Monthly Archives: December 2013

Ekstraregning: 4,3 millioner kroner. Oprindelig pris: 9,6 mio. kr.

Det er resultatet af gårsdagens forlig mellem Banedanmark og MT Højgaard om den fejlslagne reparation af togbroen over Limfjorden.

Trods ekstraregningen fremhæver administerende direktør Jesper Hansen, Banedanmark, at forsinkelsen på arbejdet primært skyldes en række alvorlige fejl hos totalentreprenør på opgaven, MT Højgaard. Han siger desuden, at ekstraregningen for entreprenørens end, men kan ikke oplyse, præcis hvor meget det drejer sig om.

Banedanmarks efterregning skyldes for det første en fejl i udbudsmaterialet, som først blev rettet, efter at kontrakten var indgået. Desuden fremsatte Banedanmark ekstra krav til broklappen, efter den var ankommet til Aalborg.

Rådgiverfirmaet Emcon har i en ekstern evaluering rejst en række kritikpunkter ar Banedanmark, som ifølge Jesper Hansen nu vil blive taget til efterretning. Det drejer sig om mangel på kontrol, tilsyn og dokumentation.

Jesper Hansen er ikke i tvivl om, hvilken lektie der har været den vigtigste for Banedanmark:

»Vi skulle have haft en egen mand med ekspertise i svejsning til at overvåge arbejdet på fabrikken i Polen, for der opstod alle problemerne.«

Ud af de 4,3 mio. kr er 800.000 kr. en bod, som var indskrevet i kontrakten.

Der kommer ingen lov, der vil forandre virkeligheden for den danske forsvarsindustri. Det står klart, efter at Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fredag har valgt at droppe en egentlig lov om de kontroversielle modkøb i forsvarsindustrien.

Men i den danske forsvarsindustri jubler man på ingen måde. Årsagen er, at de ændringer, som var indeholdt i loven, og som industrien frygter vil få store negative konsekvenser for en stribe danske virksomheder, bliver fastholdt.

»Danmark kommer til at bevæge sig på en knivsæg over for EU i spørgsmålet om modkøb,« siger Frank Bill, direktør i Forsvars- og aerospaceindustrien i Danmark, FAD.

I stedet for at lave ændringerne gennem en egentlig lov lægger ministeriet nu op til det, man kalder for administrative retningslinjer for industrisamarbejde. Det sker ved at fjerne en paragraf i loven om erhvervsfremme.

I praksis er der tale om gammel vin på nye flasker, fordi ændringerne er stort set uændrede. Målet er at skabe et mere smidigt dansk system, hvor man kan sno sig over for EU-krav, og som kan gennemføres hurtigere end en helt ny lov, men som samtidig skal sikre, at Danmark ikke får ballade med EU.

Baggrunden er, at EU vil af med de såkaldte modkøb, hvor en udenlandsk leverandør af forsvarsmateriel skal lægge ordrer hos danske virksomheder for et beløb svarende til 100 procent af kontraktens værdi. Det gælder alle ordrer over 50 millioner kroner.

EU mener ikke, at modkøb lever op til den frie konkurrence, og for at imødekomme EU har regeringen tidligere udsendt et lovforslag, der blandt andet lægger op til, at hver enkelt kontrakt skal vurderes for, om den lever op til ‘væsentlige nationale sikkerhedsinteresser’ og dermed kan pålægges modkøb.

Samtidig må det kun være forsvarsmateriel, hvor man i dag kan inddrage visse civile kontrakter.

Fremover skal hver kontrakt vurderes af Forsvarsministeriet og Erhvervsstyrelsen, og det vil åbne døren for en lille gruppe danske virksomheder. På den måde ender Danmark med at leve op til EU-kravene, samtidig med at man bevarer antydningen af en kattelem til at bevare modkøb i et eller andet omfang.

Netop omfanget af ordrer fremover vækker stadig bekymring hos FAD, forklarer Frank Bill, der får en travl jul.

»Vi mener stadig, at der er mange elementer, der skal forbedres. På den måde er ændringerne ikke ret forskellige fra den lov, der nu er taget af bordet,« siger han.

