Daily Archives: January 31, 2014

Ingeniøren gennemfører i øjeblikket en undersøgelse om ingeniørstuderendes holdning til de største danske ingeniørarbejdspladser.

Nu kan du være med til at kåre de bedste ingeniørarbejdspladser, og samtidig få chancen for at vinde fede præmier!

Du deltager i undersøgelsen ved at klikke her, og udfylde et spørgeskema om dit kendskab og holdning til udvalgte danske ingeniørarbejdspladser. Spørgeskemaet tager ca. 10 minutter at udfylde.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, er du automatisk med i lodtrækningen om følgende præmier:

• 1 x supergavekort til gavekortet.dk på 5.000 kr.
• 5 x supergavekort til gavekortet.dk på 1.000 kr.

Vinderne får direkte besked i slutningen af marts

Resultater fra undersøgelsen offentliggøres i Ingeniørens Profilmagasin som udkommer 15. maj 2014.

Læs sidste års magasin Profil 2013

Trods modsatte meldinger fra politikere og informationer på sociale medier, så er investeringsbanken Goldman Sachs magt over den danske infrastruktur begrænset med aftalen med Dong Energy.

Regeringen har nemlig sikret sig mod, at Goldman Sachs fik indflydelse på gasnettet ved specifikt at undtage investeringsbankens vetoret fra beslutninger vedrørende rørledninger i Nordsøen, samt gasnettet til i alt 122.000 kunder i Syd. og Sønderjylland samt Vest- og Sydsjælland.

Det fremgår af et aktstykke forelagt Folketingets Finansudvalg, som i grove træk beskriver aftalen mellem parterne.

I Dong Energys vedtægter fremgår det også, at vital infrastruktur, defineret som gasledningerne fra Nordsøen, samt gaslagret i Stenlille, ikke kan sælges til et selskab, der ikke er ejet af den danske stat. Foruden gaslagret i Stenlille findes der et gaslager ved Limfjorden, som er ejet af Energinet.dk, og ifølge kilder Ingeniøren har talt med, ligger det i luften, at Energinet.dk også bliver ny køber af Dongs gaslager.

Goldman Sachs har derimod fået vetoret på en lang række andre områder, der omfatter hele forretningsmodellen i Dong Energy, herunder investeringer, opkøb, fusioneringer, aktieopkøb osv.

Syv ministre på syv år. Det bliver nu virkligheden i Transportministeriet, efter at Pia Olsen Dyhr (SF) sammen med resten af SF træder ud af regeringen oven på Dong-salget.

Dermed ender Pia Olsen Dyhr med at sidde mindre end et halvt år på posten i et ministerium, der har været fanget i en ond spiral af korte ministerperioder. Hun kom til den 9. august sidste år. Det glædede dengang trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet, som var bekymret for en evig svækkelse i ministeriet.

»En del af slagkraften i Transportministeriet forsvinder med hver enkelt minister. Jeg forventer, at vi kommer til at se Pia Olsen Dyhr som en offensiv figur. Derfor håber jeg, at vi kommer til at se hende på transport-tronen i en lang periode.«

Hun overtog ministerposten fra Henrik Dam Kristensen, som ifølge Per Homann Jespersen gjorde en mere forsigtig figur.

De første pressemeddelelser er begyndt at tikke ind oven på ministerens afgang. Blandt andet fra DTL, Dansk Transport og Logistik, hvor administrerende direktør Erik Østergaard kalder Pia Olsen Dyhr en fremragende minister, som på kort tid har sat en god kurs og været krystalklar omkring sine holdninger.

»Set fra min stol er det derfor meget ærgerligt,« siger han.

Yderligere fem SF-ministre træder af. Det gælder den afgående partiformand, Anette Vilhelmsen, i Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Holger K.Nielsen i Udenrigsministeriet, Jonas Dahl i Skatteministeriet, Ida Auken i Miljøministeriet og Astrid Krag i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Byen Roswell i den amerikanske stat New Mexico er nok mest kendt for ufo-observationer, men nu høster politistationen international opmærksomhed for sin seneste gadget.

