Monthly Archives: February 2014

Computerkraft på enorm skala er på vej væk fra rack efter rack fyldt med x86-servere, der kunne køre en vilkårlig applikation. Skal vi have fuldt udbytte af teknologien, så kan det betale sig at skræddersy serverne til de applikationer, der skal køre på dem.

»Vi ser hyperscale-tendensen i eksempelvis Googles datacentre, hvor der måske kører én million servere,« siger technology strategy manager Michael B. Jensen fra konsulentfirmaet Accenture til Version2.

Accenture har udnævnt hyperscale til at være én af de tendenser, som vil præge it-verdenen i de næste år. Det ses allerede hos store internetfirmaer som Google og Facebook, som har behov for computerkraft på meget stor skala.

Det indebærer, at infrastrukturen skal kunne skaleres og samtidig være meget robust, og det betyder også, at det kan betale sig at tilpasse serverne, så hardwaren er optimeret til lige præcis den type applikation, de skal køre.

Besparelserne kræver stor skala

Det kan lade sig gøre, fordi det sker på så stor skala, at besparelser i strøm og plads og gevinster i ydelsen eller køling kan opveje omkostningerne ved ikke blot at vælge en standardserver.

»Hardwaren kan optimeres til den applikation, du skal køre. IBM’s Watson, der nu bruges til medicinsk forskning, er specialbygget hardware, som understøtter ‘cognitive computing’. Den tilgang kan også være interessant i den finansielle sektor,« siger Michael B. Jensen.

I finansverdenen ses det allerede med in-memory-teknologierne, som kan gøre visse operationer i en applikation flere tusinde gange hurtigere i forhold til at manipulere data i RAM i stedet for på harddiske.

Det får ikke kun konsekvenser i maskinstuen, men også for den måde, virksomheden kan bruge teknologien på. En bank vil eksempelvis kunne foretage præcise låne- eller investeringsberegninger, mens rådgiveren taler med kunden, uden at skulle vente på en natlig batch-kørsel.

»Det betyder, at du skal genoverveje forretningsgangene, fordi du får muliggjort nogle procesændringer ved hjælp af it. Og den forandringsøvelse kan ofte være sværere at lave end at implementere SAP Hana, hvis man køber det som en servide,« siger Michael B. Jensen.

Brug special-servere i skyen

For mange virksomheder vil den specialiserede hardware til bestemte applikationer ikke nødvendigvis manifestere sig som indkøb af fysiske servere, men i første omgang som en valgmulighed hos de store cloud-udbydere.

Flere udbydere tilbyder allerede et bredere spektrum af konfigurationer til virtuelle servere, og det vil ifølge Michael B. Jensen også komme til at omfatte hardware, der er optimeret til bestemte typer applikationer.

»Jeg tror stadigvæk vi vil have en høj grad af generiske servere, men som cloud-bruger vil du i højere grad kunne sammensætte den service, du køber, og i nogle sammenhænge vil det være specialbygget hardware,« siger Michael B. Jensen.

Sikkerhedskonferencen ‘RSA Conference’ er i fuld gang i San Francisco i disse dage, men den normalt toneangivende og stjernespækkede konference har i år været ramt af en byge af afbud fra oplægsholdere, der i protest mod RSA’s brug af en usikker kryptering har holdt sig væk.

Blandt de mange afsløringer, Edward Snowdens læk af NSA-dokumenter har frembragt, var nemlig også historier om, hvordan NSA bevidst svækkede tilfældighedsalgoritmen Dual_EC_DRBG og dermed fik mulighed for at bryde kryptering, der brugte denne komponent.

Det gjorde RSA, oven i købet som standardvalg i produktet Bsafe, og i december lød historien, at RSA ligefrem modtog en betaling fra NSA på 10 millioner dollars for at samarbejde – men altså også dermed underløbe kundernes sikkerhed.

Historien bider dog ikke på Bruce Schneier, en af verdens mest respekterede it-sikkerhedsfolk, og en af de få, der har haft direkte adgang til NSA-dokumenterne fra Edward Snowdens læk.

I et interview med The Register forklarer han, at RSA efter hans vurdering ikke har gjort sig skyldig i bevidst at svække sikkerheden i firmaets produkter. RSA er også et offer, ikke en medskyldig, mener Bruce Schneier.

Faktisk ville RSA slet ikke komme på hans egen top 10-liste over firmaer, man burde boykotte oven på NSA-afsløringerne, hvor et teleselskab som AT&T i stedet står meget højt for at have samarbejdet så meget med NSA gennem årene.