FAD peger blandt andet på, at der med ændringerne er lagt op til, at det kun er virksomheder, der er internationalt førende på højteknologiske produkter, som skal kunne undtages. Det vil gå hårdt ud over en underskov af mindre virksomheder, der blandt andet lever af vedligehold af udstyr.

Samtidig peger FAD på, at mange civile områder stadig bør kunne tages ind under modkøbskravene som eksempelvis radar til lufthavne eller havne. Det vil dog vise sig i de kommende uger.

»Vi er i hvert fald ikke færdige med vores arbejde endnu og vil gøre, hvad vi kan, for at få vores anker inddraget i ændringerne,« siger Frank Bill.

Forslaget er sendt i høring fredag med deadline den 17. januar.

Ændringerne skal træde i kraft den 1. april.

Forskningscentret CERN forstår at sætte kryds ved alle punkter på en tjekliste for en nørdet julekonkurrence. I år går den ud på at udforske CERN’s datacenter.

Vel at mærke en ren virtuel udforskning af CERN’s datacenter ved hjælp af Google Street View med fotos fra datacenteret.

CERN har haft besøg af Googles Street View-fotografer for at lave den virtuelle rundtur, og i den forbindelse gemte CERN-folkene små overraskelser rundt om blandt udstyret i datacenteret. Nemlig små Lego-figurer, som skjuler sig blandt servere og storagesystemer.

Julekonkurrencen går derfor ud på, at man skal udforske CERN’s datacenter og finde mindst tre ud af mere end 20 figurer, som gemmer sig på datacenterets to etager. Finder man en figur, skal man snuppe et skærmdump og sende sine fototrofæer til CERN for at deltage i lodtrækningen.

Desværre omfatter præmierne ikke en ikke-virtuel rundvisning hos CERN, men man har da mulighed for at vinde blandt andet en paraply, der er inspireret af LHC-detektoren Compact Muon Solenoid (CMS).

Allerede før de store kraftværker hos f.eks Dong Energy og Vattenfall for alvor er begyndt omstillingen fra kul til biomasse, er den danske efterspørgsel så høj, at vi importerer stort set alle træpiller fra udlandet. I alt 1,898 millioner tons.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Force Technology blandt 48 producenter, forhandlere og importører af træpiller. Kun én procent af det danske forbrug bliver dækket af danske træpiller, men resten især kommer fra Baltikum og i stigende grad fra Rusland og Tyskland.

For 11 år siden så virkeligheden helt anderledes ud. I 2001 dækkede de danske træpiller 43 procent af det hjemlige forbrug, men i dag er møbelproduktionen hårdt ramt økonomisk, og en del af produktionen er flyttet udenlandsk. Derfor mangler der savsmuld og spåner til at producere træpillerne billigt, og produktionen er 90.000 ton mindre end for 10 år siden.

Træpiller dækker nu fire procent af den samlede, danske energiforsyning. Det er en femdobling i forhold til for 11 år siden. Stigningen finder i disse år især sted på kraftværkerne. Avedøreværkets Blok 2 havde rekordforbrug i 2012. I de kommende år ventes en endnu voldsommere stigning på importen af træpiller, fordi Dong Energy og Vattenfall gør klar til en voldsom ombygning af en lang række værker til at fyre med biomasse i stedet for kul.

Omstillingen venter endnu på, at politikerne fastlægger den forsyningssikkerhedsafgift, der skal afgøre om omstillingen kan betale sig.

Hos private sker der også en stigning i forbruget af træpiller, fordi flere udskifter især oliefyr med træpiller.

I dag udgør det private forbrug en fjerdedel af det samlede forbrug, og stadig flere kører til Tyskland for at købe træpiller med kun syv procent i moms.

Tre afgangsprojekter inden for maskinteknologi modtog i tirsdags Maskiningeniørernes Initiativfonds M-pris. Det skete ved Maskinteknisk Selskabs 100 års jubilæum, der blev fejret i IDA-huset i Københan. Et af projekterne er udført af diplomingeniør Thomas Pedersen fra DTU Diplom i samarbejde med Frømandskorpset og Forsvarets Materiel Tjeneste. I projektet har Thomas Pedersen konstrueret en lyddæmper, der er betydelig lettere og mere effektiv end de hidtidige.