Der er tale om en 3D-scanner fra det britiske firma Faro, som gør det muligt for efterforskerne at affotografere et gerningssted fuldstændigt, inden forbipasserende får rykket på så meget som en gren.

Ifølge politiet kan dette gøres med millimeterpræcision ved hjælp af en laser, som affotograferer området meget præcist, hvorefter et stykke software bygger gerningsstedet op igen som en 3D-afbildning på computeren, skriver 3D-printersitet 3ders.org.

Politiet har investeret 470.000 kroner i et særligt projekt, der indbefatter dette udstyr, og satser på, at større ulykker og kriminalitet vil kunne opklares hurtigere på denne måde. Der vil også være bedre bevismateriale at tage med i retten end de stillbilleder, efterforskerne normalt får taget.

Se en video om teknologien på 3ders.org’s hjemmeside.

For fodboldspillere, der er vokset op med vintertræning på stenhårde, bulede grusbaner, er kunstgræsbaner ren lykke. Men for banernes nærmiljø kan en ofte omfattende saltning om vinteren være et problem.

Det fremgår af en ny rapport fra DHI om miljøpåvirkningen fra kunstgræsbaner, hvor DHI har indhentet analyser af 59 drænvandsprøver fra 19 sjællandske kunstgræsbaner for Lynettefællesskabet I/S.

Ifølge rapporten kan saltningen give anledning til meget høje koncentrationer af klorid i drænvandet fra banerne på op til 20.000 mg/l. Det er 20 gange over grænseværdien.

»I nogle kommuner anvendes der meget store mængder salt for at holde banerne fri for sne og is. Det er bestemt ikke uproblematisk,« siger Kristina Buus Kjær, der er miljørådgiver og projektleder hos DHI.

Salt, eller NaCl, har flere negative sider, fremhæver rapporten. Dels kan det påvirke ferskvandsområder, dels kan klorid i drænvandet virke korroderende på kloaknettet. Endelig kan saltningen påvirke ph-værdien i det nedsivende vand. Det gør det lettere for tungmetaller som zink og bly at sprede sig i nærområdet.

»Stort set alle baner uden for kernen af de store byer leder drænvandet fra banerne til mindre vandområder som bække og søer. Der skal kun små mængder salt til at ændre den naturlige balance i de sårbare vandområder,« siger Kristina Buus Kjær, der har været hovedforfatter på analysen.

En af de kommuner, som er flittigst til at salte, er Frederiksberg, der salter forebyggende for at holde banerne fri for is og sne i vinterhalvåret.

»Vi har ikke andre muligheder,« siger Kim Wolfram, der er driftsleder i Frederiksberg Gartner og Vejservice.

Frederiksberg har over 50.000 m2 kunstgræsbaner, men banerne ligger så tæt, at sneen ikke kan ryddes mekanisk. Der er ingen opsamlingspladser ved banerne, og derfor ville banerne reelt blive ubrugelige efter bare mindre snefald, fordi kommunens folk kun kan skubbe sneen mellem banerne, fremhæver han.

Samtidig kan kommunen ikke komme af med sneen, der indeholder gummigranulat og derfor skal håndteres forsvarligt. Endelig ville det ødelægge banerne at køre med traktorer, der skubber tunge snelaster foran sig, lyder forklaringen.

»Man ville fjerne store mængder gummigranulat samtidig med sneen, hvor du rydder. Det skal erstattes, eller mister banerne deres egenskaber, og store mængder sne skal køres væk. Det vil være en besværlig og meget dyr løsning,« siger Kim Wolfram.

Han fremhæver, at de ældste baner nu er blevet erstattet af 3. generationsbaner, der ikke bruger sand som infill. Dermed kan kommunen nøjes med langt mindre salt, og det har reduceret det årlige forbrug fra cirka 100-150 tons frem til 2006 til 20 tons i 2012, fremhæver han.