Alligevel bruger den amerikanske sikkerhedsguru selv AT&T – for de andre selskaber er nok ikke meget bedre, vurderer han. Problemet i dag er, at man ikke kan stole på nogen af leverandørerne, for selvom de er i den bedste mening, kan de både være kompromitteret af NSA, uden at de selv ved det, eller være juridisk tvunget til at holde mund.

Og selvom NSA’s spionarbejde og beskidte vasketøj nu bliver hængt ud offentligt, skal vi ikke tro at andre stormagter opfører sig anderledes på nogen måde. Når debatten har raset ud, vil konsekvenserne af Snowdens afsløringer nok ikke være, at amerikanske produkter bliver fravalgt i stor stil – for alternativet til for eksempel hardware fra amerikanske Juniper er et kinesisk produkt fra Huawei, pointerer Bruce Schneier.

Læs hele interviewet hos The Register.

Forleden dag dumpede der et brev ind til min virksomhed.

Et rigtigt brev. Med rudekuvert, porto betalt og hele molevitten. Dem få vi ikke mange af nu om stunder.

De fleste af de “snail mails” vi trods alt modtager er ren reklame. Som oftest ryger de direkte og uåbnede i papirkurven.

Men dette brev var fra selveste Håndværksrådet.

Vi har netop haft et utæt vandrør i privaten, og i den forbindelse har vi haft en sand invasion af blikkenslagere, tømrere og malere. Flinke og kompetente folk alle sammen. Mon det skulle være kommet Håndværksrådet for øre? Er det et “takkebrev,” fordi vi støttede det danske håndværk?

Jeg åbner brevet (2 A4 sider i en A4 kuvert) og bliver noget forbavset over budskabet:

Førende bengalske IT-virksomheder gæster København

Brevet er en reklame for og en invitation til et gratis matchmaking-arrrangement med “software engineering” virksomheder fra Bangladesh!
(Jeg har en dyb skepsis overfor alt, der er gratis. Ting er kun gratis, fordi andre betaler omkostningerne. Hvad er deres motiv til bruge penge på at tilbyde mig noget gratis?)

Brevet er allerede på vej ned i papirkurven, da en tanke rammer mig.

Hvorfor?

Hvorfor inviterer Håndværksrådet os til et gratis matchmaking-arrrangement om outsourcing til software engineering virksomheder i Bangladesh?

Vi er management konsulenter. Vi har aldrig udviklet en eneste linje kode, og vi kommer heller ikke til det.
I CVR registeret er vi opført med branchekode 702200 “Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.”
Vel næppe lige i målgruppen for outsourcing af softwareudvikling til et land 5 tidszoner væk.
(Jeg skulle i 1980, som et led i min uddannelse, skrive et program i assembler og et program i Cobol. Det burde jeg have outsourced. Ingen af programmerne kom til at virke. Sammen med min daværende chef blev vi enige om, at jeg nok skulle slå mig på salg i stedet for. Programmering lå ikke lige til mig.)

Jeg læser de to sider, men finder ingen forklaring på, hvorfor Det Danske Håndværksråd er blevet salgsorganisation for bengalske IT-virksomheder. Måske er der blot tale om almindelig “brancheglidning.” Hvem ved?

På side 2 falder jeg over en overraskende påstand – jeg citerer:

Sammenlignet med andre offshore outsourcing alternativer har Bangladesh en række komparative fordele:

• Velkvalificeret arbejdskraft
• Gode engelskkundskaber
• Høj produktivitet
• Et lavere lønnivau

En gylden regel i markedsføring er at teste sine påstande med en negation. Hvis negationen ikke giver mening, er påstanden – med mindre den kan dokumenteres – blot en floskel.

Hvis man vil fremføre den slags påstande, må man kunne henvise til kilder, der underbygger påstanden. Det gør Håndværksrådet ikke. Dårlig stil.

Ifølge World Economic Forum’s index over konkurrence-dygtighed ligger Bangladesh på en 110. plads blandt de 148 nationer, der er målinger på. Godt nok op fra en 118. plads ået før, men under Estland (32), Indonesien (38), Indien (60), Vietnam (70) og Ukraine (84). Det eneste software engineering land, jeg lige kan få øje på, der er mindre produktivt er Pakistan på plads 133.

Hvem markedsfører sig med følgende påstande?

• Ukvalificeret arbejdskraft
• Dårlige engelskkundskaber
• Lav produktivitet
• Et højere lønnivau

Nej vel?

Softwareudvikling er meget mere end programmering

Vi modtager dagligt henvendelser fra software engineering virksomheder verden over, der enten vil sælge os programmørydelser eller vil have os til at sælge deres programmørydelser til vores klienter (der alle er softwarevirksomheder). Deres “value proposition” er altid den samme: En liste med de programmeringssprog eller udvikingsplatforme, de kan tilbyde kompetencer indenfor, samt et løfte om en lav pris.