»Vi vil gerne inspirere maskiningeniørstuderende til at lave nogle spændende projekter, der også har en innovativ og erhvervsmæssig interesse,« fortæller formanden for fonden, Mads Peter Schreiber om baggrunden for prisuddelingerne.

Se de nyeste job på Jobfinder her

De tre modtagere af M-prisen får 10.000 kroner og et diplom, som de kan hænge på væggen.

»Vi bedømmer efter tre kriterier. Vi ser på den faglige nyhedshøjde. Derefter lægger vi rigtig meget vægt på, om der er en erhvervsmæssig interesse i produktet. Til sidst ser vi på, om det er en velskrevet rapport, der letforståeligt tager hånd om alle væsentligheder og adresserer alle spørgsmål, der kunne være om produktet,« fortæller Mads Peter Schreiber.

Tito Andrillo fra DTU Mekanik, som har lavet afgangsprojekt om numerisk modellering af termisk inducerede elasto-plastiske forhold ved hjælp af finite element metoden. Prisen er sponseret af ATV-SEMAPP (Selskabet for Maskinteknisk Proces- og Produktionsteknik).

Dmytro Shabalin fra Aalborg Universitet har i samarbejde med Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurements A/S lavet afgangsprojekt om ‘Teoretisk og eksperimentel sammenligning af punkt-mobilitetsmålemetoder’. Projektet, der gav karakteren 12, er udført i samarbejde med Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurements A/S samt tyske Secop GmbH.

Thomas Pedersen, vil du kort fortælle, hvad dit projekt går ud på?
En kammerat foreslog mig at lave en lyddæmper til Forsvarets rifler. En, der vejer mindre end dem, de bruger i dag. Der gik hurtigt ged i det, da man ikke må fremstille lyddæmpere i Danmark. Så efter en lang proces i Justitsministeriet måtte jeg til en svensk våbenfabrikant, da der er helt andre regler der. Dog fik jeg faktisk lov til at producere den i Danmark, men den melding fik jeg en måned efter min eksamen.

Der gik hurtigt ged i det, da man ikke må fremstille lyddæmpere i Danmark.
Thomas Pedersen, diplomingeniør

Bliver den sat i produktion?
Nej, det er en prototype, som stadig er i Sverige hos våbenmekanikeren. Vi har dog haft den til nogle tests her i Danmark. Det viste sig desværre, at den var alt for dyr at producere. En normal, funktionel lyddæmper koster mellem 2500 og 6000 kroner. Alene det rør, jeg fandt frem til ville være bedst at bruge, koster 14.000 kroner. Så det kan slet ikke betale sig desværre. Det var mest for lige for at se, om det kunne lade sig gøre.

Hvad betyder det for dig at få sådan en pris?
Det betyder selvfølgelig meget. Det er jo et tegn på, at der er udover mig er andre, der synes, det er spændende. Jeg ved, hvor meget mine studiekammerater har knoklet, og hvor dygtige de er, så det er jo en ære at vinde over dem.

Hvorfor tror du, du har vundet?
Det tør jeg slet ikke engang gætte på. Man vil jo bruge det som en appetitvækker for at få flere til at blive maskiningeniører. Mit projekt er ret drengerøvsagtigt og rammer nok ret bredt.

Hvad skal pengene bruges på?
Jeg har faktisk næsten kun lige fået at vide, at jeg har vundet, så jeg ved det ikke endnu faktisk. Det var en ret stor overraskelse.

Vil du fortsætte med at beskæftige dig med militære produkter?
Nej. Jeg synes, det her var spændende, men jeg har ingen ambitioner om at fortsætte den vej. Jeg sidder hos Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurements A/S nu og laver mikrofoner til forskellige målinger.

Bærbare computere skal kunne oplades med en hvilken som helst producents omformer. Det er ønsket fra standardiseringsorganisationen IEC, hvis flere end 70 medlemslande har været til stemmeurnerne med standard 62700 i hånden. Den skal bane vejen for universalstikket.