DHI-rapporten anbefaler klart, at, kommunerne, når de bygger nye kunstgræsbaner, sørger for at bygge opsamlingspladser til sne, så man mekanisk kan fjerne og oplagre sneen frem for at rydde med salt.

Samtidig bør kommunerne overveje at lede drænvandet til renseanlæg og anvende svanemærkede tømidler som acetat og formiat, hedder det i anbefalingerne.

Anders Buch er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på AAU, hvor han forsker i ingeniøridentitet og alle aspekter af at være en ingeniør på arbejdsmarkedet.

Han vil være en velkendt stemme for faste læsere af Jobfinder, idet han som ekspert i ’ingeniørens dna’ kan kaste lys på mange problemstillinger, som den arbejdende ingeniør måtte støde på.

I sit første blogindlæg skriver han blandt andet om en amerikansk undersøgelse, som viser, hvordan amerikanske ingeniørers interesse for spørgsmål om offentlig velfærd og deres følelse af professionelt ansvar udvikler sig fra de første år på ingeniørstudiet, og til de havner i et job efter deres ingeniøruddannelse.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget af Erin A. Cech, lægger de interviewede mindre og mindre vægt på etiske og værdimæssige spørgsmål, efterhånden som de kommer længere frem i studiet og til sidst ender i et job.

I sin blog kalder Anders Buch det en ‘tankevækkende – og bekymrende – udvikling’ og stiller spørgsmålet:

Hæmmer socialiseringen ind i ingeniørkulturen, at man engagerer sig i samfundsforhold og tager et moralsk og politisk ansvar for sine handlinger?

Du kan læse hele indlægget og bidrage med dine kommentarer her.

Internet Explorer, browseren mange elsker at hade i sikkerhedsøjemed, kan byste sig af at være den mest grønne. En ny undersøgelse, som er foretaget af 7Tutorials, viser, at Microsofts browser trækker mindst strøm på de tre forskellige computere, som blev brugt i testen. Det skriver Neowin.

I testen blev Internet Explorer 11 i Touch og Desktop-udgaven, Firefox 26, Chrome 32 og Opera 18 sammenlignet på en Toshiba Encore 8”, Microsoft Surface Pro 2 og en ældre HP Pavilion dv7.

Den største forskel kunne ses på Encore-tabletten, hvor Internet Explorer Desktop kørte i 8 timer og 52 minutter. Den bedste af konkurrenterne på denne maskine var Firefox, som måtte give op mere end to timer før Internet Explorer med en tid på 6 timer og 38 minutter.

På Microsofts egen maskine er det stadig Internet Explorer Desktop, som tager førertrøjen med 4 timer og 45 minutter. Dog med en væsentlig kortere afstand til Firefox, der slutter på 4 timer og 22 minutter. Touch-versionen klarer sig imidlertid næstdårligst.

Også på den ældre HP-computer er det Internet Explorer Desktop, som vinder testen med 1 time og 25 minutter. Her er afstanden fra vinderen og tredjepladsen dog ikke på mere end 4 minutter, hvilket må siges at være en marginal forskel.

Se sammendraget af testen her.

Facebook har i dag annonceret en ny app, som skal sikre, at brugerne ikke går glip af det gode indhold på nettet. Der er tale om en særlig nyhedslæser kaldet Paper, der både samler indhold fra Facebooks nyhedsfeed, men også fra andre kilder på nettet ud fra en række kategorier. Det skriver Techcrunch.

Appen præsenterer indholdet i en række sektioner. Den første sektion indeholder brugerens nyhedsfeed fra Facebook, hvis indhold bliver præsenteret i appens nye designsprog.

Men ud over de nye grafiske tiltag giver appen også mulighed for at tilføje andre sektioner ud fra brugerens egne interesser. Indholdet i disse interessesektioner, som eksempelvis tæller sport, nyheder og mad, bliver indsamlet i en kombination af Papers algoritmer, men også udvalgt af en række af Facebooks egne redaktører.