Denne stadige (og tiltagende) strøm af enslydende salgs-emails fik mig til at skrive følgede post på vores egen blog: “The Indian Software Engineering Dilemma“

Hvis man ikke beskæftiger sig med softwareudvikling, kan man let forfalde til at tro at softwareudvikling = programmering. Man kan let forfalde til at tro, at processen ser således ud: specifikation -> programmering -> program.
Det gør den ikke. Den ser mere således ud: kommunikation -> teknik -> kommunikation -> teknik -> kommunikation -> teknik -> kommunikation -> teknik -> osv.

Listen over de 12 Bangladesh virksomheder, man kan møde, samt teksten i brevet fra Håndværksrådet vidner ikke om den store indsigt i udfordringerne ved udvikling af softwarebaserede systemer. Begreber som kommunikation og kultur får ikke et eneste ord med på vejen. Til gengæld er der godt med “name dropping.” Microsoft, Cisco, Oracle, Sun (Oracle købte Sun for år tilbage), IBM og Nortel. Hvis noget skulle gå galt, kan man så altid henvise til, at alle de store (amerikanske) virksomheder også gør det. Hvorfor nævner man ikke nogle af de danske virksomheder, der angiveligt allerede har taget “en bid af kagen,” som det udtrykkes i brevet? Hvem i Danmark mener, at de ligner IBM, Microsoft og Oracle? Bare nævn en tre-fire stykker.

Hvorfor?

Jeg har intet imod software engineering virksomheder fra Bangladesh, og jeg er stor tilhænger at den globale arbejdsdeling. Alle virksomheder skal være hjertelig velkomne til at drive forretning i Danmark.

Men hvorfor er Håndværksrådet salgsafdeling for Bangladesh?
Hvis de endelig skal påtage sig denne opgave, kunne de så ikke gøre det lidt mere lødigt?

Brevet fra Håndværksrådet kan hentes >>her

Nedenstående figur viser The Hofstede Centre‘s vurdering af dansk kultur sammenlignet med Bangladesh.

Verden har fået endnu en producent af Android-telefoner, nemlig Boeing, der ellers mest er kendt for fly og våbensystemer.

Boeing løfter nu sløret for telefonen Black, der har været undervejs i nogle år og oprindeligt skulle have været lanceret i slutningen af 2012. Det skriver The Verge.

Målet med Black-telefonen er en sikker enhed, der kan godkendes til brug hos kunder, der frygter for spionage og bagdøre plantet i hardwaren eller softwaren på forhånd.

Ud over indbygget kryptering handler sikkerheden i Black-telefonen primært om, at Boeing står inde for hele ‘stakken’, fra hardwarens inderste til softwaren, der er lagt på. Boot-processen skulle også være sikret mod overtagelse. For brugeren skulle Android-oplevelsen være helt normal.

Desuden er telefonen fysisk sikret mod pilleri ved at være limet godt sammen og med særlige skruer. Skulle nogen forsøge at bryde denne forsegling, vil alle data og al software blive slettet automatisk. Telefonen er samlet i USA, understreger Boeing.

Specifikationerne for Black blegner dog lidt i forhold til, hvad Samsung og de andre typiske Android-producenter har præsenteret på Mobile World Congress i denne uge.

Boeings telefon er således over 13 millimeter tyk, bruger en 4,3-tomme skærm med 540 x 960 pixels og vejer 170 gram. Der er to Cortex A9-processorer på 1,2 gigahertz til at drive værket.

Til gengæld er telefonen forberedt til udvidelser som satellitkommunikation, solcelleopladning og biometriske scannere.

Boeing har endnu ikke en pris eller en lanceringsdato klar, men den bliver sikkert ikke billig med et kundegrundlag hos USA’s myndigheder med strikse sikkerhedskrav.

Spørgsmålet er så, om kunder uden for USA vil stole på, om produktet også er sikret mod aflytning fra NSA’s side.

Læs flere detaljer om Black-telefonen hos Boeing.

Offentligt it projekt til mange millioner er gået over budget, er forsinket og bør skrottes. Så skete det igen, men det er ikke sidste gang. Årsagen er egentlig ret banal. Det er et produkt af en ”fælde” i den måde vi mennesker tager beslutninger på. Jeg snakker naturligvis om arbejdskadestyrelsens Proask projekt, som har været i mediernes søgelys den seneste uge.