Standarden angiver dimensionerne på omformerens ladestik, som tilsluttes computeren. Det har hidtil været udformet efter computerfabrikantens egne specifikationer, og det har givet mange varianter på markedet.

Foreløbig er der opbakning fra medlemslandene, hvor mindst halvdelen har sagt ja og dermed vedtaget en teknisk specifikation, som er første skridt på vejen mod en mere fast national standard, fortæller den danske nationalsekretær i IEC og projektchef i Dansk Standard René Nielsen.

»Der skal to tredjedel af stemmerne til for at få den store forkromede model igennem, som bliver til en national standard. Men en teknisk specifikation kan være et trin op ad stigen mod konsensus,« siger han.

Fra dansk side sidder blot Stofa med i det AV-udvalg, der byder ind med sin holdning om laptop-ladere til Dansk Standard, og eftersom ladestik ikke er virksomhedens kernekompetence, har Danmark i dette tilfælde valgt at stemme blankt.

Men, understreger René Nielsen, Dansk Standard er selvfølgelig interesseret i udvikling, der kan føre til mindre elektronikskrot f.eks. ved at mindske antallet ladere og kabler i hjemmet.

»Dette spørgsmål ligger bare i andre udvalg end det, der har været involveret i standarden om ladestik. Derfor ser jeg også på, hvordan sådan et forslag her kommer omkring miljøudvalgene,« siger han.

Den tekniske specifikation bliver udgivet i maj 2014, og herefter forventer René Nielsen, at den får mindre end tre år på bagen, før landene gør klar til en ny afstemning, der skal give større konsensus, så standarden bliver ophøjet til f.eks. europæisk og international standard.

»Det er hverken klogt eller dygtigt at sende noget i udbud uden at have kompetencerne til at styre det. Jeg forventer, at Banedanmark får styr på, hvordan man håndterer en totalentreprise. Ellers skal de ikke lave sådan et udbud igen.«

Så kontant var meldingen fra transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) på et samråd om Banedanmarks håndtering af reparationen af jernbanebroen over Limfjorden torsdag. Reparationen blev forsinket, den polske stålleverandør blev fyret, og Banedanmark lagde sag an totalentreprenøren, MT Højgaard.

Ministeren mener, at ideen med at sende opgaven i udbud som totalentreprise var god. Det var udførelsen til gengæld ikke. Ledelsessystemet i Banedanmark var efter ministerens udsagn ikke gearet til opgaven, fordi Banedanmark ikke er vant til at udbyde projekter i totalentreprise.

Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) havde indkaldt til samrådet, og han mente slet og ret, at Banedanmark ikke havde kompetence til at kontrollere arbejdet. Derfor stod Banedanmark svagt over for MT Højgaard og var fra start ikke i stand til at vurdere, hvorvidt entreprenørens tilbud var realistisk.

Pia Olsen Dyhr fastholder trods sin kritik af Banedanmark, at MT Højgaard har det største ansvar i sagen, hvilket er årsag til sagsanlægget.

Opgaven var fra start præget af ubesvarede spørgsmål og problemer, viser en rapport fra rådgivningsfirmaet Emcon. Banedanmark havde for travlt med at sende arbejdet i udbud og glemte at sætte spørgsmålstegn ved, om tilbuddet fra MT Højgaard var urealistisk fordelagtigt.

Broen blev påsejlet i 28. marts 2012 og genåbnet 29. april i år, fem måneder forsinket. Den polske leverandør af broklappen var da blevet fyret to gange og arbejdet i stedet udført af to nordjyske virksomheder.

Karsten Lauritzen havde inden samrådet forlangt ‘personalemæssige’ konsekvenser hos Banedanmark, men ministeren vil ikke give mere end kritik og en løftet pegefinger.

For få år siden forventede mange energianalytikere stigende olieimport hos verdens største forbruger, USA. Sådan gik det ikke. Ind fra højre kom den teknologiske industrialisering af hydraulisk frakturering af skiferformationer over store dele af USA. Det har skabt en enorm vækst i produktionen af gas og – ikke mindst – skiferolie.