Ideen er i følge Techcrunch at skabe sektioner med indhold, der ikke kun er domineret af de gængse medier, men som også har indhold, holdninger og blogindlæg fra eksperter, offentlige personer og privatpersoner.

Paper er det første resultat af Facebooks startup-inspirerede initiativ, Facebook Creative Labs, der lader mindre grupper ansatte i virksomheden arbejde med projekter, som var de en selvstændig startup-virksomhed.

Appen bliver lanceret i USA den 3. februar og markerer dermed 10 årsdagen for Facebooks begyndelse.

Version2 har tidligere bragt en historie, der fortæller om resultaterne af backupfirmaet Backblazes egen interne logs over levetiden for de harddiske, som firmaet bruger.

Virksomheden benytter sig af billige almindelige harddiske, der er målrettet forbrugersegmentet, som sikres via RAID-redundans. Undersøgelsen viste, at drevene fra Hitachi havde den mindste fejlrate i forhold til Seagate-drevene, hvis fejlrate var 3 til 14 gange så høj som Hitachis.

Men it-ekspert og blogger Henry Newman er langt fra tilfreds med analyseniveauet i undersøgelsen, som han mener undlader flere vigtige elementer.

Eksempelvis kritiserer han, at backupfirmaet ikke har taget højde for harddiskenes udgivelsesår, da et af de mere udskældte Seagate-drev på 1,5TB har omkring 8 år på bagen.

Desuden pointerer han, at det er et grundlæggende problem for undersøgelsen, at firmaet ikke oplyser, hvor stor en mængde data, der er blevet skrevet på de drev, der fejler.

»Hvis drevet overgår producentens specifikation, og fejler, mens et andet drev der ikke er blevet læst og skrevet lige så meget på ikke fejler, er det så virkelig et problem?,« spørger han i sit blogindlæg.

Læs flere af Henry Newmans kritikpunkter i blogindlægget her.

Onsdag skulle Billetlugen afvikle anden runde af forsalget til det europæiske melodi grand prix, men fordi systemet ikke var sat til at forstå engelsk blev ivrige billet-købere smidt ud af køen og bombet tilbage til start, når de endelig kom igennem.

Billetlugen gør brug af kø-systemet Queue-it, der kan skaleres op alt efter behov. Når et billetsalg er populært og belastningen stor, sikrer systemet, at brugere kommer til, når det er deres tur.

»Vi har tre billet-portaler i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge, og som udgangspunkt er sproget sat til det land, portalen befinder sig i, men fordi det her billetsalg er internationalt og kører på engelsk, gik det galt i kommunikationen mellem vores kø-system og selve billetmaskinen,« forklarer Jordi Roig, der er kommerciel direktør for Venuepoint, som står bag Billetlugen system.

Han forklarer, at brugeren bliver sendt videre fra kø-systemet til selve billetmaskinen med et link, der skal identificere brugerens plads i køen.

»Fordi det var et ikke-dansk link, gjorde det, at man som bruger kom fint igennem køen, men når man kom ind i vores billetmaskine, blev man sendt tilbage i køen, fordi systemet ikke kunne genkende URL’en,« siger Jordi Roig til Version2.

»Vores islandske udviklingsafdeling var heldigvis på seminar hernede og var i stand til at finde frem til fejlen, og så valgte vi at suspendere salget og starter så forfra i dag klokken 14,« siger han.

Jordi Roig forklarer, at billetterne til det europæiske Melodi Grand Prix er så populære, at efterspørgslen ligger omkring 100.000. DR, der er arrangør, har af samme årsag valgt at udstede billetterne ad flere omgange.

Det foregår på den måde, at musikglade danskere har kunnet skrive sig op til et af de to forsalg, der indtil videre har været afholdt. Det er således kun de kunder, der skrev sig op efter sidste forsalg i december, der har haft adgang til salget, der gik galt i går.