Skal det ikke bare planlægges bedre?
Standard svaret på, hvad man skal gøre for at undgå at disse mega-projekter fejler er, at de skal planlægges bedre. Men det mener jeg faktisk, er helt misforstået. Jeg har andetsteds med udgangspunkt i en 100 år gammel indsigt fra teoretisk fysik argumenteret for, at man skal planlægge mindre når det drejer sig om mega projekter. Store projekter vil altid være komplekse. Det kan vi ikke planlægge os ud af. Det som vi kan blive bedre til, er at finde ud af, hvornår kompleksitet er blevet til kaos og vi har mistet styringen.

Sunk costs og Nik og Jay
Det scenarie, som vi skal hæfte os ved er dette: først bliver projektet lidt forsinket, så øges budgettet lidt, så mere forsinkelse, så mere budget og til sidst når budgettet er overskredet med 100% finder man ud af, at projektet skal skrottes helt.

Grunden til dette forekommer er faktisk velkendt. Det er en psykologiske mekanisme eller bias som kaldes ”Sunk cost”, der ligger bag. Fænomenet kendes fra økonomien, hvor det beskriver omkostninger som er afholdt men ikke kan genvindes. Problemet er at vi har en tendens til at tage den slags med i vores beslutningstagen. Dette er beskrevet som ”The sunk cost trap” i den klassiske artikel fra Harward Business Review fra 1998: [”Hidden Traps In Decision Making”]([http://hbr.org/2006/01/the-hidden-traps-in-decision-making/ar/1 ,]). Sunk cost fælden:

”..to make choices in a way that justifies past choices, even when the past choices no longer seem valid” (Harward Business Review, 1998, Sep-Oct., p.5)

Den betyder i al sin larmende banalitet, at man bliver ved med at smide penge eller andre ressourcer efter noget man allerede har investeret i, selvom det ikke giver mening.

Lad os tage et eksempel fra hverdagslivet. Lad os antage på et rent hypotetisk plan, at du har købt bilet til en koncert med Nik og Jay. På dagen for koncerten, bliver du lidt små syg og har egentlig ikke lyst til at tage af sted. Men fordi du ikke kan sælge billetten og har brugt en masse penge tager du af sted, selvom du havde mere lyst til at blive hjemme og se Sex and The City med din kone eller kæreste (igen på et rent hypotetisk plan). Dette er sunk cost fælden.

Og løsningen er…
Ligeså velkendt som dette problem er, lige så velkendt og simpel er løsningen. Man skal bare lade være med at regne Sunk Costs med! Når man tager beslutning om at øge bevillingen til et projekt, vil den trænede projektleder med sit PRINCE2 certifikat, nok holde forslaget om budgetudvidelsen op i mod to alternativer: at gøre intet (fortsætte som hidtil) og at lukke projektet.

Situationen er ofte sådan at, gør man intet vil projektet fejle og benefits vil ikke blive høstet. Hvis man lukker projektet får man jo heller ikke høstet benefits, men man har jo allerede investeret en del. Det er her fejlen opstår, for det man har investeret er 100% irrelevant set ud fra en rationel økonomisk vinkel.

Det eneste man bør forholde sig til er om Estimate To Complete er højere eller lavere end benefits som projektet kan høste, samt en sandsynlighed for om projektet kan høste disse benefits.

Grunden til, at de mange millioner man allerede har investeret, ikke er ligegyldige har typisk at gøre med personlig prestige, forfængelighed og loyalitet overfor investorerne. Fejlen er ofte, at det er den samme person eller kreds af personer, som har sat projektet i gang som bestemmer om det skal fortsætte.

Løsningen er derfor at i tilfælde af potentielle budgetoverskridelser, må man kun vurdere det investerede i et projekt til den pris, man kan sælge det på gaden nu (ofte 0 kroner) IKKE den værdi du har investeret. Samtidig bør det være en anden end den eller de personer, som har bundet personlig prestige op i projektet som træffer denne beslutning.

Mette F, du ringer bare….

Endnu en film er på vej om den afdøde grundlægger og chef for Apple, Steve Jobs. Denne gang bliver det med instruktøren David Fincher og maunskriptforfatteren Aaron Sorkin, skriver britiske The Guardian.

Sammen stod de to bag filmen og Facebook-stiftere Mark Zuckerburg – ‘The Social Network’, men nu er turen kommet til manden bag iPhone, iPad og MacBook. Den nye film kommer til at tage udgangspunkt i biografien af Walter Isaaacson fra 2011, der hedder ‘Steve Jobs’ og som følger Apple-grundlæggeren gennem alle livets stadier.

