mest værdifulde ton om året, går Danmark glip af arbejdspladser og innovation på den eneste reelle affaldsfraktion, det stadig giver mening at satse på.

Jacob H. Simonsen, der er direktør for Dansk Affaldsforening, uddyber:

»Der er brug for politisk styring. Hvis man vil have fat i fremtidens ressourcer såsom sjældne jordarter i elektronik, bliver man nødt til at satse på det her område. Den behandling af brugt elektronik, vi foretager i Danmark, foregår nemlig på en rigtig god måde,« siger Jacob H. Simonsen.

Hans holdning bakkes op af Ole Leinikka Dall, der er konsulent, cand.techn.soc., på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet:

»Vi kan blive meget bedre til at sortere. Også centralt. Her er elektronikområdet et godt eksempel. Men der er ikke rigtig blevet satset på det her område tidligere. Med den nye ressourcestrategi kan man håbe på, at politikerne er ved at vågne op,« siger han.

Foruden Jacob H. Simonsen og Ole Leinikka Dall, peger også Dansk Kompetencecenter for Affald (Dakofa) på, at området for elektronik rummer muligheder.

Bunkerne af elektronik vokser

Et af de største bump på vejen for virksomheder, der behandler danskernes brugte elektronik er udbudsregler. Som situationen er i dag, udbydes behandling af elektronik inden for EU over perioder på to år – og det er alt for kort en tidshorisont til, at danske virksomheder tør investere, hvad der skal til for at vinde et sådant udbud.

Der findes ellers i Danmark sorteringsanlæg, som kan splitte brugte computere ad, så eksempelvis metaller som kobber, guld og aluminium kan gå direkte ind i et smelteværk og laves om til nye printplader. Et af dem er Averhoff i Aarhus, hvor fabrikschef Jørgen Hansen udmærket kender konsekvenserne af de to-årige udbudsrunder. Averhoffs højteknologiske anlæg gnasker sig hvert år igennem 18.000 ton dansk elektronik men ville gerne udvide kapaciteten:

»Vi har ekspertisen og viljen til at forvandle elektronikskrot til værdier, men med en udbudsrunde på to år, kan vi simpelthen ikke være sikre på, at vi kan afskrive en investering i et nyt anlæg. Her drukner Danmark i den europæiske konkurrence. Og dermed vinker vi farvel til arbejdspladser og indtjening,« siger fabrikschefen.

Minister lover flere penge

Alt det sker på trods af, at bunkerne af elektronikskrot vokser. På verdensplan vurderer FN, at der i 2017 vil blive smidt over 65 millioner ton elektronik ud. I 2012 vejede bunken af kasseret elektronik 48,9 millioner ton.

Et mere jordnært, dansk eksempel findes hos Københavns Kommune. Her er man på blot et år gået fra at indsamle nærmest nul kilogram brugt elektronik fra opgange og gårde til i november måned 2013 at runde 178 ton. Det understøtter, at brugte telefoner, mikrobølgeovne og udtjente computere rent faktisk vil kunne udgøre et forretningsgrundlag for virksomheder i Danmark. Dertil kommer også elektronik fra virksomheder.

Som situationen er i dag, eksporterer Danmark 45.000 ton elektronikskrot, som derfor kommer udenlandske virksomheder til gode. Miljøminister Ida Auken (SF) mener dog, at regeringen allerede arbejder for at sikre bedre betingelser for danske virksomheder, der har specialiseret sig i at håndtere elektronik.

»Danmark arbejder aktivt for at få nogle høje, fælleseuropæiske krav for behandling af elektronikaffald. Vi arbejder også målrettet med at forbehandle for eksempel elektronikaffald i Danmark. Allerede i år er der afsat penge på finansloven til at udvikle nye teknologier, og regeringen er klar til at afsætte 200 millioner kroner på den kommende finanslov til at forbedre genanvendelsen over de næste fire år,« siger Ida Auken.

Mere konkret bliver miljøministeren dog ikke i forhold til, hvor mange penge der skal afsættes til forskning og udvikling af branchen for elektronikskrot.

Privat samarbejde vil tage fat på problem

Men hvis Danmark skal blive bedre til at forske i behandlingen af elektronikskrot og sikre, at flere værdifulde ressourcer ikke blot bliver eksporteret til udlandet, skal udviklingen også drives af private.

Derfor er der brug for flere projekter som for eksempel det, der starter 1. januar 2014 i et samarbejde mellem Dansk Industri (DI), Foreningen af producenter og importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA), DI Itek, DI Handel, Branchen Forbruger Elektronik (BFE), Elretur, European Recycling Platform (ERP) og Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF).

De otte organisationer har samlet en fem millioner kroner sammen til hvert år frem til 2017 at sætte fokus på nye teknologier til adskillelse, finsortering og udsortering af elektronikskrot til videre oparbejdning og genanvendelse.

Projektet skal i sidste ende munde ud i løsninger, som er koordineret med internationale erfaringer. De skal så overføres til resten af EU og andre EU-lande, hvor det såkaldte WEEE-direktiv fastsætter krav til genanvendelsesprocenter for elektronikaffald.

Der er dog tale om en frivillig aftale blandt organisationer, men miljøminister Ida Auken har godkendt samarbejde og lovet ikke at pålægge branchen nye skatter eller afgifter i relation til behandling af elektronikskrot.

Som Version2 kunne berette tidligere i december, har KMD og Telenor været i fuld gang med at få en stor outsourcingaftale på plads. Og nu er der sat kruseduller på kontrakten, så de to parter kan melde officielt ud og bekræfte aftalen.

KMD overtager dermed drift og udvikling af alle Telenors over 100 forretningsapplikationer. Outsourcingen sker ifølge Telenor, fordi teleselskabet skal igennem en større omlægning på it-området. Ved at overlade det meste af it-opgaven til KMD, bliver der overskud til at planlægge ændringerne, lyder rationalet i en pressemeddelelse om aftalen.

87 it-folk fra Telenor bliver overtaget af KMD fra 1. januar, hvoraf de 66 af dem vil blive flyttet til KMD’s afdeling i Aalborg.

Der er ikke sat pris på aftalen, men Version2 erfarer, at der er tale om et trecifret millionbeløb.