Men ifølge det amerikanske energiagentur, EIA, kan det blive en kort opblomstring. Agenturet anslår fald i sin nye rapport, Annual Energy Outlook 2014, at USA’s egen olieproduktion allerede topper i 2019.

Produktionen af olie fra amerikanske felter eksempelvis i delstaten North Dakota, har oplevet en historisk stigning de senere år, men vil fra 2020 falde stille og rolig igen, lyder det.

Til gengæld er der også i USA masser af gas. Ifølge EIA vil produktionen af naturgas internt i USA blive ved med at stige de kommende årtier. Fra 2012 øges produktionen med 56 procent fra 2012 og topper ved godt 1060 milliarder kubikmeter årligt (37,6 tcf).

Modsat Europa har amerikanerne haft held med at erstatte flere kulfyrede kraftværker med naturgasfyrede. Udviklingen vil fortsætte, og EIA anslår, at naturgas omkring 2035 vil være et mere udbredt brændsel i elproduktionen end kul med 35 procent af kapaciteten mod 32 for kul.

Mens udviklingen har ført til billigt kul og som en konsekvens af rent økonomisk betingede nybyggerier af kulkraftværker i Europa, har det til gengæld haft en positiv effekt på det amerikanske CO2-udslip fra elsektoren, fordi gassen giver lavere emissioner.

Energiagenturet noterer sig dog, at en del af nettoeffekten vil blive opslugt af dalende produktion fra atomkraftværker. Det vil blandt andet blive erstattet med gas, hedder det.

USA var et af de eneste lande, der ved det seneste COP19-møde kunne dokumentere faldende CO2-udslip, hvor andre I-lande som Japan, Australien og Tyskland mødte op med stigninger.

Samlet er det amerikanske CO2-udslip faldet til under 2005 niveau, og det vil fortsætte. i 2020 og 2040 vil de samlede emissioner være henholdsvis 9 og 7 procent under 2005-niveauet, anfører EIA. Flere eksperter fra blandt andet Harvard mener dog, at faldet er overdrevet, og at USA blandt andet på grund af metanudslip fra gas- og olieproduktionen reelt har højere udslip af drivhusgasser.

Hanggliding – på dansk også kaldet drageflyvning – er som bekendt en form for svæveflyvning, hvor man bruger kroppens vægt til at styre. Ifølge Wikipedia stammer hangglideren oprindeligt fra amerikanske forsøg på at styre en rumkapsel til at lande på et bestemt sted inden for atmosfæren.

Derfor er det ret overraskende at støde på en artikel i Ingeniøren, som beskriver teknikken ved hanggliding i mange detaljer, længe før Nasa havde problemer med at lande rumkapsler. Dagens spørgsmål i den historiske julekalender er derfor, hvor tidligt vi var ude med den artikel?

Der er tale om et referat af et foredrag, som professor A. du Bois-Reymond holdt for det tyske Fysiske Selskab i Berlin. Her beskrev han bl.a. fuglenes svæveteknik, som i modsætning til deres ’flagren’ kan ske ‘uden Udfoldelse af nogetsomhelst Arbejde’. Den metode har en vis Hr. Lilienthal med held søgt at efterligne, fremgår det. Efter en række forsøg er det lykkedes for Lilienthal at foretage flydeture på 4-500 meter.

‘Ved disse Forsøg har det vist sig, at Styringen er meget simplere end man skulle tro, det er nok at krumme sig lidt således at Tyngdepunktet flyttes til siden for at gøre en Drejning til samme Side.’

‘Lilienthal har drevet det til i enkelte tilfælde at gøre en hel vending og flyve ned, samme sted han gik ud fra. Det synes, at disse Forsøg ikke adskille sig kvalitativt fra Fuglens Sejlflugt.’

Nej, og de adskiller sig heller ikke principielt fra senere tiders hanggliding – omend nok kvalitativt.

Hvornår bragte vi historien?

Se svaret i julekalenderen 21. december

Svar på spørgsmålet 19. december

Vi skrev om verdens største trawler i 1934.