Sidste år, 2013, bød ellers på den første spillefilm om Apples Steve Jobs, her med titlen ‘Jobs’. Den film bød på Asthon Kutcher i hovedrollen, men fik dårlige anmeldelser. Filmen blev også kritiseret af den anden grundlægger af Apple, Steve Wozniak, for at være upræcis og usand i flere passager, hvor Steve Jobs og Steve Wozniak taler sammen.

Den nye film skal ifølge Aaron Sorkin bygges op tre scener, der hver følger en Apple-lancering af et produkt. Og flere scener kommer der ikke til at være i filmen, men hver scene bliver så til gengæld lang.

De brasilianske værter for fodbold-VM 2014 får nu trusler fra hackergruppen Anonymous. Gruppen vil gøre oprør mod Brasiliens klassesamfund og undertrykkelsen af samfundets svagest. Derfor truer gruppen nu med at lægge de officielle Fifa-hjemmesider med en stribe Distributed Denial of Service, DDos-angreb.

Det skriver BBC på baggrund af en række kilder fra Anonymous. En af dem bærer dæknavnet Eduarda Dioratto og siger ifølge BBC og nyhedsbureauet Reuters:

»Vi (Anonymous, red) er allerede i fuld gang med at lægge planer. Så der er ikke meget, arrangørerne kan gøre,« siger Eduarda Dioratto.

Flere eksperter peger på, at selvom Brasilien angiveligt kommer til at bruge i omegnen af 76 milliarder kroner på at afvikle slutrunde i fodbold anno 2014, så skulle en meget lille del af budgettet tilsyneladende komme til at blive brugt på internet-sikkerhed.

General Jose Carlos dos Santos, der er chef for Brasiliens cyber-command-enhed ved det brasilianske militær, er dog selvsikker forud for fodboldstævnet.

»Brasilien er klar til de fleste cyber-angreb. Selvom man aldrig gardere sig hundrede procent, føler vi os klar,« udtaler Jose Carlos dos Santos til BBC.

Mobile World Congress 2014, Barcelona. Det stigende pres på internet-leverandørernes båndbredder og diskussionen om, hvem der skal betale for det, har i de senere år fyldt meget i specielt USA, hvor Netflix for nylig har besluttet af betale Comcast for at få opprioriteret sin internettrafik.

Internetudbydere verden over skal genopfinde deres forretningsmodeller – og det er gode nyheder for danske Napatech, der laver intelligente netværkskort.

»Der er gang i butikken for tiden«, siger Napatechs VP, Daniel Barry, da Version2 møder ham på Mobile World Congress i Barcelona.

Napatech har brugt konferencen til at lancere et intelligent netværkskort, der analyserer 40 GB data i sekundet og lever data-analyse i real-tid. Og ifølge Daniel Barry er det godt for forretningen, at der er pres på internetleverandørernes respektive båndbredder.

»På få år er det jo gået fra, at leverandørerne havde fuld kontrol over alt, hvad der løb igennem deres netværk, til at de i dag ingen kontrol har. Stort set al datatrafik kommer fra indholdstjenester som Facebook, Netflix og andre«, siger Daniel Barry, til Version 2 og forklarer, at det har øget efterspørgslen efter de danske netværkskort markant.

»Vi leverer real-tids indsigt i alt, hvad der foregår på deres netværk. Og det er ved at gå op for leverandørerne, at denne her indsigt er strategisk vigtig«, siger Daniel Barry.

”Vi kan se, at du sidder og streamer en fodboldkamp…”

Telias CEO har på ugens konference udtrykt bekymring over netop presset fra indholdsleverandørerne, og han pointerede, at teleoperatørerne skal forholde sig til kundernes tjeneste-forbrug, for at forblive relevante.

Betaling for at få bestemte nettjenester i en specifik kvalitet har været diskuteret flittigt, i takt med at netneutralitet har været på dagsordenen i både EU og USA – også i Danmark oplyste TDC for nylig til Version2, at man ser postivt på muligheden for at opprioritere bestemte tjenester mod betaling.

Og netop i den forbindelse er Napatechs netværkskort i høj kurs, da den kraftige ydeevne giver sekundpræcist overblik over, hvilke tjenester der fylder hvor meget – og hvornår.

»Når operatørerne har præcist overblik over, hvad der foregår på netværket netop nu, så kan de levere bedre tilbud til kunderne. Hvis de kan se, at en bruger sidder et sted og streamer en fodboldkamp, så kan de tilbyde ham at få den i bedre kvalitet mod et mindre beløb. På den måde kan man tjene lidt ekstra, på noget man ellers intet ville have fået ud af«, siger Daniel Barry til Version2.